Rådet udtalte 4. juli 2022:
Spørgsmål 1:
Finder rådet at besætningsejer, eller dennes ansatte ved at lade dyret gå i besætningen i adskillige uger med beskrevne lidelser derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte det bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald,
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer, eller dennes ansatte derved har udsat dyret for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 1 og 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens skrivelse af 21. april 2021:
”… besætning blev leveret 5 ungtyre, heraf ét dyr, en ungtyr… af racen Dansk Holstein, med et stort åbent sår på undersiden af halsen bag ved underkæben forligeligt med skade efter et bindsel, der ikke har været justeret efter dyrets tilvækst.
… ungtyren ikke var adskilt fra de øvrige ungtyre på læsset
…
Ved inspektion og observation af det levende dyr kunne det konstateres af embedsdyrlæge d1, at dyret havde et alvorligt, stort, åbent, ikke-afhelet sår på undersiden af halsen. Der noteredes endvidere en stærk putrid (forrådnelsesagtig) stank kommende fra dyret og en klar gullig vandig væske dryppende fra såret som tegn på infektion og nekrose (’dødkød’). Ved nærmere inspektion (i drivgangen) kunne det konstateres, at såret gik flere cm ind gennem huden og ind i de underliggende væv og strukturer (se video 1 og foto 2-6).
Efter aflivning blev ungtyrens hoved og en del af halsen inklusiv hud tilbageholdt for nærmere inspektion. Her konstaterede undertegnede embedsdyrlæge, at såret var af en betydelig størrelse strækkende sig tværs over halsens underside med en længde på ca. 24 cm. Såret var åbent med en bredde på ca. 8 cm på det bredeste sted og der kunne observeres betydelige mængder af sårvæv i forskellige stadier af heling samt vævsdød (’dødkød’) og vandigt pus med den karakteristiske lugt af forrådnelse.”
Følgende fremgår af sektionsattest af 6. oktober 2021, fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab:
”Præparatet havde en længde på ca. 57 cm målt fra mulen til bagkanten af kraniet. Bredden målt fra hornbasis til hornbasis var ca. 51 cm. Ved inspektion af præparatet fandtes øjnene bilateralt indsunkne. Huden og hårlaget på kraniets dorsale side fandtes intakt. Ved inspektion af præparatet fandtes i relation til den ventrale del af halsen en større dybdegående ulceration. Ulcerationen var aflang og placeret tværgående på halsens underside. Der var foretaget multiple indsnit samt delvis afhudning af området ved modtagelsen, hvilket umuliggjorde evaluering af den oprindelige ulcerations dybde og bredde. Længden af ulcerationen vurderedes til at være ca. 20 cm. De laterale dele af ulcerationen bestod af en granulationsvævsbelagt furedannelse i huden med en dybde på op til 2,5 cm. I den centrale del af såret fandtes vævstab med blottelse af underliggende muskulatur, granulationsvævs- og fibrinbelægninger samt koageldannelse. Muskulaturen i relation til den centrale del af såret fandtes stedvist nekrotisk, og såret havde en let putrid lugt. Huden i relation til ulcerationen fremstod fortykket (ca. 2,1 cm) ved sammenligning med det omkringliggende hud (ca. 0,6 cm). Ved indsnit på furedannelsen fandtes granulationsvæv med en tykkelse på op til ca. 0,7 cm, og i hele sårets udstrækning fandtes en markant mængde underliggende nydannet bindevæv med en tykkelse på op til 2,2 cm. I det underliggende bindevæv fandtes der stedvist hæmorrhagisk ødem og plegmonedannelse.
Histologi:
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af ulcerationen til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes subkutant ødem og blødning med udtalt cellulær infiltration domineret af mononukleære celler. I sårets midte fandtes større ansamlinger af kokkoide bakterier og fibrin, og i hele sårets- og furens længde fandtes udtalt fibroplasi og angiogenese, foreneligt med maturt granulationsvæv og underliggende nydannet bindevæv. I sårets periferi fandtes hyperkeratose og rete peg dannelse i huden.
Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konstateres, at præparatet er sæde for en kronisk, inficeret, fibrinopurulent, ulceration på halsens ventrale overflade med omkringliggende fortykkelse af huden. Baseret på graden af granulations- og bindevævsnydannelse vurderes forandringerne at have en alder på adskillige uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Lægges ovennævnte og de øvrige sagsakter til grund, finder Rådet, at ungtyren, ved igennem adskillige uger at være bundet i et for stramt bindsel, der havde givet anledning til et åbent sår strækkende sig tværs over halsens underside med en længde på ca. 24 cm, en bredde på ca. 8 cm på det bredeste sted og vandigt pus med den karakteristiske lugt af forrådnelse, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at ungtyren under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18.
Spørgsmål 3:
Finder rådet at dyret med beskrevne lidelse har været transportegnet. I benægtende fald, finder rådet da, at dyret i forbindelse med transporten har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 3:
Rådet finder, at dyr med alvorligt åbne sår ikke er egnet til transport.
Lægges svar ad 1 og 2 til grund, finder Rådet, at ungtyren havde et alvorligt åbent sår kompliceret med betændelse og vævsdød, og at sådanne tilstande er smertefulde, og dyret har således ikke været egnet til transport.
Rådet finder, at ungtyren, ved at blive transporteret, opbundet i et bindsel med underliggende kompliceret åbent sår, under transporten har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at ungtyren, ved at blive transporteret, har været udsat groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 4:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Svar ad 4:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt transportforordningens artikel 3, litra b samt artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, jf. bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport, § 37, stk. 1, henholdsvis nr. 1 og nr. 6, som besætningsejer at have behandlet en ungtyr groft uforsvarligt, idet ungtyren ved ankomst til slagteriet havde et stort åbent sår på undersiden af halsen, bagved underkæben, forligeligt med skade efter et bindsel, der ikke havde været justeret efter dyrets tilvækst.
Sagen afgjort med bøde på 35.000 kr.