Rådet udtalte 6. februar 2023:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. ko med øremærket …-00026 lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, om dyret efter Rådets vurdering har været udsat for en uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven?
Svar ad 1:
Af anmeldelsen fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg d. 23. februar 2022 fremgår at:
”Ko med øremærket …-00026 (rød. Født 5. november 2017) var meget mager. Hun stod for sig selv og gik og stod med meget krum ryg og understillede bagben. Den bevægede sig forsigtigt i udkanten af flokken. Koen var kraftigt tilsmudset af gødning på bug, hale og bagben. Hoftehjørner, knæled, halerod, sædebensknogler, ribben, rygrad og skulderblad var meget tydelig under vinterpelsen. Der sås kraftigt svind af muskulaturen i kroppens store muskelgrupper (ryggen, halsen og lårene). Jf. ejers oplysninger er koen ikke tilset af en dyrlæge for at få diagnosticeret og behandlet diarréen”.
Beskrivelsen af diarreen og det dårlige huld dokumenteres af den vedlagte fotodokumentation.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Med baggrund i Embedsdyrlægens beskrivelse og den medfølgende fotodokumentation finder Rådet, at ko nr. …-00026’s tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de regelmæssige tilsyn af de udegående dyr, og at dens situation med synlig diarré og et tiltagende huldtab burde have været afhjulpet på et tidligere tidspunkt, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet tilset af en dyrlæge med henblik på mulig fastlæggelse af diagnose, vurdering af prognose og iværksættelse af behandling. Alternativt skulle koen have været aflivet før lidelsen udviklede et omfang som beskrevet ved besøget d. 23. februar.
Rådet finder, at koen ved at være bragt i en tilstand, hvor den var kronisk utrivelig, og hvor det d. 24. februar vurderedes, at aflivning var nødvendig for at befri den for lidelse, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at ko …-00026 har været udsat for groft uforsvarlig behandling jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. kalv med øremærket …-00039, kalv med øremærket …-00040 og kvie med øremærke …-00033 lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, om dyrene efter Rådets vurdering har været udsat for en uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven?
Svar ad 2:
Af Embedsdyrlægens beskrivelse fremgår at:
”Kalvene med øremærkerne …-00039 (rød, født 15. juni 2021) og …-00040 (hvid, født 2. juli 2021) samt kvien med øremærke …-00033 (rød, født 10. maj 2020) fandtes i varierende grader af huld under middel. Deres pels var tjavset og klumpet sammen til plader flere steder på kroppen. Dyrene stod med krumme rygge og sænkede hoveder og stod ikke sammen med resten af flokken. Kalvenes og kviens adfærd og kropsholdning er tegn på ubehag og eller smerte. Med baggrund i kalvene og kviens dårlige huld og ikke intakte pels, vurderes det at de ikke var egnet til at gå ude i vinterperioden eller i perioder med vinterligende vejr.”
Den medfølgende billeddokumentation bekræfter beskrivelsen. Dog bemærkes, at kvien benævnt …-00033 senere er identificeret som kalv nr. 2…-00038.
Rådet finder jf. sin udtalelse vedr. udegående dyr af 8. november 2012, at ”dyrene skal være tilvænnet til at gå ude, skal have udviklet et tæt og kraftigt hårlag, og de skal være ved godt huld, og de skal tilføres supplerende foder så det gode huld opretholdes ”.
Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile.
Rådet finder, at kalvene 00038, 00039 og 00040 på et langt tidligere tidspunkt end d. 24. februar 2022 skulle være sikret en sufficient, individuel fodertildeling. Ved at fremstå i et mangelfuldt huld med forstyrret almenbefindende d. 23. februar har kalvene været udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at kalvene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg om at blive oplyst herom.
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og stk. 2, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1745 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr § 22, stk.1, jf. § 5, ved som ejer af besætningen at have været ansvarlig for, at tre kalve blev behandlet uforsvarligt og en ko blev behandlet grovere uforsvarligt.
Afgjort ved bødeforelæg på 13.000 kr.