Dyrlægers behandling af 10 år gammel hund med symptomer på livmoderbetændelse (pyometra), gastroenteritis og pancreatitis

Rådet udtalte 13. marts 2023:

Spørgsmål 1:

På baggrund af ovenstående og det samlede materiale der har været fremsendt til Det Veterinære Sund­hedsråd, er det så Rådets vurdering, at dyrlæge D1 i forbindelse med sin behandling af hunden X har udvist omhu og samvittighedsfuldhed?

Svar ad 1:

Det fremgår bl.a. af dyrlægernes journaler (bilag 8), redegørelsen ”Vedr.: 2019-13-401-00050, sag om X” (bilag 22), blodprøvesvar og røntgenbilleder, at hunden i perioden fra d. 28. maj 2019 til 18. juni 2019 blev undersøgt flere gange på klinikken, og at der var telefonisk opfølgning flere gange.

Herunder en kort opsummering af forløbet der lægges til grund: 

• maj 2019: Undersøgelse på klinik. Hunden blev præsenteret første gang, da den var akut dårlig, nedstemt og havde kastet op en enkelt gang. Ved den kliniske undersøgelse blev konstateret smerter i bughulen, let grad af dehydrering, hævelse af vulva og temperatur på 400 C. Hunden havde været i løbetid i april. Der blev udtaget blodprøver, hvor der blev konstateret markant forhøjet CRP (inflammationstal), leukocytose med neutrofili og venstreskift (tegn på akut infektion) og hyperglobulinæmi. Der blev desuden foretaget en ultralydsscanning af bughulen, uden patologiske fund. 

• Af journalen fremgår dyrlægens differentialdiagnostiske overvejelser: ”obs pro mavesmerter: pyometra, gastroenteritis, pancreatitis ”. 

• Hunden blev symptomatisk behandlet for mavesmerter og kvalme/opkastning. 

• maj 2019: Undersøgelse på klinik. Hunden var fortsat dårlig, temperatur 39,5 og ledsmerter. Der blev foretaget supplerende blodprøver (snap4Dx) for flåtbårne sygdomme, som var negativ.
  Hunden blev hjemsendt med amoxicillin (bredspektret antibiotikum) og metacam (smertestillende)
• maj 2019: Telefonkontakt med ejer. Hunden havde spist lidt og havde ingen opkastninger.
• maj 2019: Undersøgelse på klinik. Hunden var blevet dårligere, rystede og var stille og ville ikke rejse sig. Der blev taget nye blodprøver, som viste, at CRP var steget yderligere, og der blev desuden undersøgt cPLI (undersøgelse for akut pankreatitis), som var negativ. Hundens abdomen blev ultralydsscannet igen, stadig uden patologiske fund. Der blev taget røntgenbilleder af abdomen og thorax, uden patologiske fund. 

• Hunden blev sat i behandling med Baytril (bredspektret antibiotikum) som supplement til den allerede iværksatte behandling henholdsvis 28. maj 2019 og 29. maj 2019. 

• juni 2019: Telefonkontakt med ejer, der bekræftede at hunden havde det bedre. 

• juni 2019: Telefonkontakt med ejer, der bekræftede at hunden havde det godt. 

• juni 2019: Undersøgelse på klinik. Hunden havde det godt, dog pu/pd (drikker og tisser mere end normalt). Udtagelse af ny blodprøve, der viste at CRP var faldet væsentligt. Behandlingen blev seponeret. 

• juni 2019: Undersøgelse på klinik. Hunden var blevet dårlig igen. Der blev foretaget ny ultralydscanning af abdomen, af journal fremgår ”Fortsat ingen tegn på pyo”. Der blev udtaget en ny blodprøve der viste markant forhøjet CRP. Der blev desuden foretaget en urinundersøgelse, som ikke viste tegn på urinvejsinfektion. Hunden blev hjemsendt uden terapi. 

• juni 2019: Telefonsamtale. Hunden havde 380C og havde spist lidt. Fortsat ingen terapi. Det blev aftalt, at udtage ny blodprøve for opfølgning på CRP d. 14. maj 2019.
• juni 2019: Undersøgelse på klinik. Hunden var fortsat dårlig og smertepåvirket. Der blev udtaget nye blodprøver. Der var på baggrund af undersøgelserne mistanke om rygsmerter og ovariel dysfunktion. Der blev aftalt med ejer, at hunden den først kommende hverdag (om to dage) skulle have foretaget ovariehysterektomi (fjernelse af livmoder og æggestokke). Hunden blev tilset yderligere en gang om eftermiddagen, da den var meget smertepåvirket. Den blev behandlet med metadon på klinikken og ejer fik to sprøjter med metadon med hjem, til at behandle med senere. Ejer havde telefonkontakt med klinikken yderligere to gange i løbet af aftenen, da de var bekymrede over hundens tilstand. 

• juni 2019: Undersøgelse på klinik. Hunden var blevet markant dårligere. Operation blev foretaget, ovariehysterektomi. Der blev konstateret cyster i begge ovarier og forstørrelse af særlig højre ovarie, samt en absces i højre ovarie. 

Hunden blev indlagt efter operationen og blev behandlet med antibiotika og smertestillende. Den blev tilset i løbet af aftenen, sidste gang mellem kl. 22 og 23, og var uden overvågning i løbet af natten. 

• juni 2019: Hunden var fortsat indlagt. Den havde udviklet lammelse. Der blev givet symptomatisk behandling. Den var fortsat indlagt, uden at blive tilset eller behandlet i løbet af natten. 

• juni 2019: Hunden blev aflivet.

Tiltalte har haft hunden i behandling i perioden fra d. 28. maj 2019 til 12. juni 2019. Tiltalte har i den periode undersøgt hunden 5 gange på klinikken og har 4 dage fulgt op på patienten i telefonen. Det fremgår af ovenstående, samt af sagens øvrige akter, at hunden i perioden fik foretaget en række relevante kliniske og parakliniske undersøgelser. Resultaterne af disse fremgår af journalen. Beskrivelsen af de billeddiagnostiske undersøgelser er mangelfuld. Mulige differentialdiagnostiske overvejelser blev noteret i journalen, og der blev lagt en plan for det videre forløb for patienten. Det fremgår af journalen, at der d. 28. maj 2019 blev iværksat symptomatisk behandling, der d. 29. maj 2019 blev suppleret med antibiotika og smertestillende medicin og yderligere d. 31. maj 2019 blev suppleret med en anden type antibiotika på grund af manglende respons.

Hunden blev kortvarigt klinisk bedre af den iværksatte behandling, men fik d. 11. juni 2019 tilbagefald.

Det fremgår af journalen og blodprøvesvarene, at hunden havde flere kliniske symptomer og afvigende blodprøveresultater, som er forenelige med en betændelsestilstand i relation til reproduktionsorganerne. Dette er tillige en af tiltaltes differentialdiagnostiske overvejelser, men blev forkastet på baggrund af resultatet af ultralydsscanningerne ”Fortsat ingen tegn på pyo”. Ved operationen der blev foretaget d. 16. juni 2019 beskrives ”… bughulen fandtes især h. æggestok meget stor. Der var cyster i begge æggestokke og en lille byld i højre æggestok”.

På baggrund af ovenstående finder Rådet, at hunden indtil d. 11. juni 2019 har fået foretaget relevante undersøgelser og behandlinger. Hunden burde d. 11. juni 2019, hvor der var tilbagefald, og hvor der fortsat ikke var stillet en diagnose, men var mistanke om en betændelsestilstand i relation til reproduktionsorganerne, have været henvist til yderligere billeddiagnostisk undersøgelse (f.eks. CT- eller MRI-skanning) af bughulen eller til yderligere ultralydsskanning hos en dyrlæge med særlige kompetencer indenfor billeddiagnostik. Alternativt kunne der være foretaget en eksplorativ laparotomi på dette tidspunkt.

På baggrund af ovenstående og sagens akter finder Rådet, at dyrlæge D1 har foretaget et fejlskøn d. 11. juni 2019, ved ikke enten at henvise patienten til yderligere udredning eller at foretage eksplorativ laparotomi.

Rådet finder ikke, at D1 har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed.

Spørgsmål 2:

Gør det nogen forskel for Rådets vurdering, hvorvidt det er D1s opfattelse eller E1s opfattelse af de faktiske forhold, der lægges til grund?

Svar ad 2:

Ved Rådets vurdering af sagen, lægges de samlede sagsakter til grund, hvorfor spørgsmålet ikke kan besvares.

Spørgsmål 3:

Såfremt Rådet vurderer, at D1 ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittigheds­fuldhed i forbindelse med behandlingsforløbet af hunden X, skal jeg anmode om, at det præciseres hvornår (tidspunkter/dage) i forløbet D1 undlod at udvise tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed.

Svar ad 3:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 4:

Har dyrlæge D2 i forbindelse med sin behandling af hunden X udvist omhu og samvittighedsfuldhed?

Svar ad 4:

Det fremgår af sagsakterne at D2 undersøgte og behandlede hunden d. 15., 16. og 18. juni 2019. Journalerne for disse perioder er mangelfulde. Af journalen fra 15. juni 2019 fremgår udelukkende:

”Har haft det godt lige indtil i går aftes. Går med ludende holdning på bagparten. Temp 38,6. Øm hen over lænden… Non degenerativ anæmi”.

Det fremgår således ikke af journalen, at D2 har tilset hunden to gange den dag, har haft telefonisk kontakt med ejer yderligere to gange og har udleveret metadon til behandling af hunden hjemme. Der er ikke en tilstrækkelig fyldestgørende beskrivelse af de kliniske fund, diagnostiske overvejelser eller af hvilke planer der var for patienten. Journalen har ikke en kvalitet, der tillader, at patienten ville kunne overdrages til en kollega.

Af sagsakterne bilag 9-12, ”… svar på spørgsmål fra ejer”, fremgår, at hunden d. 15. juni 2019 om morgenen kl. 8 blev undersøgt og fik taget blodprøver af D2. Han mistænkte på baggrund af sygdomsforløbet og de kliniske fund, at der var en patologisk tilstand i relation til reproduktionsorganerne, hvorfor det blev planlagt, at hunden skulle have foretaget ovariehysterektomi om to dage (mandag).

Omkring kl. 13.30 samme dag blev hunden atter bragt til klinikken, da dens tilstand var forværret. Den blev ikke undersøgt yderligere, men blev smertebehandlet med metadon. Ejer fik desuden udleveret metadon til injektion, trukket op i to sprøjter, til yderligere smertebehandlinger hjemme. Det fremgår af bilag 9-12, at ejer kontaktede dyrehospitalet telefonisk yderligere to gange i løbet af eftermiddagen/aftenen, da hunden var dårlig og havde smerter, og ejer var bekymret.

Den 16. juni 2019 tilså D2 hunden igen, og af journalen fremgår: ”Markant dårligere end i går. Og meget øm i abdomen. Udtalt smerte ved palpation af abdomen og slimhinder mere blege Blødning andet Æggestokke? ”

På baggrund af hundens tilstand, blev der foretaget en eksplorativ laparotomi; ” Ved inspektion af bughulen fandtes især h. æggestok meget stor. Der var cyster i begge æggestokke og en lille byld i højreæggestok. Der blev foretaget en ovariehystrektomi. Den lave blodprocent kan evt. forklares ud fra cyster i æggestokkene og hvis den lille byld i h. æggestok kan forklare smerten og svingningerne i crp uden en leukocytose, så er det godt nok utroligt.”

Det fremgår ikke af journalen, hvordan hundens tilstand var postoperativt eller hvilken terapi hunden modtog ud over Baytril. Af bilag 24,” D2s udtalelse Til ”Sagen om X” til Fødevarestyrelsen fremgår, at hunden efter operationen var indlagt fra ca. kl. 15:45, at den var ude at urinere og at den blev tilset sidste gang mellem klokken 22 og 23, hvorefter den var uden opsyn resten af natten på klinikken.

Det fremgår af journalen fra 17.  juni 2019, at ”Markant dårlig i dag, Har parese af alle fire ben, ligger og hyler. T: normal og ikke umiddelbart dolent abdomen”

Lægges ovenstående og sagens øvrige akter til grund, finder Rådet: 

• at hunden, da den blev præsenteret på klinikken for anden gang, d. 15. juni 2019 omkring kl. 13.30, burde have været indlagt og undersøgt yderligere, med henblik på at stille en diagnose og blive sufficient smertebehandlet. Alternativt burde hunden have fået foretaget den tidligere på dagen planlagte ovariehysterektomi. Såfremt dette ikke var muligt, burde hunden have været henvist til et andet dyrehospital med mulighed for dette, 

• at dyrlægen burde have reageret på ejers telefoniske henvendelser om eftermiddagen/aftenen d. 15. juni 2019, ved at indlægge og behandle hunden, eller henvise den til et andet dyrehospital med mulighed for dette, 

• at hunden d. 16. juni 2019, efter operationen, burde have været regelmæssigt tilset også i løbet af natten, med mulighed for rettidig indgriben og sufficient behandling og smerteterapi, da den op til d. 16. juni 2019 havde været igennem et langvarigt, sygdomsforløb og da den på dagen havde gennemgået et større kirurgisk indgreb, og 

• at hunden under indlæggelsen fra d. 17. juni 2019 til d. 18. juni 2019 fortsat burde have været regelmæssigt tilset, også i løbet af natten, med mulighed for rettidig indgriben og sufficient behandling og smerteterapi, særlig da det af journalen fremgår, at hunden d. 17. juni 2019 havde parese på alle 4 ben og lå og hylede.

Lægges ovenstående til grund finder Rådet, at dyrlæge D2 i forbindelse med sin behandling af hunden X, ved 

• 15. juni 2019 om eftermiddagen ikke at have indlagt og undersøgt hunden yderligere, da den blev præsenteret på klinikken for anden gang den dag, og det fremgik, at dens tilstand var forværret, samt at den havde smerter, alternativt at henvise patienten til en anden dyreklinik,
• ikke at tilse eller henvise hunden de to gange, hvor ejer efterfølgende d. 15. juni 2019 kontaktede klinikken, da hundens tilstand var uforandret, og ejer var bekymret over dens tilstand, og 

• ikke efter operationen d. 16. juni 2019 samt d. 17. juni 2019 at sørge for, at hunden var under regelmæssigt opsyn i løbet af natten, ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i sin gerning som dyrlæge.

Spørgsmål 5:

Såfremt Rådet vurderer, at D2 ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittigheds­fuldhed i forbindelse med behandlingsforløbet af hunden X, skal jeg anmode om, at det præciseres hvornår (tidspunkter/dage) i forløbet D2 undlod at udvise tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed.

Svar ad 5:

Se svar ad. 4

Spørgsmål 6:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar

Svar ad 6:

Rådet har ikke øvrige bemærkninger til sagen.

Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 15. maj 2023 fra Sydøstjyllands Politi:

Spørgsmål 1:

På baggrund af ovenstående og det tidligere fremsendte materiale er det så Rådets vurdering, at D1 i forbindelse med sin behandling af hunden X -postoperative har udvist om­hu og samvittighedsfuldhed?

Svar ad 1:

Det fremgår af sagsakterne, bilag 22, at D1 varetog den postoperative behandling af hunden d. 17. juni 2019 i perioden klokken 8.00 til 14.00.

D1 foretog fra morgenstunden en klinisk undersøgelse af hunden, herunder vurdering af hundens parese og vurdering af graden af hundens smerter. Hunden blev sufficient smertebehandlet og fik desuden antibiotika og intravenøs væskebehandling. D1 iværksatte assisteret fodring af hunden og tilså hunden flere gange i løbet af dagen, hvor hundens liggestilling blev varieret. Det fremgår af sagens akter, at D1 havde telefonisk kontakt med ejer både om morgenen og igen om eftermiddagen, inden hun forlod dyrehospitalet.

Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at D1 har udvist omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med det postoperative behandlingsforløb for hunden X d. 17. juni 2019.

Spørgsmål 2:

Giver anmodningen om supplerende udtalelse i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?

Svar ad 2:

Nej, anmodningen giver ikke Rådet anledning til øvrige bemærkninger.

Afgørelse:

Der var to tiltalte dyrlæger i sagen.

D1:
Tiltalt for overtrædelse af dyrlægelovens § 8, stk. 1.

Tiltalte fik påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, der handler om, at det ikke er muligt at føre bevis for, at sigtede er skyldig.

Anklagemyndigheden lagde ved vurderingen af sagen navnlig lagt vægt på, at sagen havde været forelagt Det Veterinære Sundhedsråd, som havde vurderet, at D1 både før og efter operationen den 16. juni 2019 havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse i sin gerning som dyrlæge. Anklagemyndigheden nåede på den baggrund frem til, at der ikke var tilstrækkelige beviser til, at det ved en domstol ville kunne bevises, at D1 var skyldig i overtrædelse af dyrlægelovens § 8, stk. 1.

D2:
Tiltalt for overtrædelse af lov om dyrlæger § 38, stk. 1, jf. § 8, stk. 1, ved som praktiserende dyrlæge i forbindelse med behandling af en hund at have undladt at udøve dyrlægegerningen med omhu og samvittighedsfuldhed, idet han d. 15. juni 2019 om eftermiddagen undlod at indlægge og undersøge hunden, alternativt have henvist den til en anden klinik, selvom det var anden gang, at hunden blev præsenteret på klinikken pågældende dag, og det fremgik, at dens tilstand var forværret, ligesom han senere samme dag to gange undlod at tilse eller henvise hunden, da hundens ejer kontaktede klinikken, da hundens tilstand var uforandret, og endelig ved efter operationen d. 16. juni 2019 at have undladt at sørge for, at hunden var under regelmæssigt opsyn i løbet af natten til d. 17. juni 2019 med mulighed for rettidig indgriben og sufficient behandling og smerteterapi, selvom han vidste, at hunden havde været gennem et langvarigt sygdomsforløb og havde gennemgået et større kirurgisk indgreb.

Afgjort ved bødeforelæg på 5.000 kr.