Rådet udtalte 18. december 2023:
Spørgsmål 1:
I relation til kontrollen den 13. januar 2020: Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. slagtesvin nr. 7941 lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare om grisen i forbindelse med transporten den 13. januar 2020, samt i besætningen i tiden op til, har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 1:
Rådet antager, at der spørges til en so og ikke et slagtesvin.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. maj 2020:
”Baggrunden for anmodningen er, at embedsdyrlæge D ved det levende syn … konstaterede, at der fra ovennævnte besætning blev leveret 1 so med en udposning ved yveret med sår og opbrud (yversvamp) af en sådan størrelse og karakter der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse… blev transporteret blandt de øvrige dyr og uden hensyntagen til deres tilstand.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en stor, pendulerende udposning i forbindelse med yveret som efter undertegnede embedsdyrlæges vurdering er yversvamp. Yversvampen var tydelig og sårene var ligeledes visuelle fra begge sider - også inden opbrud. Yversvampen var lokaliseret umiddelbart bag forbenene og blev vurderet som havende en diameter på ca. 20 cm. Yversvampen havde mange (mindst 16) sår af forskellig størrelser og vurderes på baggrund af tilstedeværende bindevæv at være mindst 2 uger gammelt. Dyret var alment ok indtil der i forbindelse med aflæsningen gik opbrud på mindst et sår, hvilket resulterede i en omfattende blødning.
Den patologiske proces, som dyret har undergået, vurderes at være forbundet med store smerter og dyret vurderes ikke at have været egnet til den transport, dyret har været udsat for, og dyret har heller ikke været egnet til transport under særlige hensyn.
Yversvampen vurderes ligeledes at være synlig og erkendelig for både besætningsejer og chauffør i forbindelse med pålæsningen til transport, idet det bestemt var synligt og erkendeligt for embedsdyrlægen grundet placering, størrelse og de mange sår.”
Præparater fra soen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND. Af sektionsattest af 3. juli 2020 fremgår følgende:
”Yveret omfattede seks patter, hvor de mest caudale af patterne fandtes i relation til navlen. Yveret med omkringliggende hud målte her ca. 65 cm i bredden. Cranialt for de seks patter fandtes en fast proces i relation til to patter målende ca. 29 cm i længden, ca. 30 cm i bredden og ca. 13 cm i højden. På overfladen af processen fandtes multiple fistelåbninger (åbninger til kanaler, der forbinder overfladen af processen med dybereliggende abscesser) med varierende diameter (mellem ca. 1 og 4 cm) og med nekrotisk væv i midten. Desuden fandtes på overfladen flere granulerende ulcerationer med varierende størrelse (nogle cirkulære med en diameter på ca. 0,5 cm og andre med varierende mål på ca. 1-6 cm x 2-8 cm), samt enkelte prominerende ulcerationer med en diameter på ca. 3 cm og en højde på ca. 1-3 cm.
Ved gennemskæring af processen fandtes total fibrosering (bindevævsnydannelse) af det involverede yvervæv (op til flere cm), og i bindevævet fandtes multiple abscesser med varierende volumen. Abscesserne var omgivet af en bindevævskapsel med en tykkelse på op til ca. 0,5-1,5 cm. Disse abscesser havde fistulære opbrud svarende til de fistelåbninger, der kunne ses på processens overflade.
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for kronisk yverbetændelse/yverhudsbetændelse ("yversvamp"). Baseret på mængden af granulationsvæv og bindevæv vurderes forandringerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at soens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens tilstand på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet i besætningen. Dette ville bedst være sket ved, at soen var blevet aflivet, før tilstanden fik et omfang som beskrevet med kronisk yverbetændelse/yverhudsbetændelse og multiple sår på yveret.
Rådet finder endvidere, at soen var uegnet til transport, heller ikke separeret fra andre dyr.
Ved ikke at være aflivet på et tidligere tidspunkt i besætningen samt ved at være transporteret levende til slagteriet medførende en forværring af dens tilstand med omfattende blødning fra mindst et yversår, finder Rådet, at soen har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at soen, under opholdet i besætningen og ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
I relation til kontrollen den 13. januar 2020: Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. slagtesvin nr. 6085 lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare om grisen i forbindelse med transporten den 13. januar 2020, samt i besætningen i tiden op til, har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 2:
Rådet antager, at der spørges til en so og ikke et slagtesvin.
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. maj 2020 fremgår endvidere følgende vedrørende so nr. 6085:
”Fra samme besætning blev ydermere leveret 2 søer med svære skuldersår… blev transporteret blandt de øvrige dyr og uden hensyntagen til deres tilstand…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort skuldersår på venstre side. Ved anvendelse af skuldersårsmåler (jf. bilag 2 foto 11) fremgår det, at skuldersåret tilnærmelsesvist er rundt, med veldefinerede kanter, der på det bredeste sted måler mindst 5 cm, og er omgivet af en fortykket rand. Dermed er såret at betegne som et svært skuldersår.”
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Straks søerne får rødme på skuldrene, skal de opstaldes på et blødt underlag og løbende underkastes en omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet finder, at soens situation skulle have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville været sket ved, at soen blev flyttet i sygesti med blødt underlag, så snart den fik rødme på skuldrene, løbende var blevet vurderet, og såfremt tilstanden ikke bedredes var blevet aflivet, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at so nr. 6085 under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Rådet finder, at soen herved har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Rådet finder endvidere, at so nr. 6085 ikke var egnet til transport, og at den ved at være transporteret sammen med andre søer til slagteriet, har været udsat for risiko for bid og puf fra de andre søer og stød mod vognens inventar, hvorved den har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at soen herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 3:
I relation til kontrollen den 13. januar 2020: Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. slagtesvin nr. 7203 lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare om grisen i forbindelse med transporten den 13. januar 2020, samt i besætningen i tiden op til, har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 3:
Rådet antager, at der spørges til en so og ikke et slagtesvin.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. maj 2020 vedrørende so nr. 7203:
”Fra samme besætning blev ydermere leveret 2 søer med svære skuldersår… blev transporteret blandt de øvrige dyr og uden hensyntagen til deres tilstand…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort skuldersår på højre side. Ved anvendelse af skuldersårsmåler (jf. bilag 2 foto 15) fremgår det, at skuldersåret tilnærmelsesvist er rundt, med veldefinerede kanter, der på det bredeste sted måler mindst 5 cm, og er omgivet af en fortykket rand. Dermed er såret at betegne som et svært skuldersår.”
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Straks søerne får rødme på skuldrene, skal de opstaldes på et blødt underlag og løbende underkastes en omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet finder, at soens situation skulle have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville været sket ved, at soen blev flyttet i sygesti med blødt underlag, så snart den fik rødme på skuldrene, løbende var blevet vurderet, og såfremt tilstanden ikke bedredes var blevet aflivet, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at so nr. 7203 under sygdomsforløbet i besætningen, har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen herved har været udsat for mindst uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Rådet finder endvidere, at so nr. 7203, ikke var egnet til transport, og at den, ved at være transporteret sammen med andre søer til slagteriet, har været udsat for risiko for bid og puf fra de andre søer og stød mod vognens inventar, hvorved den har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at soen herved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 4:
I relation til synet den 21. august 2019: Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. smågris nr. 27543 lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare om grisen i forbindelse med transporten den 21. august 2019, samt i besætningen i tiden op til, har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 4:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 29. juni 2020 fremgår følgende:
”Baggrunden for anmodningen er; at undertegnede embedsdyrlæge ved syning af smågrise … den 21. august 2019 konstaterede, at 1 af smågrisene ikke var egnet til transport. Grisen havde en ca. 15 cm lang flænge under halsen samt et ca. 5 cm langt sår på venstre side af halsen…
I forbindelse med aflæsningen … gjorde chaufføren opmærksom på, at der kom en gris, hvor noget var helt galt ved hovedet. Han havde ved pålæsningen set grisen fra højre side og havde ikke observeret skaderne på venstre side og under halsen…
Efter aflivning blev grisen undersøgt nærmere. Flængen under halsen var ca. 15 cm lang og ca. midt på denne flænge ses en mindre vinkelret flænge på 2-3 cms længde. (Se bilag 2, foto nr. 3, 4 og 5). Sårrandene fremstod skarpe og lige; og tydede ikke på at der var tale om opbrud indefra (byld el. lign.), idet sårrandene da ville have fremstået flossede og uskarpe.
Hudflappen fra kinden og ned mod halsen kunne løftes op og derved blev den underliggende muskulatur mm. blotlagt. Der sås bl.a. en overskåret muskel i den craniale (forreste) del af åbningen. (Se foto nr. 9 gul pil). Området var præget af ødem og væskeudtrædning.
I og omkring sårrandene sås hævelse, rødme og begyndende blålig misfarvning, hvilket ikke ses ved et akut opstået sår, og det vurderes derfor at sårene på grisen var mere end 6 timer gamle.
Cranialt for åbningen var der ved palpation krepitation (knitrende lyd i luftfyldte hulrum) i et område på ca. 5 x 5 cm.
Ca. 5 cm dorsalt for den store flænge sås et mindre åbent sår på ca. 5 cm. (Se bilag 2, foto nr. 3). Sårrandene her var sammenlignelige med sårrandene ved den store flænge. Dette sår stod i direkte forbindelse med den store flænge.”
Grisen blev pålæsset transporten d. 21. august 2019 mellem kl. 11:40 og 12:10. Grisen blev aflæsset samme dag kl. 16:10, dvs. maksimalt 4 timer og 30 minutter efter pålæsning. Ved vurdering af fotooptagelser ses store sår i huden, der er karakteriseret ved fravær af frisk blødning ligesom de tilgrænsende områder ikke er blodtilsølede. Dette indikerer, at sårene har en alder på adskillige timer, og derfor har været tilstede ved pålæsningen d. 21. august 2019 mellem kl. 11:40 og 12:10. Sårene vurderes grundet fravær af betændelsesforandringer og grundet de (bortset fra blodkoagler og ødem) stort set upåfaldende blottede muskler og bindevæv, at have en alder på ikke over 1 døgn.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydeligt erkendelig i besætningen forud for pålæsningen. Grisen burde været blevet aflivet straks læsionen opstod eller uopsætteligt have været undersøgt og behandlet af en dyrlæge.
Rådet finder endvidere, at grisen med de beskrevne åbne, alvorlige sår var uegnet til transport.
Ved ikke at være identificeret og efterfølgende aflivet/hjemmeslagtet i besætningen finder Rådet, at grisen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Ved at være blevet læsset og transporteret til et samlested, hvorunder den har været udsat for risiko for bid og puf fra de andre grise og stød mod vognens inventar, finder Rådet, at grisen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 5:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg om at blive oplyst herom.
Svar ad 5:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.
Begrundelsen herfor var 2-års forældelsesfristen i sager der er vurderet til uforsvarlig behandling.