Rådet udtalte 24. januar 2022:
Spørgsmål 1:
Var grisene transportegnede? Hvis nej: Var de transportegnede under ekstra hensyn?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 14. marts 2019:
”Gris a…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en halestump på omkring 12 cm længde og tykkelse på 3 cm. Der fandtes et sår på 3 cm i halens spids, med manglende hud øverst på halespidsen og med nekrose (vævsdød). Halespidsen var dækket af et sort lag af snavs og størknet blod…
Grisen gik med halen strakt ud under hele observationen. Den blev enten hold lige ud i luften eller presset tæt ind til kroppen. Normalt er grisens haler let krumme, selv efter at de er kuperet. Og halen plejer at logre og blive bevæget livligt når der ikke er skader på den. Haleholdningen må derfor i dette tilfældes tydes som smertepåvirket og for at beskytte halen mod yderlige kontakt fra de øvrige svin.
Generelt havde grisen et almindeligt huld. Halen kunne undersøges i ro og fred. Se foto nr. 1-6 i fotomappe 1 i bilag 2.
… halebiddet var tydeligt også efter slagtning. Se foto nr. 8 til 12 i fotomappe 1, bilag 2.
Ved undersøgelse og gennemskæring af halen fandtes at huden manglede helt på spidsen overside, der fandtes blødninger i underhuden omkring halespidsen og 2. halehvirvel er under nedbrydning. Der er ødemdannelse (væskeansamling i bindevævet) hele halens længde…
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes kroppen præget af udbredt PSE…..
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at gris a havde et halebid, der har stået på i flere dage i besætningen, eftersom der fandtes kraftig ødemdannelse i hele halen og den anden halehvirvel var ved at blive nedbrudt. Halen har været smertepåvirket og grisen har været præget af en stor grad for stress i forbindelse med halebiddet og transport til slagteriet. Dyret vurderes derfor ikke at have været egnet til den transport, dyret har været udsat for, heller ikke selvom dyret blev transporteret under ekstra hensyn (adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lagt strøelse).
Det bemærkes, at halebidet med det alvorlige åbne sår var synligt og erkendtligt for Kødkontrollens embedsdyrlæge ved det levende syn. Det lægges derfor til grund, at det også har været synligt og erkendtligt for besætningsejer og chauffør inden transporten.
…
Gris b…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en halestump på omkring 12 cm længde og tykkelse på 4 cm. Der fandtes et let blødende sår omkring halens yderste 1 cm af spidsen, med manglende hud rundt omkring halespidsen og med nekrose (vævsdød). Omkring såret og halespidsen fandtes et sort lag af snavs og størknet blod…
Grisen gik med halen strakt ud under hele observationen. Den blev enten hold lige ud i luften eller presset tæt ind til kroppen. Normalt er grisens haler let krumme, selv efter at de er kuperet. Og halen plejer at logre og blive bevæget livligt når der ikke er skader på den. Haleholdningen vurderes derfor at være tegn på, at grisen havde smerte og for at beskytte halen mod yderlige kontakt fra de øvrige svin.
Generelt havde grisen et almindeligt huld. Halen kunne undersøges i ro og fred. Se foto nr. 15 til 18 i fotomappe 1 i bilag 2.
…
Halebiddet var tydeligt også efter slagtning… Ved undersøgelse og gennemskæring af halen fandtes at overhuden var ødelagt omkring de første 2 yderste led. Den første halehvirvel var ved at blive resorberet af kroppen og nærmest ikke synligt. Der fandtes blødninger i vævet omkring halespidsens første to hvirvler og ødem (væskeansamling i bindevævet) i resten af halen.
…
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at gris b havde et halebid, der har stået på i flere dage i besætningen, eftersom der fandtes ødemdannelse i hele halen og den første halehvirvel var ved at blive nedbrudt. Halen har været smertepåvirket og grisen har været præget af en stor grad for stress i forbindelse med halebiddet og transport til slagteriet. Dyret vurderes derfor ikke at have været egnet til transport. Dyret var heller ikke egnet til transport under ekstra hensyn (adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lag strøelse).
Det bemærkes, at halebidet med det alvorlige åbne sår var synligt og erkendtligt for Kødkontrollens embedsdyrlæge ved det levende syn. Det lægges derfor til grund, at det også har været synligt og erkendtligt for besætningsejer og chauffør inden transporten.
…
Gris c…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en halestump på omkring 14 cm længde og tykkelse på 4 cm. Der fandtes et sår omkring halens spids. I selve såret kunne der både ses rødt kød og sort kød som følge af nekrose (vævsdød). Halen var varmt at føle på. Rundt omkring sårranden og halespidsen fandtes størknet blod og snavs. Se foto nr. 7-12 i fotomappe 2, bilag 2. Der var derfor tale om et alvorligt åbent sår.
Grisen gik med halen strakt ud under hele observationen. Den blev enten hold lige ud i luften eller presset tæt ind til kroppen. Normalt er grisens haler let krumme, selv efter at de er kuperet. Og halen plejer at logre og blive bevæget livligt når der ikke er skader på den. Haleholdningen vurderes derfor at være tegn på, at grisen havde smerte og for at beskytte halen mod yderligere kontakt fra de øvrige svin.
Generelt havde grisen et almindeligt huld. Halen kunne undersøges i ro og fred. Se foto nr. 7-12 i fotomappe 2 i bilag 2.
…
Ved undersøgelse og gennemskæring af halen fandtes tydelig nekrotisk væv i spidsen som sort misfarvet kød og hud. Det yderste haleled var næsten helt gnavet væk og der fandtes rødme i de næste to halehvirvler især i epifyserne- det yderste af en knogle omkring vækstfladerne. Der var ødemdannelse (væskeansamling i bindevævet) i halvdelen af halens længde. Se foto nr. 15 til 17 i Fotomappe 2, i bilag 2.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at gris c havde et halebid, der har stået på i flere dage i besætningen, eftersom der fandtes kraftig ødemdannelse i halen og der var en reaktion i de to andre halehvirvel. Halen har været smertepåvirket og grisen har været præget af en stor grad for stress i forbindelse med halebiddet og transport til slagteriet. Dyret vurderes derfor ikke at have været egnet til transport. Dyret var heller ikke egnet til transport under ekstra hensyn (adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lag strøelse).
Det bemærkes, at halebidet med det alvorlige åbne sår var synligt og erkendtligt for Kødkontrollens embedsdyrlæge ved det levende syn. Det lægges derfor til grund, at det også har været synligt og erkendtligt for besætningsejer og chauffør inden transporten.
…
Gris d…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en halestump på omkring 10 cm længde og tykkelse på 4 cm. Der fandtes et sår i halens spids, hvor halen var bidt af. Halespidsen var dækket af et sort lag af snavs og størknet blod yderst på halen og der fandtes rødme i halespidsen. Halespidsens yderste 4 cm virkede tyndere end resten af halen. I selve såret kunne der både ses rødt væv, dødt væv i form af nekrose samt sårskorpe og snavs se foto nr. 3- 5 i fotomappe 3, bilag 2. Der var derfor tale om et alvorligt åbent sår.
Grisen gik med halen strakt ud under hele observationen. Den blev enten hold lige ud i luften eller presset tæt ind til kroppen. Normalt er grisens haler let krumme, selv efter at de er kuperet. Og halen plejer at logre og blive bevæget livligt når der ikke er skader på den. Haleholdningen vurderes derfor at være tegn på, at grisen havde smerte, og for at beskytte halen mod yderlige kontakt fra de øvrige svin.
Ud over halebidet var grisen tydelig halt på højre forben. Højre forben fandtes hævet i overarmen i forhold til venstre forben. Efter aflivning blev det tydeligt, at der var dannelse af hornhud på håndleddet. Den fortykkede hud opstår som følge af, at grisen går med bøjet forben se foto nr. 6 og 7 i Fotomappe 3, bilag 2.
Generelt havde grisen et almindeligt huld. Halen kunne undersøges i ro og fred. Se foto nr. 1-5 i fotomappe 1 i bilag 2.
…
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at gris d havde et halebid, der har stået på i flere dage i besætningen, eftersom der fandtes kraftig ødemdannelse i hele halen, nekrose af de yderste hvirvler og den kraftige reaktion i de øvrige halehvirvler. Halen har været smertepåvirket og grisen har været præget af en stor grad for stress i forbindelse med halebiddet og transport til slagteriet. Dyret vurderes derfor ikke at have været egnet til transport. Det bemærkes, at halebidet med det alvorlige åbne sår var synligt og erkendtligt for Kødkontrollens embedsdyrlæge ved det levende syn. Det lægges derfor til grund, at det også har været synligt og erkendtligt for besætningsejer og chauffør inden transporten.
…
Gris e…
Under aflæsningen var grisen i øjne faldende på grund af en meget slinger og usikker gang med bagparten. Den gik med meget spredte bagben. Derudover havde den næsten ikke nogen hale. Halestumpen blev målt efter slagtemæssig behandling og var på omkring 3 cm længde og havde en tykkelse på 4 cm. Halen var fint afhelet på overfladen. Se foto nr. 1- 5 i fotomappe 4, jf. bilag 2.
Det kunne under den kliniske undersøgelse ikke findes ud af, hvorfor grisen gik med slingrende bagkrop. Det var dog meget tydeligt, at den lagde sig ned, lige så hurtigt den bare fik lidt ro og den var meget modvilligt til at rejse sig. Dette ses bedst på den videooptagelse, der er blevet taget i sygeboksen. Videooptagelsen kan sendes på USB stik efter anmodning. Grisen havde et almindeligt huld.
…Derudover var der udbredt kronisk ledbetændelse i alle led. Herunder også i begge hofteled. Langs rygraden fandtes der blødninger hen over torntappene i højre kropshalvdel, uden at årsagen dog kan begrundes. Der fandtes ikke tegn på slag i huden over blødningerne. Se foto nr. 8 til 12 i Fotomappe 2, bilag 2.
...
Halespidsen viste en smule rødme men ellers var der ikke påfaldende forandringer.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at gris e har været halt igennem længere tid i besætningen. Årsagen til den slingrende gang med bagkroppen kan begrundes i de kraftige ledbetændelser. Årsagen til blødningerne hen over rygraden kunne ikke findes. Halen gav ikke årsag til bemærkninger ud over, at der har været tale om et halebid for længere tid siden, hvor halen var bidt næsten ind til kroppen…
…
Det bemærkes, at grisens slinger og usikker gang var synligt og erkendtligt for Kødkontrollens embedsdyrlæge ved det levende syn. Det lægges derfor til grund, at det også har været synligt og erkendtligt for besætningsejer og chauffør inden transporten.
…
Gris f…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et meget stort navlebrok. Brokket var efter undertegnede dyrlægsvurdering omkring 20 cm bredt og hang cirka 10 cm over gulvet. Grisen gik med let opadkrummet tyg og brokket svingede fra side til side ved bevægelse. Grisen var meget uvillig for at lade sig undersøge. Den var blevet transporteret adskilt fra de øvrige dyr og med ekstra strøelse. Den var almindelig af huld. Se foto nr. 1 og 2 i fotomappe 5, jf. bilag 2.
…
Brokket blev efter aflivning målt til 18 cm bredt og 20 cm langt. Direkte under brokket fandtes et cirka 12 cm langt og op til 6 cm bredt sår, der fulgte hudens midterlinje. I sårranden fandtes en ca. 2tnm bred kant af arvæv/granulationsvæv. Selve såret var meget rødt og der fandtes områder med små sivblødninger. Huden af brokket var meget spændt og brokket vejede tungt og var meget fast at føle på. Se foto nr. 4-6 i fotomappe 5, jf. bilag 2.
… Såret under brokket fremstod eget tydeligt efter slagtningen.
Efter forsigtig åbning i midterlinjen kunne der ses ind til brokporten- det vil sige den åbning i bugvæggen, der fører ind til brokket. Tyndtarme var en del af de tarme, der kom ud af brokket. Der fandtes en mild grad af lokal bughindebtændelse på de tarme, der kom ud af brokket. Efter helt afskæring af brokket, sidder der stadigvæk en del tarme fast i brokket og det skæres af og lægges på gulvet. Ved forsigtig træk i tarmene, kommer der mere røde tarme til syne med lokal bughindebtændelse. Samtidig findes der en rigelig mængde af serohæmoragisk væske i brokhulen. De sidste tarme hives fri fra sammenvoksningerne til broksækken og en klump af størknet blod og fibrin ligger i brokhulen. Ved gennemskæring af brokvæggens side, åbnes der helt ind til centrum af brokket og ned i det område, hvor såret findes på ydersiden af huden. Her er brokvæggen fortykket af bindevæv på omkring 5 cm tykkelse. Se foto nr. 9-15 i fotomappe 5, jf., bilag 2.
Ved undersøgelse af kroppen fandtes der kronisk ledbetændelse ikke kun i de yderste men også i hofte- og skulderleddet…
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at gris f havde et stort brok med komplikationer i form af sårdannelse i huden på et stort område under brokket samt forvoksninger i brokkets inderside til krøs og tarme.
Det vurderes at lidelsen har haft en varighed af mindst flere uger. Lidelsen har været forbundet med smerter og gener, og dyret vurderes ikke at have været egnet til den transport, dyret har været udsat for, heller ikke selvom der var tale om transport under ekstra hensyn (adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lag strøelse).
…
Gris g…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et meget stort navlebrok. Brokket var større end fra gris f og dermed over 20 cm bredt. Brokket hang kun få cm over gulvet. Grisen gik med let opadkrummet tyg og brokket svingede fra side til side ved bevægelse. Grisen var meget uvillig for at lade sig undersøge. Når grisen ville lægge sig ned, skete dette med forsigtighed i forhold til brokket. Grisen blev iagttaget i, at ligge såvel på maven som på siden. I sideleje kunne der erkendes et sår under brokket. Den var blevet transporteret adskilt fra de øvrige dyr og med ekstra tykt lag strøelse. Den var almindelig af huld. Se foto nr. 15 i fotomappe 6, jf. bilag 2.
….
Direkte under brokket fandtes et ovalt sår på omkring 3 X 4 cm i størrelse. Derudover sås der tre mindre sår i brokkets højre side. Et af de mindre sår på omkring 1 cm i diameter. I sårranden fandtes en ca. 1 cm bred kant af arvæv/granulationsvæv. Selve såret var meget rødt og der fandtes områder med små sivblødninger. Huden af brokket var spændt og brokket vejede tungt og var meget fast at føle på. Bagerst på brokket fandtes et område med blødninger under huden. Da undertegnede trykker huden sammen i brokket, føles dette mere løst men brokvæggen fortykket. Se foto nr. 7-12 i fotomappe 6, jf. bilag 2.
… Såret under brokket fremstod tydeligt efter slagtningen.
Efter forsigtig åbning i midterlinjen kunne der ses ind til brokporten- det vil sige den åbning i bugvæggen, der fører ind til brokket. Tyndtarme var en del af de tarme, der kom ud af brokket. Brokporten er meget stort og tarmene kunne frit bevæge sig ind og ud af brokket. Derved kunne brokket skæres af uden at der var tarme tilbage i brokket. I brokket fandtes der en mindre grad af serohæmoragisk væske i bunden. Ved gennemskæring af brokvæggens side, åbnes der helt ind til centrum af brokket og ned i det område, hvor såret findes på ydersiden af huden. I relation til såret på ydersiden, fandtes der et område med blødninger under bughinden indvendigt i brokket… Se foto nr. 15-18 i fotomappe 6, jf, bilag 2.
Ved undersøgelse af kroppen fandtes der udbredt og kraftig kronisk ledbtændelse…
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at gris g havde et stort brok med komplikationer i form af sårdannelser i.
Det vurderes at lidelsen har haft en varighed af mindst flere uger. Lidelsen har været forbundet med smerter og gener, og dyret vurderes ikke at have været egnet til den transport, dyret har været udsat for, heller ikke selvom dyret blev transporteret under ekstra hensyn (adskilt fra andre dyr og med et ekstra tykt lagt strøelse).
Det bemærkes, at det store brok var synligt og erkendtligt for Kødkontrollens embedsdyrlæge ved det levende syn. Det lægges derfor til grund, at det også har været synligt og erkendtligt for besætningsejer og chauffør inden transporten.
Af sektionsattest af 10. maj 2021 fra Sektion for patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår blandt andet følgende:
”Konklusion
På baggrund af ovenstående fund kan følgende konkluderes:”
f Præparat 1
”Udposningen på bugvæggen er sæde for et umbilikalt hernie (navlebrok) med peritoneale proliferationer samt fibrøs adhærence af koaguleret blod, fibrin og bindevæv. Udposningen er ydermere sæde for en ulceration på dennes ventrale overflade. Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes ulcerationen på udposningens overflade at have en alder på flere uger.”
g præparat 2
”Udposningen på bugvæggen er sæde for et umbilikalt hemie (navlebrok) og en cirkulær ulceration på dettes ventrale overflade, samt flere mindre ulcerationen
Baseret på mængden af granulationsvæv og nydannet bindevæv vurderes den cirkulære ulceration på udposningens overflade at have en alder på flere uger.”
c + a Præparat 3 og præparat 4
”…
Præparat 3 omfattede en hale med ni halehvirvler i sammenhæng med et hudstykke med underliggende muskulatur. Huden var nåletatoveret med nr. ”…”. Hudstykket målte ca. 26 x 17 cm. Halen havde en længde på ca. 11,5 cm og en diameter på ca. 4,2 cm målt ved basis. Ved modtagelsen var halen gennemsavet på langs to steder, således at den var delt i tre. Ved inspektion af halen fandtes den yderste del at være sæde foren ulceration. Ulcerationen var uregelmæssig og strakte sig over ca. 1,8-3,2 cm af den yderste del af halen og havde et overfladeareal på ca. 13 cm1. Ulcerationen var stedvist belagt med nekrotisk sårskorpe og granulationsvæv. Under ulcerationen fandtes reparatorisk væv med en tykkelse varierende fra ca. 0,5-0,7 cm.
Med henblik på histologisk undersøgelse blev der udtaget væv fra ulcerationen. Ved den histologiske undersøgelse fandtes en nekrotisk overflade med underliggende ødem, hyperleukocytose og cellulær infiltration (neutrofile granulocytter, mononu- kleære celler og eosinofile granulocytter). Desuden fandtes reparatorisk væv i form af fibroblast proliferation og kamydannelse.
Præparat 4 omfattede en hale med ni halehvirvler i sammenhæng med et hudstykke med stedvis underliggende muskulatur. Huden var nåletatoveret med nr. ”…”. Hudstykket målte ca. 25 x 21 cm. Halen havde en længde på ca. 13 cm og en diameter på ca. 5 cm målt ved basis. Ved modtagelsen var halen gennemsavet på langs i midtlinjen. Ved inspektion af halen fandtes den yderste, dorsale del at være sæde for en ulceration. Ulcerationen var næsten cirkulær, målte ca. 3,3 x 2,7 cm og havde et overfladeareal på ca. 7 cm1. Ulcerationen var stedvist belagt med nekrotisk sårskorpe og i midten fandtes blotlæggelse af den yderste halehvirvel. Under ulcerationen fandtes reparatorisk væv med en tykkelse varierende fra ca. 0,4-0,6 cm. Desuden fandtes delvist tab og nekrose i den yderste halehvirvel.
Ved den histologiske undersøgelse fandtes en nekrotisk overflade med underliggende ødem, hyperleukocytose og cellulær infiltration (neutrofile granulocytter og mononukleære celler). Der fandtes reparatorisk væv i form af fibroblast proliferation og karnydannelse, samt nekrotiske knoglefragmenter i relation til den yderste halehvirvel.”
”Præparat 5. præparat 5a og præparat 6
Præparaterne var pakket samlet i en klar plastikpose vedlagt to sedler mærket henholdsvis ”2 x halebid, Lev …, (5 x halebid, 2 x brok), …” og ”2 x halebid, …, (5 x halebid, 2 x brok), …”.
Præparat 5 omfattede en hale med ni halehvirvler i sammenhæng med et hudstykke med stedvis underliggende muskulatur. Hudstykket målte ca. 18,5 x 9 cm. Halen havde en længde på ca. 10,5 cm og en diameter på ca. 3,5 cm målt ved basis. Ved modtagelsen var halen gennemsavet på langs i midtlinjen. Ved inspektion af halen fandtes den yderste, dorsale del at være sæde for en ulceration. Ulcerationen var uregelmæssig og strakte sig over ca. 2-3 cm af den yderste del af halen og havde et overfladeareal på ca. 5,5 cm2. Ulcerationen var stedvist belagt med nekrotisk sårskorpe og granulationsvæv. I ulcerationen fandtes blotlæggelse af den yderste halehvirvel. Under ulcerationen fandtes reparatorisk væv med en tykkelse på op til ca. 0,2 cm. Desuden fandtes delvist tab og nekrose i den yderste halehvirvel.
Ved den histologiske undersøgelse fandtes en nekrotisk overflade med underliggende ødem, hyperleukocytose og cellulær infiltration (neutrofile granulocytter og mononukleære celler). Der fandtes reparatorisk væv i form af fibroblast proliferation og karnydannelse med stedvist nydannet bruskvæv (chondroid metaplasi).
…”
d præparat 7 og 8
”Præparat 7
”Højre forben er sæde for en kronisk granulerende osteomyelitis med fibrosering omkring knoglen. Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på ikke under 1-2 uger.
Præparat 8
Halen er sæde for en kronisk, ulcererende og nekrotiserende tilstand. Baseret på mængden af reparatorisk væv vurderes forandringerne at have en alder på flere ikke under 1-2 uger.”
Rådet har ikke fundet det muligt entydigt at relatere præparaterne 3-6 til de individuelle slagtesvin. Alle beskrivelserne, uanset henførbarhed af resultat af sektionerne, viser dog samstemmende, at der har været tale om sygdomsmæssige forandringer hos alle svin.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet anser slagtesvin med store brok/udposninger med sår på broksækken/udposningen, svin med bevægelseshæmning samt svin med påvirket almentilstand eller tegn på komplikationer i form af indeklemning, bughindebetændelse o.l. for uegnede til transport. Sådanne dyr skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.
Lægges ovennævnte samt medfølgende billedmateriale til grund, kan Rådet ikke vurdere e´s transportegnethed.
Lægges ovennævnte samt medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvin a, b og c havde alvorlige åbne halesår, der medførte, at dyrene ikke var transportegnede heller ikke separeret fra de andre svin.
Lægges ovennævnte herunder sektionsattesten til grund, finder Rådet, at slagtesvin d med kronisk osteomyelitis og halesår, ikke var transportegnet, og det burde have været aflivet i besætningen og ikke have været transporteret til slagteriet, og det var således heller ikke egnet til transport separeret fra de andre svin.
Lægges ovennævnte samt medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at slagtesvin f og g havde store komplicerede brok, der medførte, at dyrene ikke var transportegnede heller ikke separeret fra de andre svin med et tykt lag strøelse, og de burde have været aflivet i besætningen.
Spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares afvisende, anmodes Rådet om også at besvare, hvorvidt transporten af grisene efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 28, stk. 1-3.
Svar ad 2:
Rådet finder, at slagtesvinene a, b, c, d, f og g under læsning og transport til slagteriet har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinene under læsning og transport har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalte 1.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1 og § 2, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, ved i forbindelse med erhverv som besætningsejer, at have været ansvarlig for, at seks grise blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet tiltaltes ansatte lod grisene transportere fra besætningen til slagteri, selvom grisene som følge af sygdom eller andre lidelser ikke var transportegnede, og derved var ansvarlig for, at de seks grise blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Tiltalte 2.
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 28, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 9 og stk. 11, jf. § 1, nu dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, nu bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, jf. straffelovens § 89, ved i forbindelse med erhverv, som transportør af levende dyr at have været ansvarlig for, at seks grise blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet tiltaltes chauffør transporterede grisene fra besætning til slagteri, selvom grisene som følge af sygdom eller andre lidelser ikke var transportegnede, hvorved tiltalte var ansvarlig for, at de seks grise blev udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Straffen for Tiltalte 1 blev fastsat til en bøde på 35.000 kr.
Retten lagde ved fastsættelsen af bøden vægt på, at tiltalte havde udsat seks grise for grovere uforsvarlig behandling ved den samme transport. Retten lagde tillige vægt på, at sagen ikke var afgjort indenfor rimelig tid, uden at dette kunne bebrejdes tiltalte.
Der var således gået 4 år og 3 måneder fra gerningstidspunktet, til der blev afsagt dom i første instans. Der havde endvidere været en død periode i sagsbehandlingen på ca. 1 ½ år, og Retten fandt på den baggrund, at der var tale om en krænkelse af artikel 6 i EMRK om ret til rettergang indenfor en rimelig frist. Bøden blev derfor nedsat. Statskassen skulle under henvisning hertil betale forsvarersalæret.
Vedrørende Tiltalte 2, blev der ikke fastsat tillægsstraf, jf. straffelovens § 89. Retten lagde herved vægt på omfanget af mellemliggende afgørelser (21 bødeforlæg siden gerningstidpunktet) og anklagemyndighedens påstand og tilkendegivelse overfor tiltalte forud for hovedforhandlingen. Retten lagde tillige vægt på, at sagen ikke var afgjort indenfor rimelig tid, uden at dette kunne bebrejdes tiltalte.
Der var således gået 4 år og 3 måneder fra gerningstidspunktet, til der blev afsagt dom i første instans. Der havde endvidere været en død periode i sagsbehandlingen på ca. 1 ½ år, og Retten fandt på den baggrund, at der var tale om en krænkelse af artikel 6 i EMRK om ret til rettergang indenfor en rimelig frist. Statskassen skulle under henvisning hertil betale forsvarersalæret.