Rådet udtalte 27. september 2022:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet tiltræde embedsdyrlægens vurdering vedrørende varigheden af grisens lidelse?
Svar ad 1:
En makroskopisk undersøgelse alene er i visse situationer forbundet med en unøjagtighed, hvilket bl.a. er baggrunden for, at Rådet i den aktuelle sag har bedt om en patoanatomisk undersøgelse.
Embedsdyrlægen har ved den kødkontrolmæssige undersøgelse vurderet, at prolapsen havde en varighed af omkring en til to uger. Ved den patoanatomiske undersøgelse, der inkluderede mikroskopisk vurdering af vævet, fandtes læsionerne at have en alder på 3-5 dage.
På baggrund af den mere detaljerede patoanatomiske undersøgelse finder Rådet, at rektalprolapsen havde en alder på 3-5 dage.
Spørgsmål 2:
Må en prolaps af den beskrevne karakter antages at have været synlig under grisens ophold i besætningen? Kan en sådan prolaps trække sig ind i grisen igen af sig selv?
Svar ad 2:
Det fremgår af sagens akter, at chaufføren bemærkede prolapsen, da denne læssede svinene på transporten og isolerede svinet på denne baggrund. Prolapsen var således konklusivt til stede i besætningen.
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. juli 2021 fremgår, at ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en tydelig endetarmsprolaps med kraftig vævsreaktion i form af rødme, ødem, vævsdød og fibrinudsvedning. Se foto nr. 2-5 i fotomappen. Efter den slagtemæssige behandling blev det konstateret, at endetarmslimhinden, som var involveret i prolapsen, var hævet og endetarmsåbningen var forsnævret, (jf. foto nr. 11). Der sås mørkfarvede trevler af dødt slimhindevæv, (jf. foto nr. 9-11) samt en tydelig demarkering (overgang) mellem det døde og det levende væv. På den indvendige side af tarmslimhinden kunne der observeres rødme fra endetarmsåbningen og cirka 8-10 centimeter videre ind i tarmen. Der var udpræget vævsdød i kanten af prolapset, (jf. foto nr. 9) samt bindevævsdannelse (arvævsdannelse) på cirka 2 centimeter uden på slimhinden ved prolapset, (jf. foto nr. 9-11).”
Af sektionsrapporten fra Sektion for Patologi, KU-SUND fremgår, at ”Ved inspektion af præparatet fandtes rektum at være prolaberet ca. 5 cm ud fra analåbningen. Det prolaberede væv fremstod lacereret i kanterne med stedvist nekrotiske rander. Overfladen fandtes belagt med fibrin og granulationsvæv, som ved gennemskæring fandtes at have en tykkelse på ca. 0,2 cm. Ved opklipning af rektum blotlagdes underliggende plegmonedannelse og blødning i den rektale slimhinde. Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af prolapset til histologiske undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes en udtalt og diffus inflammation domineret af neutrofile granulocytter, samt udtalt ødemdannelse. Overfladen af prolapset fandtes nekrotisk og belagt med fibrin med underliggende demarkationslinje bestående af delvist henfaldne neutrofile granulocytter. Der fandtes udtalt interstitiel blødning, plegmonedannelse og stedvis fibroplasi og begyndende angiogenese foreneligt med et tidligt stadium af granulationsvæv.”
Det fremgår således, at endetarmsåbningen var forsnævret, og at slimhinden i prolapsen fandtes ”nekrotisk og belagt med fibrin med underliggende demarkationslinje bestående af delvist henfaldne neutrofile granulocytter”. Da der i henhold til sagens akter var tale om en transport af ca. 5 kvarters varighed, kan en prolaps af denne karakter ikke være udviklet under transporten, og den har således været til stede i besætningen. Rådet finder, at prolapsen over en periode på 3-5 dage forud for transporten har været synligt ved de daglige tilsyn i besætningen.
Ja, prolapsen har været synlig i besætningen. Det kan ikke afvises at en sådan prolaps kan reponeres, men ikke som den præsenteres på slagteriet.
Spørgsmål 3:
Indeholder sagen oplysninger, som giver anledning til at formode, at prolapsen er blevet forværret under transporten?
Svar ad 3:
Nej, sagen indeholder ikke sådanne oplysninger. Rådet kan dog ikke afvise, at der under transporten er opstået overfladiske skader, eksempelvis i form af afskrabninger, i slimhinden. Dette har ikke ændret tilstandens grundlæggende karakter.
Spørgsmål 4:
Var grisen transportegnet, herunder begrænset transportegnet, hvis det skete under særlige hensyn?
Svar ad 4:
Nej. Idet der skal henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, finder Rådet, at svinet ikke var transportegnet, heller ikke isoleret fra andre dyr.
Spørgsmål 5:
Såfremt spørgsmål 4 besvares afvisende, anmoder jeg Rådet om at vurdere, hvorvidt grisen ved transporten har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 5:
Det fremgår af sagens akter, at svinet blev transporteret separeret fra andre svin.
På den baggrund samt karakteren og størrelsen af det prolaberede tarmsegment finder Rådet, at svinet ved at blive transporteret har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven § 2.
Spørgsmål 6:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 6:
Der skal henvises til Rådets redegørelse om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, og stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved den 31. maj 2021 i sit erhverv som ejer af svinebesætningen, at have udsat en gris, som havde en 3-5 dage gammel rektalprolaps, for uforsvarlig behandling, idet han lod grisen transportere til slagteri, selv om den ikke var transportegnet som følge af lidelsen.
Det fremgik af udtalelse fra det Veterinære Sundhedsråd, at en gris med en rektalprolaps er uegnet til transport. Det måtte efter forklaringen fra vidnet lægges til grund, at medarbejderne alene havde kontrolleret grisene fortil i forbindelse med klargøring til transport. Grisene var et par dage før ført til ventestalden, og her var der ikke blevet konstateret nogen skade. Men uanset om der havde været en skade på dette tidspunkt eller ej var tiltalte ansvarlig for, at der ved besigtigelsen før transport ikke blev konstateret, at grisen var skadet og derfor uegnet til transport, ligesom chaufføren forsætligt på vegne af tiltalte transporterede dyret på trods af skaden, og det var chaufføren, der havde læsset dyrene på vegne af tiltalte.
Tiltalte blev straffet med en bøde på 6.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.
Retten lagde på den ene side lagt vægt på sagens karakter, og på den anden side, at tiltalte ikke tidligere var straffet og, at sagen havde haft en lang behandlingstid, og dette ikke var på grund af tiltaltes forhold.
Transportvirksomheden blev også sigtet i sagen for at have transporteret en gris fra besætning til slagteri, selvom den havde en endetarmsprolaps og derfor ikke var transportegnet. Anklagemyndigheden vurderede, at videre forfølgning i sagen ikke ventedes at føre til, at en domstol ville finde transportvirksomheden skyldig og traf derfor afgørelse om påtaleopgivelse, jf. Retsplejelovens § 724, stk. 2.