Rådet udtalte 6. marts 2022:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har ungtyren med øremærke …, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. oktober 2020:
”Ungtyr af racen Dansk Holstein, øremærke nr. …, af slagteriet tildelt slagtenummer ….
Ved inspektion og observation af det levende dyr kunne det konstateres …, at dyret var svært støttehalt på det venstre bagben.
Dyret havde besvær med og var uvillig til at bevæge sig og forsøgte konstant at aflaste venstre bagben ved at undgå at lægge vægt på benet, såvel stående som i bevægelse. Dyrets almenbefindende var påvirket, da vejrtrækningen var overfladisk, og dette anses som et tegn på smerte. Dyret var magert i huld ...
Dyret havde svært ved og var uvillig til at vende sig til venstre på grund af smerte ved skift af vægt til det venstre bagben (se video på USB stick). Dyret støttede kun lige på tåspidsen, og det var tydeligt, at den forsøgte at undgå smerte ved yderligere vægtpåvirkning af det venstre bagben … Der blev også konstateret et betydeligt svind i muskelmassen i det venstre lår, som er et tegn på, at lidelsen har været til stede i lang tid …
Efter aflivning blev det konstateret … at lårbenshovedet var løsnet fra lårbensskaftet i vækstlinjen…”
Af sektionsattest af 2. august 2021, revideret 31. januar 2022, fremgår, at Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND ved patoanatomisk undersøgelse af præparater fra ungtyren fandt følgende:
”Lårbensknoglen (femur) målte ca. 42 x 14,5 cm. Ved inspektion af knoglens overflade fandtes en fraktur i fysislinjen ved caput femoris involverende ca. 80 % af epifyselinjen. Frakturlinjen fandtes at gabe ca. 1 cm, og i frakturåbningen kunne identificeres sekvestreret materiale. På den ventrale kant af caput femoris fandtes ulceration med eburnisering af knoglens overflade og overliggende pannusdannelse. Perifert for frakurområdet fandtes en større mængde af fibrin under begyndende organisering. På den distale del af femur, caudalt på den laterale condyl, fandtes en ulceration i ledbrusken, der målte 2,3 x 1,4 cm og var ca. 0,1 cm dyb. Efter sagittal gennemsavning af femur kunne der i relation til frakturlinjens profunde afslutning identificeres en oval proces bestående af bindevæv, der målte ca. 1,4 x 2,2 cm. Ved inspektion af frakturlinjens interne overflade fandtes denne at være belagt med reparatorisk væv med en tykkelse på ca. 0,1 cm.
Præparatet bestående af bækkensegmentet målte 37 x 24 cm. Ved inspektion af præparatet kunne i bunden af acetabulum identificeres fibrinbelægninger, og den cranioventrale kant af acetabulum fremstod affladet. Hofteleddets ledkapsel havde en tykkelse på 2,4 cm.
Histologi:
Efter sektionen blev der udtaget væv fra ledkapslen til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes proliferation af synoviale villi, samt udtalt angiogenese og fibroplasi med organisering i form af både maturt granulationsvæv og nydannet bindevæv.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konstateres, at præparatet er sæde for en kronisk fraktur i fysislinjen ved caput femoris (lårbenshovedet) med pannusdannelse, fibrinaflejring og begyndende granulations- og bindevævsdannelse, samt en ulceration af ledbrusken på den laterale condyl på femur. Baseret på de begyndende reparatoriske forandringer vurderes frakturen at have en alder på flere uger.”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at ungtyren ikke var separeret fra de øvrige dyr under transporten, og at ejeren oplyste, at ”han ikke havde set dyret halte eller være besværet i sin gang. Han havde heller ikke bemærket, at der manglede muskelmasse i venstre lår, eller at dyret havde været skadet. Der havde ikke været tilkaldt dyrlæge til tyren…”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at en fraktur af lårbensknoglen, i det aktuelle tilfælde ved fysislinjen ved caput femoris (lårbenshovedet), giver anledning til en markant og langvarig halthed af en karakter, der kan og skal erkendes ved det daglige tilsyn af dyrene i besætningen. Dette bør foranledige en veterinærfaglig undersøgelse af dyret med henblik på diagnosticering og behandling. Alternativt bør et sådant dyr umiddelbart aflives. Under sygdomsforløbet i besætningen har ungtyren igennem uger været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, Rådet finder, at ungtyren under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens §§ 1 og 2.
Rådet finder endvidere, at ungtyren med de påviste læsioner ikke var egnet til transport, og at den, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og dermed været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyreværnslovens § 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Revideret sektionsattest af 31. januar 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, er vedlagt denne skrivelse.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Landmand tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1 nr. 1 og 6, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand, såvel i besætningen på ejendommen, som under transport at have behandlet en ungtyr, groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet ungtyren den 18. august 2020 blev transporteret fra besætningsadressen til slagteriet, selv om den ikke var egnet til transport, ligesom ungtyren på et langt tidligere tidspunkt i besætningen burde have været tilset af en dyrlæge og behandlet eller aflivet.
Kreaturhandler tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 3, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportvirksomhed at være ansvarlig for, at en i virksomheden ansat uidentificeret chauffør behandlede en ungtyr groft uforsvarligt med karakter af mishandling.
Besætningsejer blev straffet med betinget fængsel i 30 dage med en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Kreaturhandleren blev straffet med en bøde på 40.000 kr. og blev frakendt retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr betinget af vilkår om, at virksomheden i en prøvetid på 3 år fra endelig dom ikke overtrådte dyreværnslovgivningen.
Sagen blev anket for landsretten af kreaturhandleren. Anklagemyndigheden påstod skærpelse af tillægsbøden, således at den blev forhøjet til 50.000 kr. Anklagemyndigheden frafaldt påstanden om rettighedsfrakendelse med henvisning til, at dyrevelfærdslovens § 62 ikke fandt anvendelse for juridiske personer.
Under hensyn til karakteren og grovheden sammenholdt med, at der var tale om et førstegangstilfælde, og at straffen skulle fastsættes som tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, tiltrådte landsretten, at straffen var fastsat til en bøde på 40.000 kr. Efter anklagemyndighedens påstand, og under hensyn til at dyrevelfærdslovens § 62 ikke fandt anvendelse på juridiske personer, frifandt landsretten kreaturhandleren for rettighedsfrakendelsen.