Rådet udtalte 19. april 2022:
Spørgsmål 1.1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte ved at lade svinet gå i besætningen igennem flere uger med bekrevne lidelse, uden at give svinet en sufficient behandling eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 1.1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. maj 2021:
”Svin nr. 1
Svinet lå på siden på marken ved siden af ejendommen og hvor maskinstation var i gang med at nedfælde gylle. Svinet var i normalt huld. Der kunne ses og mærkes en stor fast hævelse omkring svinets knæled på det venstre bagben. Jeg gennede svinet op at stå og hjalp det ved at støtte den imens den rejste sig, idet den havde vanskeligt ved at rejse sig ved egen hjælp. Svinet gav udtryk for smerte, idet den skreg, mens den kom op at stå. Svinet tog ikke støtte på det venstre bagben og var springhalt, når det gik. Grisen lagde sig ned på marken igen kort tid efter, at den var kommet op at stå. Jeg vurderede, at der var tale om en længerevarende kronisk lidelse eftersom, at hævelsen omkring knæleddet føltes fast.”
Det fremsendte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Præparater fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der jf. sektionsattest af 18. juni 2021 fandt følgende:
”Præparatet tilhørende svin nr. 1 bestod af venstre bagben, afskåret i hofteleddet. Præparatet målte 48 x 24 cm, og var 9 cm højt. Ved inspektion af præparatet fandtes lateralt for knæet en 11 cm stor, cirkulær, fast huddækket hævelse. I forbindelse med sektionen, fandtes ved indsnit i baglåret, lige proximalt for haseleddet, en moderat mængde subcutant ødem. Ved åbning af knæleddet fandtes en øget mængde blodtilblandet ledvæske, samt en udtalt proliferation af synivialmembranen med kraftig periartikulær bindevævsdannelse, der havde en tykkelse på op til 2 cm. Ved åbning af haseleddene fandtes ligeledes øget mængde ledvæske, samt proliferation af synovialmembranen i det proximale haseled.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet fra svin nr. 1 var sæde for en kronisk proliferativ polyartritis med udtalt periartikulær fibrosering, som gav anledning til hævelsen ud for knæleddet. På baggrund af graden af de synoviale proliferationer og bindevævsnydannelse vurderes forandringerne at have en alder på adskillige uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Rådet finder, at svinets tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen og dets tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dets tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinet også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse tiltag ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde svinet have været aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svin nr. 1, ved at være unddraget sufficient behandling, dyrlægetilsyn eller rettidig aflivning under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt, huset eller passet under hensyntagen til dets behov.
Spørgsmål 1.2:
Om dyret derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig behandling, groft uforsvarligt behandling eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 1.2:
Rådet forstår spørgsmålet således: Om dyret derved har været udsat for uforsvarlig behandling, groft uforsvarligt behandling eller groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.
Lægges sagsakterne og svar ad 1.1 til grund, finder Rådet, at svin nr. 1 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2.1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte ved at lade svinet gå i besætningen igennem flere uger med beskrevne lidelser, uden at give svinet en sufficient behandling eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 2.1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. maj 2021 fremgår følgende:
”Svin nr. 2…
For enden af en åben gang mellem staldafsnittene lå to døde svin på jorden i en vandpyt. Svin nr. 2 lå med svin nr. 3 henover sig. Svin nr. 2 var væsentligt mindre end svin nr. 3…
Jeg lagde hånden på svinene og kunne føle, at de begge var varme på ørerne og på hudoverfladen. Dødsårsagen kunne ikke bestemmes, idet der ikke kunne ses skader efter skud eller brug af blotpistol, men hos svin nr. 2 var en rød plet i huden øverst på hovedet imellem ørerne, hvilket kunne være et tegn på at svinet var slået ned i gulvet eller slået i hovedet med et redskab. Der var ikke tegn på begyndende forrådnelse af svinene. Huden var intakt og normalt farvet og jeg vurderede derfor, at svinene var døde kort tid før jeg fandt dem…
Svin nr. 2 vurderedes, at være sygeligt afmagret. Svinets knoglestrukturer stod skarpe og kunne tydeligt erkendes gennem huden på hele svinets krop. Grisens hoved var forholdsvist stort set i forhold til resten af kroppen, hvilket vurderedes som tegn på, at dyret havde været i mistrivsel i gennem en lang periode forud for kontrolbesøget og dets tilvækst var blevet forstyrret derved. Svinets hale var afbidt ind til basis af halen. Den resterende halstump var fortykket og føltes fast. Der var et sår på enden af halestumpen med vækst af arvæv. Der kunne ikke ses fæces i rectum. Den øverste del af svinets lår og hele området omkring bækkenet i højre side var fortykket og føltes stenhårdt, når jeg trykkede på det. Jeg vurderede, at der var tale om en længerevarende kronisk lidelse eftersom, at hævelsen føltes fast.”
Det fremsendte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Præparater fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der jf. sektionsattest af 18. juni 2021 fandt følgende:
”Præparatet, som var mærket ’’svin nr. 2”, omfattede et helt kadaver af et ungt slagtesvin. Svinet var en langhåret galt, som vejede 20,84 kg og var 82 cm lang målt fra trynen til enden på halestumpen. Ved inspektion af kadaveret fandtes ingen ID-mærkning, men svinet var spraymalet med blå farve i en stor plamage på lænden. Dyret fremstod med dårligt huld med tydelige knoglefremspring på kroppen, synlige ribben og indfaldne øjne. Der fandtes tilsmudsning af hele dyrets venstre side, samt multiple læsioner som beskrives nedenfor.
Ydre fund:
Hoved: Ved inspektion af hovedet fandtes nekrose af den dorsale trynekant, målende 2,5 x 0,8 cm. Ved inspektion af venstre øre fandtes ligeledes nekrose af store dele af ørets laterale kant med vævstab på ca. 2 x 3 cm ved ørespidsen. Venstre øre var sæde for multiple ulcerationer på hhv. ørespids, langs øreranden og på basis af pinnae. Ulcerationerne målte fra 0,8 - 5 cm og var dækket af nekrotisk sårskorpe med underliggende ødem og granulationsvæv med en tykkelse på 0,2-0,8 cm. På toppen af kraniet (mest dorsale extremitas af os parietale) fandtes en cirkulær overfladisk erosion i huden med en diameter på ca. 0,8 cm.
Venstre side: På venstre skulder, over tuber spinae scapula fandtes en oval ulceration på 4,3 x 2,8 cm. Ulcerationen var dækket af en delvist løsrevet, nekrotisk sårskorpe, som ved fjernelse blotlagde en nydannet epitheldannelse (afheling af huden). Ved gennemsavning af læsionen og underliggende strukturer transverst på skulderbladet, fandtes konfluerende blødning i muskulaturen omkring skulderbladet, samt periostal knoglenydannelse i relation til tuber spinae scapula. Ud for hoftefremspringet på venstre hofte fandtes et overfladisk tørt, mørkfarvet område med hæmorrhagisk randzone på 5,4 x 2,8 cm (trykning). Ved inspektion af huden over venstre albue fandtes en ulceration på 6 x 1,5 cm dækket af en tør sårskorpe. Ved gennemskæring fandtes ingen involvering af underliggende væv. Distalt herfor, på lateralsiden af kronleddet ud for biklovene, fandtes endvidere multiple lettere sammenhængende, overfladiske ulcerationer på 0,7-1,5 cm. På venstre bagben, lateralt på haseleddet, fandtes 2 overfladiske ulcerationer på hhv. 3 x 1,3 cm og 2,2 x 0,8 cm, og lige proximalt for biklovene fandtes yderligere 2 mindre, overfladiske ulcerationer på 0,5-1 cm. Ved inspektion af klovene fandtes multiple sålesår og revner på hovedklovene på begge forben og venstre bagben, mest udtalt på den laterale sål på alle ben. Huden på præputium, venstre lyskefold og venstre lår var præget af multiple miliære læsioner, bestående af små erosioner og ulcerationer med rød randzone omkring på 0,1 -0,6 cm i diameter. Ved gennemskæring fandtes disse at være overfladiske.
Højre side: Ved inspektion af højre bagben fandtes ud for den proximale del af lårbensknoglen, en fast, non-fluktuerende hævelse på 7 x 7 x 9 cm. (se nærmere beskrivelse under ’’Indre fund, led”). Kraniolateralt for knæleddet fandtes en overfladisk ulceration på 1,8 x 0,9 cm. Ved inspektion af højre inderlår fandtes en blød fluktuerende hævelse på 10 x 7 x 5 cm. Ved indsnit på læsionen fandtes denne at bestå af en absces med ca. 3 dl lysebrunt, fnugget og putridt lugtende indhold. Abscessen var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på op til 0,3 cm, og kaviteten var placeret i nær relation til højre hofteled, men uden forbindelse hertil.
Bug og hale: Ventralt på bugen, lige kaudalt for præputial-åbningen fandtes en oval ulceration på 4 x 2,5 cm. Centralt i ulcerationen fandtes et protruderende fibrinonekrotisk materiale. Ved gennemskæring af såret fandtes underliggende granulationsvæv med en tykkelse på op til 0,3 cm, samt multiple kavitetsdannelser med hæmopurulent indhold varierende i størrelsen fra ca. 0,5-1 ml. Kavitetsdannelserne var omgivet af bindevæv med en tykkelse på op til 0,3 cm. Ved inspektion af halen fandtes omfattende vævstab. Halestumpen målte 3,5 x 4 cm og var dækket af en ulceration på hele endefladen, samt 3 cm op af den dorsale del af den tilbageværende halerod. Såret var dækket af en nekrotisk sårskorpe og stedvise granulationsvævsbelægninger med blotlæggelse af den yderste halehvirvel centralt i såret. Efter sagittal gennemsavning af halestumpen fandtes denne at indeholde 6 halehvirvler, hvoraf den 6. hvirvel (yderste) var delvist manglende og den tilbageværende del fandtes nekrotisk. Under sårskorpen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til 0,5 cm samt underliggende reparatorisk væv og knoglenydannelse på op til 1 cm. Ud for 3.-4. halehvirvel fandtes to subcutane abscesser med et indhold på 1-2 ml. Abscesserne var omgivet af en bindevævskapsel på ca. 0,2-0,3 cm.
Indre fund:
Organer: Efter den ydre undersøgelse blev kadaveret sektioneret, hvor der fandtes sparsomt, grænsende til fravær af subkutant fedtvæv. Ventriklen fandtes med en sparsom mængde af galdetilblandet, tyndt indhold. Tyndtarmsslyngerne fandtes tomme og blindtarmen fandtes med en sparsom mængde grønligt indhold. Ved åbning til brysthulen fandtes ca. 10 ml blodtilblandet væske i hjertesækken. Ved udtag af pluks fandtes fibrøse adhærencer imellem parietale og vicerale del af pleura ud for venstre lunge. Lungerne var sæde for multiple emboliske, purulente processer af varierende størrelse på 0,2-1,5 cm, hvoraf de ældste af processerne var omgivet af en bindevævskapsel på 0,1 cm. En andel af processerne fandtes at være hyperæmiske og med fortætning af lungevævet, samt let protruderende fra lungernes overflade. Disse var uden purulent indhold og var ikke omgivet af bindevæv. I venstre lunge, i relation til de tidligere nævnte fibrøse adhærencer, fandtes et større område med fibrinbelægning og processer med purulent opbrud til overfladen. Øvrige organer fandtes upåfaldende. Omkring organerne fandtes kun reminiscenser af fedtvæv.
Led: Ved åbning af led, fandtes der en øget mængde af serohæmorrhagisk ledvæske i begge albueled, begge carpalled, begge knæled og tarsalleddet på venstre bagben. Endvidere fandtes i varierende grad proliferation af synovialmembranen i begge albueled, begge knæled og venstre carpalled. I relation til begge albueled fandtes periartikulære abscesser med en volumen på 0,5-2 ml. De ovenfornævnte led var sæde for varierende grader af periartikulær fibrosering på 2-3 mm. Ved indsnit i muskulaturen, fandtes subcutant ødem distalt for albueleddet på venstre forben, samt forekomst af muskulær blødning på højre forben.
Ved åbning af højre hofteled fandtes tab af lårbenshovedet (caput femoris) og hofteskålen (acetabulum) var fyldt med et brunligt ekssudat med fragmenter af nekrotisk knoglemateriale. Endefladen på lårbensknoglen, hvor lårbenshovedet skulle have siddet fast var delvist nekrotiseret og belagt med granulationsvæv på 1 mm. Konkaviteten af acetabulum var belagt med granulationsvæv med en tykkelse på op til 1 cm og profund herfor, samt periartikulært fandtes nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 1 cm. Ved gennemsavning af lårbensknoglerne fandtes ingen tegn på serøs fedtvævsatrofi.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konstateres, at kadaveret var magert. De multiple ulcerationer, primært lokaliseret til dyrets venstre side er foreneligt med at dyret har været sideliggende igennem en længere periode. Forekomsten af miliære ulcerationer på huden fra præputium og ned lateralt på venstre lår, er foreneligt med urinsvidninger. Halen var sæde for udtalt vævstab, ulceration og nekrose af underliggende knoglevæv, samt sekundær abscesdannelse. Baseret på mængden af reparatorisk væv i området, vurderes halelæsionen at have en alder på flere uger. Præparatet var endvidere sæde for en kronisk, proliferativ polyartritis med perifer fibrosering og abscesdannelse. Højre hofteled var sæde for en kronisk purulent, sekvestrerende og nekrotiserende artritis, samt en nekrotiserende osteitis. Baseret på graden af periartikulær fibrosering, vurderes tilstanden at have en alder på adskillige uger. I nær relation til hofteleddet var præparatet sæde for kronisk abscesdannelse. Endelig var lungevævet sæde for en kronisk aktiv embolisk pneumoni med en overliggende kronisk fibinopurulent, fibroserende pleuritis.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dets tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinet var blevet aflivet, før tilstanden fik det beskrevne omfang.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svin nr. 2, ved at være unddraget sufficient behandling, herunder rettidig aflivning under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Spørgsmål 2.2:
Om dyret derved har været udsat for grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 2.2:
Lægges sagsakterne og svar ad 2.1 til grund, finder Rådet, at svin nr. 2 har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3.1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte ved ikke at have sørget for blødt underlag i stien, konsulteret en dyrlæge vedrørende skuldersåret om behandling eller foretaget aflivning tidligere i forløbet, herved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 3.1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. maj 2021:
”Svin nr. 4; so med øremærke-nr. 706
Soen, der var mager og var opstaldet i en enkeltboks i løbestalden uden adgang til blødt underlag. Soen havde et svært skuldersår ud for den højre skulder og et mindre skuldersår på den venstre skulder. Soen var mærket med ”12” på bagparten, som ifølge … var en registrering af, at hun var løbet (insemineret) i uge 12, altså 3 uger før kontrolbesøget.
Jeg undersøgte skuldersåret på højre skulder. Såret vurderedes at være mere end 5 cm i diameter. I sårranden sås arvævsdannelse, som var sammenvokset til huden og det underliggende væv. Huden omkring såret var dermed ikke frit forskydeligt i forhold til det underliggende væv. Der var tale om et dybt sår, hvor jeg kunne føre en finger dybt ind i såret. Soen forsøgte at undgå undersøgelsen, hvilket ses som tegn på, at hun følte smerter/ubehag, når såret blev berørt.
Jeg vurderede, at der var tale om en længerevarende kronisk lidelse med en dårlig prognose for soen. Soen blev på min anmodning efterfølgende aflivet… Jeg undersøgte soen igen efter den var blevet aflivet og fandt en byld ved soens kæbe i venstre side med indhold af tyktflydende gulligt eksudat.”
Præparater fra soen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der jf. sektionsattest af 18. juni 2021 fandt følgende:
”Præparatet, mærket med ’’svin nr. 4”, bestod af højre forben fra en so, inkluderende hele benets længde fra skulderblad til tåspids. Præparatet målte 65 x 34 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær ulceration på 6 cm over tuber spinae scapula. Ulcerationen havde en dybde på op til 2 cm og havde en nekrotisk sårskorpe. Sårrandens kaudodorsale del var fortykket med kamdannelse i en halvmånelignende konfiguration og havde en tykkelse på op til 1,5 cm, som var stedvist belagt med granulationsvæv.
Centralt i såret fandtes vævstab, og de underliggende knoglestruturer kunne palperes lige under overfladen. Ved gennemsavning af såret og underliggende strukturer transverst på skulderbladet, kunne identificeres brud på den underliggende knogles compacta. I relation til tuber spinae scapula fandtes knoglenydannelse på op til 1,2 cm, som var belagt med granulations- og bindevæv med en samlet tykkelse på op til 0,8 cm. Imellem sårets midte og tuber spinae scapula fandtes nydannet granulationsvæv med en tykkelse på ca. 0,5 cm, samt underliggende nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 2,5 cm.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående undersøgelse kan det konstateres, at præparatet tilhørende ’’svin nr. 4” var sæde for et kronisk skuldersår med centralt vævstab og underliggende brud på knoglens compacta og periostal knoglenydannelse, foreneligt med et skuldersår af grad 4. Baseret på graden af granulations- og bindevævsnydannelse vurderes læsionen at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søer en ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Straks søerne får rødme på skuldrene, skal de opstaldes på et blødt underlag og løbende underkastes en omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet finder, at soens situation for længst burde have været afhjulpet i besætningen. Dette ville bedst være sket ved, at soen var blevet flyttet til en sygesti med blødt underlag, så snart den fik rødme på skuldrene for hermed at søge at forhindre, at tilstanden udviklede sig til et alvorligt (svært) skuldersår. Dens tilstand skulle være vurderet dagligt, og såfremt tilstanden ikke forbedredes, skulle den være aflivet, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet. Rådet finder, at so nr. 706, ved at være unddraget sufficient behandling og rettidig aflivning under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Spørgsmål 3.2:
Om besætningsejer … eller dennes derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 3.2:
Lægges sagsakterne og svar ad 3.1 til grund, finder Rådet, at so nr. 706 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 4.1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte ved ikke at have sørget for blødt underlag i stien eller konsulteret sig med en dyrlæge vedrørende skuldersåret for behandling eller aflivning, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 4.1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. maj 2021:
”Svin nr. 5; so nr. 679
Soen, der var mager og var opstaldet i en enkeltboks i løbestalden uden adgang til blødt underlag. Soen havde et sår, hvor huden var gennembrudt ud for sin højre skulder. Såret var af overfladisk karakter, var frit forskydeligt fra underlaget og havde en diameter på ca. 3 cm. Det vurderedes, at der var tale om et skuldersår under afheling. Skuldersår opstår, når søerne er opstaldet i farestalden og ligger meget ned i forbindelse med diegivning, da soen ved kontrolbesøget var fravænnet og stod i løbestalden vurderedes det at skuldersåret havde været af flere ugers varighed. Soen værgede sig for undersøgelse af såret som tegn på, at smerte i og omkring såret. Jeg oplyste …, at han skulle aflaste soen i en sygesti med blødt underlag. Jeg så ikke om … flyttede soen inden vi afsluttde kontrolbesøget.
Soen var ikke forsynet med blødt underlag for at fremskynde helingen og afhjælpe yderligere udvikling af såret. Jeg vurderede, at soen havde været udsat for smerte og lidelse ved, at der ikke var sørget for aflastning med et blødt underlag i boksen. Jeg vurderede, at soen havde været udsat for smerte, lidelse og væsentlig ulempe. Soen havde ikke modtaget en passende og omsorgsfuld behandling ved at være indsat i en sygesti med adgang til et blødt leje og rettidigt tilset af en dyrlæge eller alternativt aflivet. Forholdet vurderes deraf, at have karakter af uforsvarlig behandling af dyr.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søer en ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Straks søerne får rødme på skuldrene, skal de opstaldes på et blødt underlag for hermed at søge at forhindre, at tilstanden udvikler sig til et alvorligt (svært) skuldersår. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet finder, at soens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet i besætningen. Dette ville bedst være sket ved, at soen var blevet flyttet til en sygesti med blødt underlag, så snart den fik rødme på skuldrene og dens tilstand vurderet dagligt, og såfremt tilstanden ikke forbedredes var blevet aflivet, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet. Rådet finder, at so nr. 679, ved at være unddraget sufficient behandling, herunder flytning til en sygesti med blødt underlag, under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Spørgsmål 4.2:
Om dyret derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 4.2:
Lægges sagsakterne og svar ad 4.1 til grund, finder Rådet, at so nr. 679 har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 5.1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte ved at lade de beskrevne svin gå igennem længere tid uden at indsætte dyrene i sygestier med lavere belægning, tilkalde dyrlæge eller lade dyrene aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinene for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 5.1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. maj 2021 fremgår følgende:
”Svin nr. 6, 7, 8 og 9
De fire svin var opstaldet i klimastalden med fravænnede grise. Alle grisene var markant mindre end deres jævnaldrende stifæller. De var afmagrede, svækkede, stritpelsende og utrivelige. Svin nr. 6, 7 og 8 var tydeligt påvirkede på deres adfærd. De lå længere end de øvrige svin og gik med hængende hoved og krum ryg. Svinene var tydeligt svækkede og var ikke opstaldet i særlige sygestier med lavere belægning, hvor de var sikret for øvrige svin og hvor behov blev tilgodeset. Alle svinenes tilstand var af kronisk karakter og vurderedes af flere ugers varighed.
… tog dem ud af stierne og jeg anmodede om, at de blev indsat i en sygesti og vurderet af dyrlægen eller alternativt aflivet.
Ved gennemgangen af besætningen observerede vi flere døde svin og rester efter døde svin, der stadig lå i stierne og på staldgangen.”
Det fremsendte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Rådet finder, at svinenes tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og deres tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinene var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og deres tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinene også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde svinene have været aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svin nr. 6, 7, 8 og 9, ved at være unddraget sufficient behandling eller aflivning under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Spørgsmål 5.2:
Om dyrene derved har udsat slagtesvinet for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 5.2:
Rådet forstår spørgsmålet således ”Om dyrene derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling”.
Lægges sagsakterne og svar ad 5.1 til grund, finder Rådet, at svin 6, 7, 8 og 9 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 6.1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte ved ikke at have fået svinet tilset af en dyrlæge, for behandling eller aflivning, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 6.1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. maj 2021:
”Svin nr. 10
Svinet var opstaldet i slagtesvinestalden på et stykke af staldgangen, som havde til hensigt at fungere som sygesti. Der gik to svin i denne sti, som var indrettet med foderautomat og drikkeventil. Der var strøet med halm i næsten halvdelen af stien. Svinet sad op, da jeg observerede det. Jeg gik ind i stien for at genne svinet op, hvorved det begyndte at skrige og havde stort besvær med at komme op. Svinet rystede og jeg hjalp det op ved at forsøge at støtte det ved greb om halen. Da svinet kom op kunne det ses, at det ikke tog støtte på hverken højre forben eller højre bagben og samtidig forsøgte det også at aflaste det venstre bagben. Svinet lagde sig med stort besvær ned igen. Jeg konstaterede, at begge haseled var hævede og føltes fast fortykkede.
Staldgangen, der skulle fungere som sygesti, var så smal, at det var meget vanskeligt for svinet at vende sig omkring i ”stien”, da det var i berøring med begge sidevæggene med henholdsvis hoved og bagdel, når det skulle dreje sig rundt. Samtidig var der et andet svin opstaldet i stien, som det skulle manøvrere sig omkring. ”Stien” vurderedes, at være uhensigtsmæssigt indrettet og kunne derfor ikke tilgodese det skadede svins behov for aflastning.
Jeg vurderede, at svinets tilstand var af invaliderende og kronisk karakter. Svinet var udsat for smerte og lidelse, væsentlig ulempe og havde fået varige mén. … oplyste, at svinet havde været i medicinsk behandling for ca. 3 uger siden og ikke siden var behandlet eller tilset af dyrlægen. Jeg anmodede om, at …aflivede svinet, hvilket han gjorde ved kontrolbesøgets afslutning ved at skyde svinet med haglgevær.”
Præparater fra svinet blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, der jf. sektionsattest af 18. juni 2021 fandt følgende:
”Præparaterne mærket ’’svin nr. 10” omfattede hhv. venstre og højre bagben fra et slagtesvin afskåret i hofteleddet. Præparatet med venstre bagben målte 51 x 25 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en hævelse omkring tarsus målende ca. 6 x 7 x 6 cm. Lateralt på benet, distalt for hasen fandtes 3 ekskoriationer på 0,3 x 1-1,5 cm. Efter åbning af led og sagittal gennemsavning, fandtes en forøget mængde serohæmorrhagisk ledvæske i både knæ- og haseled. Der fandtes varierende grad af proliferation af synovialmemebranen i både hofte-, knæ- og haseled, samt udtalt periartikulær fibrosering med en tykkelse på 0,5-0,9 cm. I knæleddet fandtes endvidere deformering af ledbrusken på begge kondyller på femur. Ved indsnit i huden fandtes subcutant ødem, særligt udtalt proximalt for haseleddet.
Præparatet med højre bagben målte 53 x 23 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes en fast hævelse omkring tarsus på 6,5 x 6 x 7 cm. Der fandtes multiple erosioner i huden hen over tarsus målende 0,4-2 cm. Ved indsnit i hud og muskulatur fandtes subkutant ødem på den kaudale del af låret, samt subcutant og i muskulaturen omkring knæleddet. Efter åbning af led og sagittal gennemsavning fandtes en forøget mængde serohæmorrhagisk ledvæske i både knæ- og haseled. Der fandtes udtalt proliferation af synovialmembranen i både hofte-, knæ- og haseled, med let derformering af ledbrusken på den laterale kondyl af femur i knæleddet. I relation til alle tre led fandtes udtalt periartikulær fibrosering med en tykkelse på 1-2 cm. Kranialt for haseleddet fandtes indlejringer af nydannet ektopisk knoglevæv i bindevævet, målende ca. 0,8 cm.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparaterne fra ”svin nr. 10” er sæde for en kronisk proliferativ polyartritis med stedvis deformering og udtalt periartikulær fibrosering med dannelse af ektopisk knoglevæv. Baseret på graden af bindevævsnydannelse vurderes forandringerne at have en alder på adskillige uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Rådet finder, at svin nr. 10’s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og dets tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at det var blevet tilset af en dyrlæge, da det blev klart at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at dyret blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis eller aflivet, før lidelserne udviklede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svin nr. 10, ved at være unddraget sufficient behandling, dyrlægetilsyn eller rettidig aflivning under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt, huset eller passet under hensyntagen til dets behov.
Spørgsmål 6.2:
Om dyret derved har været udsat slagtesvinet for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 6.2:
Rådet forstår spørgsmålet således ”Om dyret derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.”
Lægges sagsakterne og svar ad 6.1 til grund, finder Rådet, at svin nr. 10 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 7.1:
Om besætningsejer … eller dennes ansatte ved at lade dyret gå i besætningen gennem nogen tid uden at få svinet tilset af en dyrlæge, behandlet for sin lidelse eller alternativt aflivet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 7.1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. maj 2021 fremgår følgende:
”Svin nr. 12
Svinet var som svin nr. 10 opstaldet i slagtesvinestalden på et stykke af staldgangen, som havde til hensigt at fungere som sygesti. Svinet var alene i ’’stien” og lå i brystleje, men med venstre side af bagpartiet mod gulvet. Svinet havde vanskeligt ved at rejse sig og skreg, som tegn på smerte, da jeg forsøgte at genne den op at stå. Svinet var halt på det højre bagben og der kunne ses en stor hævelse omkring låret i højre side. Hævelsen føltes blød og fluktuerende. Jeg anmodede … om at enten tilkalde en dyrlæge til svinet eller aflive den, da den var tydeligt smertepåvirket. … valgte at aflive svinet. Da svinet blevet aflivet skar jeg ind på området med hævelsen og kunne udtømme et væsentligt indhold af blodtilblandet tyktflydende eksudat.
Jeg vurderede, at svinet igennem en længere periode havde været udsat for smerte og lidelse ved ikke at være tilset af en dyrlæge, behandlet for sin lidelse eller alternativt blive aflivet.”
Det fremsendte billedmateriale understøtter ovennævnte beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og dets tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at svinet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dets tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde svinet også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde svinet have været aflivet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at svin nr. 12, ved at være unddraget sufficient behandling, dyrlægetilsyn eller rettidig aflivning under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt, huset eller passet under hensyntagen til dets behov.
Spørgsmål 7.2:
Om dyret derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 7.2:
Lægges sagsakterne og svar ad 7.1 til grund, finder Rådet, at svin nr. 12 har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 7.3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Svar ad 7.3:
Rådet skal anføre, at de daglige tilsyn blandt andet har til formål, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3, at identificere syge og tilskadekomne dyr. Det skal ved udførelsen af de daglig tilsyn således sikres, at disse er af en sådan kvalitet, at de syge og tilskadekomne dyr kan identificeres.
Endvidere peger oplysningerne i sagsakterne på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af 6 forhold.
- dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1, ved d. 13. april 2021 og i tiden op til i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer af ejendommen, at have udsat en gris (nr. 1) for groft uforsvarligt behandling, idet grisen, der var springhalt på venstre bagben som følge af en lidelse i knæleddet, havde gået i besætningen gennem adskillige uger med den smertefulde lidelse.
- dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, jf. bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1, ved på tid og sted som i forhold 1 beskrevet som besætningsejer at have udsat en gris (nr. 2) groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling, idet grisen, der var stærkt afmagret, havde gået i besætningen gennem adskillige uger uden at grisen var givet en sufficient behandling.
- dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1, og stk. 2, ved på tid og sted som i forhold 1 beskrevet som besætningsejer at have udsat en so (nr. 4) for groft uforsvarligt behandling, idet soen havde gået i besætningen igennem flere uger med et kronisk skuldersår, der d. 13. april 2021 blev opmålt til over 5 centimeter i diameter uden at soen var givet en sufficient behandling.
- dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 2, ved på tid og sted som i forhold 1 beskrevet som besætningsejer at have udsat en so (nr. 5) for uforsvarlig behandling, idet soen havde gået i besætningen igennem flere uger med et kronisk skuldersår, der d. 13. april 2021 blev opmålt til ca. 3 cm i diameter uden at soen var givet en sufficient behandling.
- dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1, og stk. 2, ved på tid og sted som i forhold 1 beskrevet som besætningsejer at have udsat 4 grise (gris 6, 7, 8 og 9) i klimastalden for groft uforsvarligt, idet grisene gik i en sti med andre grise, uagtet grisene var afmagrede, svækkede og utrivelige uden at dyrene var flyttet til sygesti med lav belægning og blødt leje, vurderet af dyrlæge eller aflivet.
- dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 1, og stk. 2, ved på tid og sted som i forhold 1 beskrevet som besætningsejer at have udsat to grise (nr. 10 samt nr. 12) for groft uforsvarlig behandling, idet grisene, der gik på et smalt gangareal, havde gået i besætningen igennem nogen tid med smertefulde lidelser. Gris nr. 10 have smertefulde lidelser i både for- og bagben, og gris nr. 12 havde en stor hævelse omring låret i højre side, uden at grisene var givet en sufficient behandling eller aflivet.
- dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. § 50, stk. 2, ved på tid og sted som i forhold 1 beskrevet som besætningsejer at have udsat en gris (nr. 11) for uforsvarlig behandling, idet grisen gik i en sti med andre grise uden blødt underlag, uagtet grisen havde et stort navlebrok, der kunne slides mod underlaget.
Efter bevisførelsen, herunder navnlig forklaringen og erklæringen afgivet af embedsdyrlægen, de fremlagte fotos, videooptagelserne og tiltaltes egen forklaring var det bevist, at tiltalte var skyldig i forhold 1, 2 og 4-7.
Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig i forhold 3. Tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå.
Tiltalte blev straffet med betinget fængsel i 40 dage med en prøvetid på 1 år og fik betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr i 3 år.