Rådet udtalte 24. august 2023:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet tiltræde det af embedsdyrlægen vurderede om, at koens skade ikke var ny/frisk?
Svar ad 1:
Af embedsdyrlægens veterinærfaglige beskrivelse af 27. april 2022 fremgår det: ”Heraf var 1 af dyrene støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet), hvilket gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.
…
Undertegnede embedsdyrlæge konstaterede i øvrigt ved aflæsningen, at koen med CKR-nummer … blev transporteret adskilt fra øvrige dyr.
Dyret blev nærmere undersøgt både i levende live og efter aflivning.
…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at koen havde svært ved at rejse sig på grund af smerter. Desuden var koen udpræget gangbesværet og havde et unormalt bevægelsesmønster.
Det vurderes, at dyret var støttehalt (tydeligt halt, men tog dog støtte på benet) i svær grad på pågældende ben.
Ved ankomst var koen liggende på bilen og blev transporteret adskilt fra øvrige dyr.
Ved aflæsning kunne det konstateres, at koen gik besværet og dårligt på venstre bagben.
…
Desuden havde koen en stiv gang og var støttehalt på venstre bagben.
I stillestående position var det tydeligt at se, at koen aflastede venstre bagben, der var meget lidt kontakt til underlaget på dette ben og koen var meget uvillig til at tage støtte på benet. (Se bilag 6: Videosekvens med koen stående).
Koen stod og gik med krum ryg og havde hovednikken ved gang. Dette er alt sammen tegn på smerte hos koen.
På højre side af bagparten, i lårmuskulaturen var et gammel sår samt et sår på venstre side.
Ved den efterfølgende undersøgelse efter slagtning kunne det konstateres, at koen havde en gammel skade i bækkenets ledskålen.
Der blev konstateret, at der var væsentligt mindre muskulatur i venstre bagben end i højre bagben, foto nr. 10 i bilag 1. Dette er foreneligt med, at dyret ikke har vægtbelastet det venstre bagben i nogen tid.
Der var indlejret bindevæv (granulationsvæv og tykkelse), omkring hofteskålen med en komminut karakter, hvilket viser, at skaden var af ældre dato.
Af sektionsattest af 5. oktober 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, fremgår følgende vedrørende præparaterne fra en okse, der var slagtemæssigt behandlet: ”Ved inspektion af bækkenpræparatet fandtes store dele af muskulaturen at være blevet fjernet forud for indsendelsen. Endvidere var hofteleddet delvist åbnet ved modtagelsen. Efter åbning af hofteleddet fandtes deformering og frakturering af caput femoris (ledhovedet på lårbensknoglen) med minimum 3 knoglefragmenter, som havde afrundede knogleender og var delvist sammenvoksede som følge af bindevævsnydannelse (blød callus). Lig. capitis ossis femoris fandtes borteroderet. Der fandtes blødning i ledhulen og stedvis proliferation af synovialmembranen med erosioner i acetabulum (hofteskålen) og begyndende osteofytose (knoglenydannelse) langs den acetabulare rand og omkring de frakturerede dele af femur. Ledkapslen fandtes diffust fortykket som følge af bindevævsindlejring med en samlet tykkelse på op til ca. 3 cm og stedvis osseøs metaplasi.
Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk, deformerende, komminut fraktur af caput femoris (lårbenshovedet) med sekundær synovial hyperplasi og periartikulær fibrosering med osseøs metaplasi. Baseret på graden af reparatoriske forandringer, vurderes frakturen at have en alder på flere uger.”
Lægges embedsdyrlægens fund samt de i sektionsattesten beskrevne fund til grund, kan det konkluderes, at koen havde et kronisk, deformerende, knusningsbrud af lårbenshovedet (caput femoris) med tilstødende komplikationer. Bruddet vurderes at have en alder på flere uger.
Spørgsmål 2:
Rådet bedes vurdere, om graden af koens halthed og gangbesværethed på pålæsningstidspunktet må antages at have været nogenlunde som på aflæsningstidspunktet?
Svar ad 2:
Rådet finder, at haltheden inden læsning har haft en karakter, så det har været tydeligt ved inspektion af koen, at den ikke var transportegnet og således ikke burde have været læsset og transporteret. Rådet kan ikke afvise, at koens halthed er blevet forværret ved at blive læsset og transporteret.
Spørgsmål 3:
Kan koens tilstand være blevet forværret under transporten?
Svar ad 3:
Se svar ad 2.
Spørgsmål 4:
Indeholder sagen oplysninger, som efter Rådets opfattelse støtter det af … oplyste om, at koens halthed var blevet væsentligt forværret efter transporten som følge af, at den i lastbilen havde ligget på det dårlige ben?
Svar ad 4:
Nej, Rådet finder ikke i sagen oplysninger, der sandsynliggør, at det forhold at koen har ligget på venstre ben, har forårsaget en væsentlig forværring af haltheden.
Spørgsmål 5:
Var koen egnet til skånetransport?
Svar ad 5:
Dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr, som lider af almen svækkelse, må ikke transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Rådet finder, at koen med et ældre, kronisk, deformerende, splintret brud af lårbenshovedet ikke var egnet til nogen form for transport, heller ikke som skånetransport.
Spørgsmål 6:
Såfremt spørgsmål 5 besvares afvisende, anmoder jeg desuden Rådet om at besvare, hvorvidt transporten af koen efter Rådets vurdering udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 6:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at dyr, der ikke kan gå og stå ved egen hjælp, eller dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud, ledskred, smertefulde betændelsestilstande i lemmerne (ledbetændelse, seneskedebetændelse o. lign.) samt dyr, som lider af almen svækkelse, ikke må transporteres levende til slagtning eller til levebrug, men skal aflives eller nødslagtes på stedet.
Lægges ovenstående beskrivelser samt svar ad 1 - 5 sammenholdt med det øvrige materiale, herunder billed- og videomateriale til grund, finder Rådet, at koen, ved at være transporteret med et kronisk, deformerende, splintret brud af venstre lårbenshoved, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at koen derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 7:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 7:
Rådet henleder opmærksomheden på, at en skade af den beskrevne karakter med sikkerhed har forårsaget akut opstået støttehalthed i svær grad ved skadens opståen i besætningen.
Rådet skal endvidere henvise til Rådets generelle udtalelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan finders på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12, jf. § 2 og § 3, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved i flere uger op til den 4. april 2022 i forbindelse med udøvelse af sit erhverv som ejer af malkekvægsbesætningen, at have udsat en ko, som var lidende af et kronisk, deformerende knusningsbrud af lårbenshovedet i venstre bagben, hvilket medførte at den gik besværet og var støttehalt, for grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling.
Vognmandsfirma tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, og bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, jf. stk. 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter m.v. artikel 3, litra b, og artikel 6, stk. 3, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra a, ved den 4. april 2022 i forbindelse med udøvelse af tiltaltes erhverv som transportør af levende dyr at have været ansvarlig for, at koen blev udsat for grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, idet tiltaltes chauffør transporterede den fra besætning til slagteri, selvom den ikke var transportegnet.
I byretten blev dommen afsagt med dissens.
To ud af 3 dommere fandt efter embedsdyrlægens forklaring, udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, den foreviste videooptagelse og de fremlagte fotos, at det var bevist, at ejer og vognmandsfirmaet havde gjort sig skyldig i de rejste anklager.
Ejer blev straffet med betinget fængsel i 40 dage.
Vognmandsfirmaet blev straffet med en bøde på 25.000 kr. og blev betinget frakendt retten til at beskæftige sig med erhvervsmæssig transport af dyr med en prøvetid på 3 år fra endelig dom.
Vognmandsfirmaet ankede sagen for landsretten. Bøden, der var en tillægsstraf, blev forhøjet til 40.000 kr. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling i forbindelse med transport af en ko, og at tiltalte i 2016 var straffet for overtrædelse af den dagældende dyreværnslov ved uforsvarlig behandling af dyr.
Efter anklagemyndighedens påstand, og da dyrevelfærdslovens § 62 ikke finder anvendelse for juridiske personer, blev tiltalte frifundet for den betingede rettighedsfrakendelse. Bestemmelsen herom udgik derfor. Med de anførte ændringer stadfæstede landsretten dommen.