Rådet udtalte 3. oktober 2023:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen med såret på broksækken derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 27. juni 2022:
”Grisen vejede ca. 80 kg og gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje sammen med andre grise. Man kunne på afstand se, at broksækken var fladslidt, og såret var trevlet. Der er nekrotisk (dødt) væv i såret. Broksækken og såret var ca. 12 cm i diameter. Ud fra nekrosen (det døde væv) og sårets karakter, vurderes sårets alder at være flere uger gammelt…
Såret har en dybde, så det lag i huden (dermis) er beskadiget, hvor blodkar og nerver findes. Derfor vurderes det, at såret har været smertefuldt.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller alternativt aflives/hjemmeslagtes.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens tilstand med en, for den aktuelle gris, stor udposning ved navlestedet med tydelige komplikationer i form af et sår der fremstod trevlet og nekrotisk på udposningens underside, har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen og burde have været afhjulpet.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dér adækvat håndteret eller aflivet har grisen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at grisen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har de 9 grise med store broksække derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 27. juni 2022 fremgår endvidere følgende:
”Der blev under det opfølgende tilsyn d. 24.05.2022 konstateret 9 grise med større navlebrok, der ikke var flyttet til en sygesti med blødt leje…
Det vurderes, at der er tale om større brok. Herudover vurderes det ligeledes, at brokkene er store set i sammenhæng med grisenes størrelse. De ni grise vejede 40 - 90 kg.”
Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller alternativt aflives/hjemmeslagtes.
I de fremsendte sagsakter foreligger tre videoklip optaget i produktionsstierne med grisene med store udposninger ved navlestedet. Der foreligger ingen kliniske beskrivelser, markering af de enkelte dyr, præparater eller anden dokumentation af de ni grise på enkeltdyrsniveau.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene med store udposninger ved navlestedet, ved ikke at være opstaldet i sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning, har været udsat for betydelig grad af, lidelse og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at grisene har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen med endetarmsprolapsen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 27. juni 2022 vedrørende grisen med endetarmsprolaps:
”Grisen med endetarmsprolaps vejede ca. 45 kg og gik i en almindelig sti uden blødt underlag blandt andre grise, hvorved den var udsat for risiko for bid i prolapsen af andre grise. Varigheden af prolapsen vurderes at være få dage.”
På video 2 ses en gris med endetarmsprolaps. Endetarmen ses prolaberet ud af endetarmsåbningen uanset om grisen bevæger sig rundt blandt de andre grise i stien eller står stille. Prolapsen ses at have en grålig overflade som kunne tyde på tilstedeværelse af vævsdød (nekrose) og fremstår trevlet, hvilket overvejende sandsynligt skyldes traumatisering af det prolaberede tarmsegment. Rådet vurderer, at en prolaps med dette udseende ikke er akut opstået, men har været tilstede flere dage. En mere nøjagtig aldersbestemmelse ville kræve patoanatomisk undersøgelse.
Dyr med endetarmsprolaps skal ydes adækvat og sufficient undersøgelse og behandling, når lidelsen opstår. Vurderes et tilfælde af endetarmsprolaps at være egnet til behandling, finder Rådet, at dyret skal isoleres i en sygesti med passende bekvemt underlag, smertebehandles og vurderes dagligt. Hvis dyret ikke bedres væsentligt eller kommer sig inden for en uge, skal det aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisens tilstand var behandlingskrævende og på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet. Dette ville, ud fra det foreliggende, bedst være sket ved, at grisen var blevet opstaldet i sygesti med passende bekvemt underlag og beskyttet mod andre grise. Her burde den have været smertebehandlet og vurderet dagligt. Hvis det ved den daglige vurdering blev klart, at grisen ikke kunne kom sig inden for en uge, eller at prolapsen ikke bedredes væsentligt, skulle grisen have været aflivet.
Ved at være unddraget flytning til sufficient indrettet sygesti, adækvat undersøgelse og behandling, herunder smertebehandling eller aflivning, har grisen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at grisen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 4:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok og Rådets reviderede udtalelse af 30. oktober 2009 om svin med rektalprolaps, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt af bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have været ansvarlig for, at to grise blev udsat for grovere uforsvarlig behandling og ni grise for uforsvarlig behandling, ligesom grisene ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer,
Tilstandene havde hos de 11 grise været tydelige og let erkendelige ved de daglige tilsyn i besætningen, hvorfor de for længst burde have været afhjulpet, herunder anbragt i sygesti med blødt leje og belægningsgrad tilpasset lidelsen, have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, alt hvorved de alle blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Tiltalte blev straffet med bøde på 45.000 kr.