Rådet udtalte 24. august 2023:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet tiltræde det af embedsdyrlægen anførte om, at sårkanternes karakter taler imod, at det er en dyrlæge, der ved kirurgi med anerkendte metoder har fjernet ørene?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens udtalelse, dateret d. 16. september 2022 fremgår følgende: ”Hvalpens ører er meget korte (ca. 3-4 cm på ørets yderside fra kranie til ørekant) og der ses tydeligt en sårkant på begge ører. Kanterne på sårene er ikke jævne, men ser grove og taggede ud i snitfladen. Huden har trukket sig tilbage på både inder og ydersiden af øret og den brusk samt sårskorpe der er det højeste punkt på såret”.
Af sagens billedmateriale fremgår, at snitfladen for kuperingen fremstår meget ujævn, med sårskorper og granulationsvævsdannelse på snitfladen. Kuperingen er foretaget langt nede på pinna (øreflappen), hvor vævet er tykt og rigt forsynet med kar og nerver. Der er ikke tegn på, at sårkanterne har været suturerede i forbindelse med indgrebet, og pelsen i operationsområdet er ikke barberet. På baggrund af en vurdering af sårkanternes karakter, og sagens akter i øvrigt, finder Rådet, at indgrebet ikke kan være udført af en dyrlæge, der med anerkendte metoder har kuperet ørerne.
Spørgsmål 2:
Kan Rådet i øvrigt udtale sig om, hvorvidt ørekuperingen fremstår som udført på en måde, hvorved risiko for smerte og mén for hvalpen har været forebygget bedst muligt?
Svar ad 2:
Rådet finder, at hvalpen, ved at have fået skåret/klippet begge pinna af og efterfølgende brændt kanterne med et brændejern for at stoppe blødningen, ikke er blevet behandlet på en måde, hvor risikoen for smerte og mén har været forebygget bedst muligt.
Spørgsmål 3:
Såfremt det lægges til grund, at ørekuperingen er foretaget af lægmand, bedes Rådet vurdere, hvorvidt kuperingen udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 3:
Hel eller delvis amputation af pinna er et operativt indgreb, der alene må foretages i forbindelse med patologiske tilstande.
Operationen skal foretages af en dyrlæge, med dyret under fuld anæstesi og med anvendelse af anerkendte operative teknikker og efterfølgende sufficient smerteterapi, så dyret både under operationen og postoperativt er beskytter bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe
Operative og lignende indgreb, som har til formål at ændre et dyrs udseende, må ikke foretages.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Såfremt det jf. spørgsmålet lægges til grund, at indgrebet er udført af lægmand, har hvalpen ved at få amputeret begge pinna og efterfølgende brændt sårkanterne med et brændejern for at stoppe blødningen, ikke været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Hvalpen har derved været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at hvalpen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2, 3 og 27 stk. 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 4:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af 2 forhold:
Forhold 1:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 1749 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde § 65, stk. 1, nr. 1, jf. § 8 og § 9, stk. 1, alt jf. straffelovens § 23, ved på ukendt sted som besidder af en hundehvalp, at have medvirket til, at hvalpen blev udsat for grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, idet han – uden at det var påkrævet af veterinære hensyn – anmodede en uidentificeret lægmand om at amputere dens ører, hvorefter personen mod betaling amputerede hvalpens ører langt nede i øreflapperne, hvor vævet er tykt og rigt forsynet med kar og nerver, så der efterfølgende kun var ca. 3-4 cm tilbage af ørerne fra kranie til ørekant, og hvor sårkanterne fra amputationen fremstod ujævne, grove og taggede i snitfladen, selvom hunde kun må hale- og ørekuperes, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn, ligesom hale- og ørekupering af hunde kun må foretages af en dyrlæge.
Forhold 2:
Overtrædelse af hundelovens § 12, jf. § 8, stk. 2. Forholdet omtales ikke nærmere.
Tiltalte erkendte de faktiske omstændigheder vedrørende hundehvalpens ører.
Tiltaltes forklaring om, at han tilfældigt på stranden ved … havde mødt en mand, der var polsk dyrlæge med en hund med klippede ører, hvorefter den pågældende, efter aftale med tiltalte, dagen efter foretog ørekuperingen på tiltaltes hund, forekom ikke sandsynlig, navnlig ikke henset til forklaringen om at det, ganske vist under en vis bedøvelse, foregik i mandens bil på en parkeringsplads ved stranden. Herefter, efter erklæringen fra Fødevarestyrelsen ved embedsdyrlæge X, der havde undersøgt hunden efter øreindgrebet, og efter udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, fandt retten, at det kunne lægges til grund, at indgrebet ikke havde været konkret påkrævet af veterinære hensyn, og at det ikke havde været udført kirurgisk med anerkendte metoder. Det blev afvist, at indgrebet var foretaget af en dyrlæge.
Tiltalte blev fundet skyldig i at have udsat hunden for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Tiltalte blev straffet med fængsel i 30 dage. Tiltalte blev frakendt retten til eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i en periode på 3 år fra endelig dom.