Rådet udtalte 5. juli 2022:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade dyret gå i besætningen gennem flere uger med beskrevne lidelse, uden at give dyret en sufficient behandling eller lade dyret aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskyttet dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, vurdere rådet at der er tale om uforsvarligt eller groft uforsvarligt behandling af grisen.
Svar ad 1:
På basis af den patoanatomiske undersøgelse af svinets højre bagben (præparatet) konkluderes i sektionsattesten dateret 5. januar 2022 fra Københavns Universitet, at ”præparatet var sæde for en kronisk, kompliceret skråfraktur af tibia med udtalt granulations- og bindevævsnydannelse, samt begyndende etablering af hård callus og periostale knoglenydannelser. På baggrund af graden af reparatoriske forandringer vurderes frakturen at have en alder på adskillige uger. Præparatet var endvidere sæde for en betydelig grad af PSE, muskelatrofi og fibrosering foreneligt med længere tids aflastning af benet. Den drænerende lymfeknude var sæde for en nekrotiserende lymfadenitis.”
Rådet finder, at en kompliceret fraktur af en vægtbærende knogle er stærkt smertevoldende, og at svinet straks efter skadens opståen enten skulle være aflivet eller være blevet isoleret i en sygesti og umiddelbart derefter undersøgt og behandlet af en dyrlæge. For svin i produktionssystemer vil den almindeligste håndtering af svin med fraktur af lemmeknogler være aflivning, eventuelt med efterfølgende slagtemæssig behandling.
Rådet finder, at svinets tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og at dets tilstand for længst burde have været erkendt og afhjulpet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at svinet, ved at opholde sig i besætningen med en flere uger gammel fraktur af tibia og uden at være givet en sufficient behandling eller være blevet aflivet lang tid inden tilstanden udviklede sig til en kronisk fraktur, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at den ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at svinet herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Med beskrevne lidelse, vurderer rådet da, at slagtesvinet - eksempelvist efter at have hvilet i et udleveringsrum - kan have fremstået mindre og ikke synligt halt ved afgang fra besætningen.
Svar ad 2:
Nej. Rådet finder, at svinet med den i sektionsrapporten beskrevne kroniske, komplicerede skråfraktur af tibia med udtalt granulations- og bindevævsnydannelse samt begyndende etablering af hård callus og periostale knoglenydannelser, har fremstået tydeligt synligt halt ved afgang fra besætningen.
Rådet kan ikke afvise, at graden af halthed er blevet forværret under selve læsningen og transporten, idet nydannelse af binde- og knoglevæv omkring frakturen kan give en vis stabilitet, når dyret opholder sig under de rette forhold, eksempelvis isoleret i en sygesti. Denne stabilitet kan ændres i situationer, hvor svinet har skullet kompensere for vognens bevægelser, og det har været udsat for risiko for bid, puf og stød fra artsfæller, ligesom det er blevet presset til at bevæge sig. Uagtet dette har svinet dog ved læsningen været tydeligt synligt halt.
Spørgsmål 3:
Finder rådet at slagtesvinet ved at være transporteret fra besætningen til slagteriet ikke har været behandlet omsorgsfuldt og ikke beskyttet dyret bedst muligt mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling af dyret.
Svar ad 3:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse dateret 1. juli 2021, at ”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret fandt sig i undersøgelsen, men var alment påvirket og voldsomt bevægelseshæmmet, hvorfor dyret hurtigt blev aflivet.
Dyret var af normalt huld og dyrets temperatur blev målt i endetarmen til 38,3 grader celcius. Dyret var voldsomt støttehalt og gik nødigt på det afficerede ben (højre bagben), der fandtes en stor og tydelig hævelse omkring området jf. bilag 2, foto nr. 1 og 2.”
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Dyr skal ved påbegyndelse af en transport være transportegnede. Dette omfatter, at dyrene skal være i en tilstand, hvor de er tilstrækkeligt robuste til at gennemføre den planlagte transport uden at påføres unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
På baggrund af sagens akter, herunder embedsdyrlægens beskrivelse af svinets kliniske tegn ved ankomsten til slagteriet, hvor svinet fremstod alment påvirket og voldsomt bevægelseshæmmet, finder Rådet, at svinet, ved at være transporteret fra besætningen til slagteriet ikke har været behandlet omsorgsfuldt og beskyttet bedst muligt mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at svinet herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Svar ad 4:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen.
Besætningsejer:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2 jf. stk. 1, jf. § 12, jf. stk. 13, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13 januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b samt bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1 nr. 1, jf. § 50, stk. 1, ved som ejer af besætningen i forbindelse med udøvelse af erhverv at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet dyret havde gået i besætningen gennem flere uger selvom dyret var voldsom støttehalt på grund af brud på højre bagben, uden at dyret var givet en sufficient behandling i besætningen eller aflivet inden lidelsen fik et omfang som konstateret i forbindelse med, at svinet blev transporteret til slagteriet, selv om det ikke var transportegnet.
Chauffør:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2 jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26. af 13 januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1 nr. 1, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b, jf. bilag I, pkt. 1 og pkt. 2 litra b, jf. straffelovens § 83, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed som chauffør og ledsager af lastbil at have transporteret ovenfor beskrevne slagtesvin fra besætningen til slagteri, selvom svinet ikke var transportegnet og hvorved svinet i forbindelse med transporten blev udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Vognmandsfirma:
Tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2 jf. stk. 1, jf. stk. 12, og stk. 13, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26. af 13 januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1 nr. 1, og nr. 4, jf. Rådets Forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, pkt. 1 og pkt. 2 litra b, ved i forbindelse med økonomisk virksomhed at være ansvarlig for, at chaufføren transporterede det svært gangbesværede slagtesvin, selvom svinet ikke var transportegnet og hvorved svinet i forbindelse med transporten blev udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Vedr. besætningsejer:
Det fremgik af anmeldelsen, at svinet var voldsomt støttehalt og nødigt gik på det afficerede ben, og der fandtes en stor og tydelig hævelse omkring området. Ved undersøgelsen kunne konstateres et komplet knoglebrud, som involverede både lægbenet og skinnebenet. Der var således sket et komplet knoglebrud af begge knogler i underbenet. Det var dyrlægens vurdering, at tilstanden havde givet en voldsom smertereaktion og deraf støttehalten. Da svinet efter knoglebruddet havde bevæget sig rundt, havde enden af især den ene knoglestump forvoldt voldsom skade på det omkringliggende væv. Det blev vurderet, at skaden havde haft en varighed af flere uger.
Det Veterinære Sundhedsråd havde vurderet, at svinet ved at opholde sig i besætningen med en flere uger gammel fraktur og uden at være givet en sufficient behandling eller aflivet, inden tilstanden udviklede sig til en kronisk fraktur, havde været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke er blevet passet omsorgsfuldt. Rådet fandt, at svinet herved havde været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Retten fandt på denne baggrund, at tiltalte var skyldig. Straffen blev fastsat til en bøde på 70.000 kr.
Vedr. chauffør og vognmandsfirma:
Det Veterinære Sundhedsråd havde svaret nej til, at svinet kunne have fremstået mindre og ikke synligt halt ved afgang fra besætningen, den havde fremstået tydeligt synligt halt. Rådet kunne ikke afvise, at graden af halthed kunne være blevet forværret under selve læsningen og transporten, da nydannelse af binde- og knoglevæv omkring frakturen kan give en vis stabilitet, som kan ændres, hvor svinet har skullet kompensere for vognens bevægelser. Rådet fandt, at svinet, ved at være transporteret fra besætningen til slagteriet ikke havde været behandlet omsorgsfuldt, og svinet havde herved været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Retten lagde på den baggrund til grund, at svinet havde fremtrådt klart støttehalt, også på tidspunktet for læsningen, hvorfor de tiltalte havde behandlet svinet groft uforsvarligt, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2.
På baggrund af dyrlægernes forklaringer, oplysningen om at svinet fremstod ved normalt huld, at der var tegn på en akut reaktion, og at Det Veterinære Sundhedsråd ikke kunne afvise, at graden af halthed var blevet forværret under selve læsningen og transporten, fandt retten, at der uanset udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd var en rimelig tvivl om, hvorvidt svinets tilstand i forbindelse med læsningen havde været så synligt dårlig, at forholdet kunne karakteriseres som mishandling.
Retten fandt på denne baggrund efter en konkret vurdering, at der ikke var ført det til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige bevis for, at disse tiltalte også var skyldige i overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, hvorefter de blev frifundet.
Straffen for chaufføren bortfaldt.
Efter oplysningerne om vognmandsfirmaets forstraffe og forholdets karakter blev straffen fastsat til en bøde på 70.000 kr.