To slagtesvin med halesår blev transporteret til slagteri blandt de andre svin på vognen

Rådet udtalte 20. december 2022:

Spørgsmål 1:

Om besætningsejer ved at lade dyrene gå i besætningen med de beskrevne lidelser gennem flere uger uden at give grisen en sufficient behandling eller lade grisen aflive, derved har undladt at be­handle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, va­rigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder Rådet da at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af grisene?

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. september 2021:

”I forbindelse med aflæsningen lagde embedsdyrlæge D mærke til ha­lesårene, som var let erkendelige.

Gris 1.:
Slagtesvin … veterinært kontrolnummer …

Da grisen blev modtaget i stalden på slagteriet, var det tydeligt at halen manglede og at der på området, hvor halen skulle have siddet var en tydelig sårdannelse med ne­krose (vævsdød), og med begyndende heling i kanten. Såret var meget tydeligt og der vakte ingen tvivl om grisens manglende transportegnethed…

Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyret undergik en patologisk proces i form af et alvorligt åbent halesår med vævsdød. Efter den slagtemæssige behandling er såret stadig tydeligt, trods slagtekroppens be­handling…

Gris 2.:
Slagtesvin … veterinær kontrolnummer …

Ved modtagelsen af grisen, var det tydeligt for embedsdyrlægen at grisen havde en voldsom sårdannelse i området hvor halen skulle have siddet, ligesom der i området var tegn på nekrose. Under halens basis fandtes en markant hævelse, som tegn på underliggende reaktion (infektion) i vævet … Ved nærmere undersøgelse, viste det sig at området var sæde for dannelsen af en pusfyldt byld med markant ar­vævsdannelse omkring… Ydermere ses der efter den slagtemæssige be­handling tydeligt et stort og dybt sår i haleområdet …

Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyret undergik en patologisk proces i form af et alvorligt åbent og inficeret halesår med vævsdød.”

Materiale fra de to slagtesvin blev sendt til patoanatomisk undersøgelse. Af sektionsattest af 3. februar 2022 fremgår det, at Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fandt følgende:

”…

Præparatet mærket med ”…” og ”…” målte ca. 50 x 39 x 18 cm.

Ved inspektion af præparatet fandtes halen at være manglende således at kun halebasis var tilstede (stumphale). I relation til halebasis fandtes en ulceration med en diameter på ca. 2 cm. Sårets overflade var dækket af granulationsvæv og der fandtes en let kamdannelse af huden i sårranden. Såret var sagittalt gennemsavet to steder ved modtagelsen. Ved inspektion af gennemsavningen fandtes halestumpen at bestå af 3 halehvirvler og i relation til såret fandtes underliggende reparatorisk væv med en tykkelse på ca. 0,5 cm. Der blev udtaget et repræsentativt område af såret med underliggende væv og knogle til histologisk undersøgelse.
…

Præparatet mærket med ”…” og ”…” målte ca. 45 x 34 x 19 cm.

Ved inspektion af præparatet fandtes halen at være manglende således at kun halebasis var tilstede (stumphale). I relation til halebasis fandtes en let oval ulceration, der målte ca. 4 x 2,5 cm. Centralt i ulcerationen fandtes blotlæggelse af knoglevæv, og langs sårranden fandtes en mindre kamdannelse. Såret var sagittalt gennemsavet ved modtagelsen. Ved inspektion af snitfladen fandtes halestumpen at bestå af 3 halehvirvler, hvoraf den mest distale var delvist manglende. Såret og knoglestumpen var stedvist belagt med reparatorisk væv med en tykkelse på ca. 0,3 cm. Imellem rektum og halebasis fandtes en abscesdannelse indeholdende ca. 4 ml inspiceret pus og med en kapseltykkelse på op til 0,5 cm.

Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse fandtes overfladen nekrotisk og med stedvis bakteriel kolonisering. Underliggende fandtes flere områder med nydannet reparatorisk væv bestående af prolifererede fibroblaster og nydannede kar. Der fandtes endvidere nekrose af den blotlagte halehvirvel i relation til sårranden (mange tomme lacuner). Endvidere fandtes condroid og osteal metaplasi og hyperplasi som udtryk for kronisk periostal reaktion.

Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparaterne er sæde for kroniske, nekrotiserende halesår med vævstab og blotlægning af knoglevæv, for … endvidere med perifer abscesdannelse. På baggrund af graden af granulations- og bindevævsnydannelse vurderes halesårene at have en alder på flere uger.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at dyr med alvorlige halesår/halebid ved de daglige tilsyn i besætningen skal identificeres og deres tilstand afhjælpes. Dette bør ske ved, at dyret flyttes til en sufficient indrettet sygesti, eventuelt behandles/tilses af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedres væsentligt, bør dyret aflives.

Rådet finder, at dyrenes situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket på det foreliggende grundlag, bedst ville være sket ved, at de var blevet aflivet.  Rådet finder, at dyrene under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at slagtesvinene under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Om besætningsejer/transportvirksomheden/chauffør, ved at have at have transporteret de to slagte­svin med halesår fra besætningen til slagteriet, derved har undladt at behandle dyrene omsorgs­fuldt og undladt at beskytte dem bedst muligt mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder Råde da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

Lægges svar ad 1 og de fremsendte fotos til grund, finder Rådet, at de to slagtesvin, der blev transporteret sammen med andre slagtesvin på vognen og ved ankomsten til slagteriet fremstod med kroniske, nekrotiske halesår med vævstab og blotlæggelse af knoglevæv, ikke var egnede til transport.

Rådet finder endvidere, at slagtesvinene under læsningen og transporten har været udsat for risiko for bid og puf fra andre svin samt stød mod vognens inventar, hvorved de har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at de to slagtesvin, under læsningen og transporten til slagteriet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.

Spørgsmål 3:

Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?

Svar ad 3:

Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Sagen afgjort sammen med 2022-24-0152-00635 (forhold 3).

Der var tre tiltalte i sagen.

Besætningsejer og transportvirksomhed tiltalt for tre forhold:

Forhold 1 (ikke forelagt for Rådet):
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. §§ 2 og 3, samt Transportforordningens artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, punkt 1 og 2, samt Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. ved d. 27. november 2021, at have udsat ni slagtesvin for uforsvarlig behandling, ved at lade dyrene transportere til slagteri, selvom de ikke var transportegnede, idet otte slagtesvin havde synlige rektalprolapser og et slagtesvin havde slagmærker.

Forhold 2:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, 1. pkt. jf. §§ 2 og 3, samt Transportforordningens artikel 3, litra b, artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, punkt 1 og 2, litra b, jf. § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6 i Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, ved d. 30. juni 2021, at have udsat to slagtesvin for grovere uforsvarlig behandling, ved at lade dyrene transportere til slagteri, selvom de ikke var transportegnede på grund af synlige halesår.

Forhold 3:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 12, jf. §§ 2 og 3, jf. 2, jf. stk. 1, samt Transportforordningen artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, jf. Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, samt stk. 3, ved d. 11. maj 2022, at have udsat en gris for grovere uforsvarlig behandling, ved at lade dyret transportere til slagteri, selvom grisen ikke var transportegnet på grund af et synligt rektalprolaps.

Besætningsejer:
Afgjort ved bødeforelæg på 50.000 kr.

Transportvirksomhed:
Påtaleopgivelse jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, idet Fødevarestyrelsen efterfølgende har oplyst, at forholdene, såfremt de var blevet begået i dag, ikke ville være blevet politianmeldt. Omkostningerne og den tid, det ville kræve at gennemføre en retssag stod derfor ikke rimeligt i forhold til den straf, man forventede, at der vil blive idømt i tilfælde af domfældelse, idet sagen forventedes afgjort med strafbortfald.

Chauffør:
Vedrørende forhold 2 og 3:

Påtaleopgivelse grundet Fødevarestyrelsens ændrede sanktionspraksis for chauffører ved dyretransporter.