Rådet udtalte 30. januar 2023:
Spørgsmål 1:
Finder rådet at besætningsejer ved ikke at tilkalde dyrlæge til de magre dyr og de ved tilsynsbesøget konstaterede dyr, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskyttede dyrene mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig, eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene.
Svar ad 1:
Af Fødevarestyrelsens anmeldelse dateret 24. juni 2022 vedr. det uanmeldte besøg sammen med politiet d. 4. april 2022 fremgår:
”Ejendommen er en trelænget gård med tilhørende stuehus (bilag 1). Alle dyr var på besøgstidspunktet opstaldet indendørs i den tværgående længe. I den midterste del af stalden fandtes 5 dybstrøelsesbokse, hvor der var kreaturer i 4 af boksene, den sidste var tom. I boksene gik der mellem 2 og 3 kreaturer. Der var også 5 kreaturer, der gik løst rundt i stalden, de havde adgang til en dybstrøelsesboks, hvor der lå en død tyr. Det blev oplyst af ejer, at det ikke var normalt, at de 5 kreaturer gik løst rundt i stalden. Derudover var der en boks, hvor der var opstaldet 3 grise på ca. 30 kg, og der var en boks med en shetlandspony. (bilag 2 + billede 1). Der var ikke adgang til tørt leje for hverken kreaturer i boksene, pony eller grise. Underlaget i boksene bestod af primært af store mængder gødning og lidt våd halm (billede 2, 3,4, 8 og 9 + video 1, 2 og 3,4). De løsgående kreaturer havde på kontroltidspunktet mulighed for at finde et tørt leje i en wrapbunke, der var foran en af boksene med kreaturer.
Ved optælling af de levende dyr i besætningen, var i alt 14 kreaturer, 3 grise, 1 shetlandspony og 1 hund (hunden er ikke nærmere undersøgt). Derudover blev det konstateret, at der lå en død tyr i en dybstrøelsesboks samt en død gris blandt de 3 grise og 1 død gris inde hos shetlandsponyen. Det vurderedes, at de 3 døde dyr i stalden var selvdøde. Det blev yderligere oplyst, at DAKA tidligere på dagen havde afhentet dyr på adressen, ifølge besætningslisten var det kreatur nr. …. Således er 2 grise og 2 kreaturer døde inden for en periode på ikke under en uge. Ifølge besætningslisten er der afgået 5 kreaturer til forarbejdning i perioden 11/2-22 til 1/3-22. Ejer oplyste, at han ikke har været i kontakt med praktiserende dyrlæge i forbindelse med den forøgede dødelighed i besætningen. Ejer mente, at det måske kunne være Salmonella Dublin eller Mycoplasma, der havde ramt besætningen.”
Anmeldelsen indeholder desuden en specificeret klinisk gennemgang af besætningen og en individuel huldvurdering af dyrene. Konklusionerne bliver underbygget af det vedlagte foto- og videomateriale optaget på dagen af både Politi og Fødevarestyrelsen. Om forholdene i stalden oplyses desuden:
”Foder og vand:
Der fandtes sparsomme mængder foder foran nogle af kreaturer i boksene, ved en af boksene med kreaturer lå en større bunke wrap (billede 1). Dyrene havde ikke permanent adgang til vand. Drikkekopperne var ifølge ejer frostsprungne hos kreaturerne, så ifølge ejer vandede han kreaturerne to gange dagligt via et kar. På besøgstidspunktet havde kreaturerne ikke adgang til vand. Grisene og ponyen fik kun vand, når ejer åbnede for hanen til dem, og den var ikke åben på besøgstidspunktet. Det blev lavet en test af hydreringsgraden på enkelte kreaturer (blandet andet ko nr. …), for at se om de var dehydrerede. Det blev gjort ved tjekke hudelasticiteten på halsen, dette gøres ved, at man tager en hudfold på halsen og hiver ud, og så ser man på, hvor lang tid, det tager inden hudfolden falder på plads. Hudfolden blev stående i få sekunder, hvilket indikerer at ko nr. … var let dehydreret (video 8). Kreaturerne blev tilbudt vand i forbindelse med kontrollen, og de drak begærligt og igennem længere tid (flere minutter) (video 9). Ponyen og grisene blev ikke tilbudt vand i forbindelse med kontrollen. Kreaturerne blev også tilbudt frisk wrap under kontrollen, hvilket de var interesserede i (video 10).
Farligt inventar:
Rundt om i stalden var der væltet inventar, som de løsgående kreaturer havde risiko for at komme til skade på, derudover var der blandet andet en væltet vogn til vand, drikkekarrene, en brændestabel og en palletank, hvor de løsgående kreaturer har risiko for at komme til skade, (billede i og 7)
Døde dyr: Det blev oplyst af ejer, at den døde tyr havde nr. … (født 18/6-2019), da tyren havde tabt det ene øremærke og det var ej muligt at komme til det andet øremærke. Den døde tyr havde også et huld under middel og var beskidt på kroppen. Ejer oplyste ikke, hvornår tyren var død. Men det blev vurderet af undertegnede, at tyren minimum havde været død i et par dage og muligvis længere, da den var nedsunken i dybstrøelsesmåtten, og han var stiv. For de to døde grise blev der heller ikke oplyst en dødsdato, og det blev også vurderet, at de havde været døde i minimum et par dage og muligvis længere tid. (billede 3, 6, 8 og 9). Det vurderedes, at dyrene var selvdøde, da der ikke blev set tegn på skud fra boltpistol i panden af dyrene og der blev heller ikke set tegn på afblødning.
Anmeldelsens vedlagte foto- og videomateriale understøtter ovenstående beskrivelser.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte beskrivelser af forholdene i besætningen d. 4. april 2022 til grund, finder Rådet, at dyreholdet, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være undersøgt af en dyrlæge med henblik på at fastlægge årsager til et huldtab under en indbindingsperiode, hvorunder det skulle være uproblematisk at opretholde et normalt huld gennem en sufficient og årstidstilpasset fodertildeling og hvor der i en periode på flere uger frem mod d. 4. april havde været et i forhold til besætningsstørrelsen stort antal spontane dødsfald i besætningens dyrehold, ikke er blevet behandlet forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at en ikke-verificeret mistanke om smitte med ét eller flere af de for kvægbruget velkendte og udbredte sygdoms patogener ikke kan fritage en dyreejer for at søge veterinærfaglig bistand med henblik på at iværksætte behandling af syge dyr. I den aktuelle besætning fører sygdomsproblemet til øget dødelighed, hvilket burde have været forebygget gennem veterinærfaglig bistand, da situationen erkendtes.
På baggrund af dyrenes generelt dårlige huld samt oplysningerne om dødsfald i besætningen ved besøget d. 4. april 2022, finder Rådet, at dyrene, ved ikke på et tidligere tidspunkt at være blevet tilset af en dyrlæge og/eller foderkorrigeret, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder at dyrene herved har været udsat for en groft uforsvarlig behandling jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer ved ikke at sikre, at alle dyr havde adgang til passende tørt leje, og således at flere af dyrene fremstod beskidte ved tilsynsbesøget, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskyttede dyrene mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig, eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene.
Svar ad 2:
Dyr skal behandles omsorgsfuldt, og deres opholdsrum og -arealer skal indrettes på en sådan måde, at deres behov tilgodeses, herunder at alle dyr samtidig kan hvile på et tørt, strøet leje, og at der ikke i opholdsrum og -arealer er forhold, som udgør en unødig risiko for, at dyr kan komme til skade.
Sagsakterne og det vedlagte foto- og videomateriale dokumenterer, at staldforholdene d. 4. april 2022 generelt var utilstrækkelige. Herunder var der ikke adgang til et tilstrækkeligt tørt leje, hvor dyrenes behov kunne tilgodeses under hvile. Det findes også veldokumenteret, at flertallet af kreaturerne ikke havde fri adgang til strukturfoder og var ikke blevet tildelt kraftfoder i et omfang således, at sufficient huld kunne opretholdes under en indbindings-periode. Tildelingen af vand under besøget d. 4. april 2022 viste en betydelig tørst hos kreaturerne. Den praktiserede strategi med manuel vandtildeling (restriktiv vanding) har været utilstrækkelig. Ydelsesberegningen på den benyttede vandtildelings-teknologi, viser at denne i praksis ville være utilstrækkelig til at tildele det aktuelle dyrehold en normmæssig daglig mængde vand indenfor et realistisk tidsforløb. Forholdet illustreres yderligere af, at en klinisk kontrol af hydreringsgraden på en ko viste en moderat dehydrering. Manglende vandtildeling vil desuden kompromittere optagelsen af tørfoder, selvom dette skulle være til stede ad libitum.
Rådet finder, at dyrene, ved ikke at være sikret vedvarende adgang til tørt leje, vand og foder, har været udsat for en betydelig grad af grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet finder at dyrene herved har været udsat for en uforsvarlig behandling jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Finder rådet at det forhold, at besætningsejer ved ikke at sikre, at dyrene ikke havde permanent adgang til vand, samt ved ikke at tildele dyrene tilstrækkeligt foder eller foder af tilstrækkelig lødighed, således at de fremstod magre og tørstige, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskyttede dyrene mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig, eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene.
Svar ad 3:
Rådet noterer sig, at der i spørgsmålets andet sætningsled sammenholdt med tredje og fjerde sætningsled optræder en dobbelt negation. Rådet formoder, at dette er en fejl, og har besvaret spørgsmålet i den kontekst, at det er den manglende sikring af fri adgang til vand og foder, der er substansen i spørgsmålet.
Se i øvrigt svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade 5 kreaturer gå på arealer, hvor de kunne komme til skade, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskyttede dyrene mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig, eller grovere uforsvarlig behandling af dyrene.
Svar ad 4:
Af den medfølgende foto- og videodokumentation fremgår, at der på besøgsdagen gik fem kreaturer frit rundt i besætningen, herunder også i staldafsnit med ikke fastgjort staldinventar, væltede vandkar med videre. Samtidigt var der bokse i besætningen uden dyr.
Rådet kan på baggrund af det foreliggende materiale ikke med sikkerhed afgøre, hvorvidt det forhold, at de fem dyr gik frit rundt i omgivelser, der potentielt kunne udgøre en risiko for pådragelse af fysiske skader, har været udtryk for en permanent situation i besætningen.
Lægges til grund, at fundet af de løsgående kreaturer d. 4. april 2022 har været tilfældigt, kan Rådet ikke afgøre, om dyrene i den sammenhæng har været udsat for nogen grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Rådet skal understrege, at vurderingen angivet i svar ad spørgsmål 2 og 3 også er gældende for de løsgående dyr, uagtet at de som fritgående individer i den situation kan have haft lettere ved at tilgå strukturfoder placeret i staldområdet.
Spørgsmål 5:
Giver sagens fakta i øvrigt rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 12 og § 3, samt § 132, nr. 1 og stk. 3, jf. § 9, § 10, § 62, § 82, § 97, § 112 og § 113 i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg, samt § 36, nr. 1 og stk. 2, jf. § 9, stk. 2, § 20 og § 21, stk. 1 i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste, samt § 84, stk. 1, nr. 1 og stk. 3, jf. § 11, stk. 2, § 15 og § 50, jf. bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise, samt § 14, stk. 1, jf. § 89, stk. 1, jf. bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, at have behandlet sin besætning bestående af 14 kreaturer, 3 grise samt en shetlandspony groft uforsvarligt, idet dyrene generelt fremstod i dårligt huld og ikke på et tidligere tidspunkt var blevet tilset af en dyrlæge og/eller en foderkonsulent. Dyrene havde endvidere ikke været sikret adgang til rent, tørt, strøet leje, samt vedvarende adgang til vand og tilstrækkelige mængder af foder til at opretholde et acceptabelt huld og derved udsat for uforsvarlig behandling. Dyrene havde været udsat for henholdsvis høj grad og betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mèn og væsentlig ulempe. Besætningsejer havde endvidere ved ikke at have fjernet og opbevaret en selvdød tyr og to selvdøde grise korrekt, idet dyrene lå i stalden blandt levende dyre, udsat dyrene, der havde adgang til de rådne kadavere for en øget risiko for spredning af bl.a. smitsomme sygdomme, der ville kunne medføre øget risiko for dyrs og menneskers sundhed, samt risiko for bl.a. miljøet.
Sagen blev afgjort med bøde på 30.000 kr.