Rådet udtalte 18. december 2023:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer, ved ikke at have sørget for dyrlægetilsyn eller alternativt aflivning af koen på et tidligere tidspunkt, derved har undladt at behandle koen omsorgsfuldt og undladt at beskytte den bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftende fald,
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer derved har udsat koen for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 1 og 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 1. februar 2023:
”Fødevarestyrelsen foretog ordinær stikprøvekontrol i ovennævnte besætning den 26. januar 2023…
Besætningen er en malkekvægsbesætning med 267 dyr. Kontrollen var en dyrevelfærdskontrol, hvor alle staldafsnit med dyr blev kontrolleret.
I et overdækket dybstrøelsesafsnit gik en blandet flok af kvier og goldkøer, ca. 30 dyr i alt… Af disse ca. 30 dyr, var et dyr, med CKR-nr…, påfaldende, og blev undersøgt nærmere.
Koen, som var en 1. kalvsko af krydsningsafstamning, lå fladt på venstre side, med hovedet holdt bagud (dorsalt). Hun fremstod markant nedstemt og reagerede næsten ikke ved tilnærmelse. Ved nærmere undersøgelse reagerede hun ved at bevæge forben og bevæge hovedet lidt, men forholdt sig derudover stort set ubevægelig.
Koen fremstod særdeles mager og med tydelige knoglefremspring: på forben sås tydeligt albueled (art. Cupiti) og skulderled (art humeri). Dette blev yderligere fremhævet af nedsat muskelfylde (atrofi) over overarmsknoglen (humerus), se foto nr. 1, 4, 5. Ved berøring (palpation) fandtes ingen tegn på underhudsfedt over de nævnte led. Lænden fandtes desuden særdeles muskelfattig.
På bagparten fandtes også tydelige knoglefremspring, hoftebensknude, sædebensknude, hofteled, knæled, se foto 6 og 7. Ved berøring (palpation) mærkedes intet underhudsfedt.
Lårbensknoglen var særdeles tydeligt fremstående grundet kraftig muskelatrofi af bagbenet.
Bag ved koen lå en mindre portion fast gødning, og under undersøgelsen kom yderligere en portion mere flydende gødning.
Ved inspektion af koens hoved, fandtes begge øjne dybt indsunkne med fremtrædende 3. øjenlåg, hvilket hos kvæg er et tegn på dehydrering, hvilket dog ikke kunne bekræftes ved hudfoldstest (hudturgor), se foto nr. 3.
Mundslimhinden fandtes bleg og mere tør end normalt, se foto nr. 8.
…
Ejer oplyste yderligere, at hun ikke havde været tilset af en dyrlæge i perioden efter kælvning. …
Besætningsejer besluttede selv at aflive koen under kontrollen.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres. Ved afmagring hos dyr skal der iværksættes korrigerende handlinger. Såfremt dyr afmagrer som følge af sygdom, skal fodringen løbende tilpasses således, at dyrene bibeholder deres vægt eller som minimum ikke får en dyrevelfærdsmæssig betænkelig ernæringstilstand.
Lægges ovennævnte beskrivelse af koens tilstand d. 26. januar 2023 samt sagens øvrige akter til grund, finder Rådet, at koens tilstand, ved de daglige tilsyn, hvor den har været liggende blandt de øvrige kreaturer, har været tydelig og let erkendelig, og dens situation, burde for længst have været erkendt og afhjulpet bl.a. ved opstaldning i sygeboks. Ved gennem længere tid at være unddraget behandling og sufficient fodring, så den ved besøget fremstod særdeles mager, uden subkutant fedtlag, med tydelige knoglefremspring på kroppen og ekstremiteterne, nedsat muskelfylde og øjnene dybtliggende i øjenhulerne under opholdet i besætningen, har koen været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at koen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Sagens fakta giver ikke rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1317 af 28. november 2024 § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 3, jf. § 30, ved som landmand og ejer af besætningen, i forbindelse med håndtering af en ko, at have udsat koen for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet koen ved Fødevarestyrelsens tilsynsbesøg befandt sig i et dybstrøelsesafsnit sammen med andre kreaturer og ikke var placeret i en sygesti, uagtet koen, der lå fladt på siden, fremstod markant nedstemt og særdeles mager med tydelige knoglefremspring og nedsat muskelfylde, uden at tiltalte havde sikret, at koen var placeret i sygesti, tilset af en dyrlæge eller aflivet, hvorved koen, hvis tilstand igennem længere tid har været erkendelig, ikke var blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom koen ikke var blevet huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Tiltalte erkendte de faktiske omstændigheder i tiltalen.
Herefter, og efter indholdet af politianmeldelsen, forklaringen af embedsdyrelægen, de optagne fotos og indholdet af udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd, herunder særlig om tidsforløbet for koens lidelser, fandt retten det bevist, at koen havde været udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Efter det anførte var tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage.
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på kriminalitetens art og grovhed, herunder at der var tale om grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, der var begået under udøvelse af erhverv, samt at tiltalte en gang tidligere var straffet for uforsvarlig behandling af et dyr.
Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte blev endvidere betinget frakendt retten til at eje, bruge, slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med produktionsdyr, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 2, jf. stk. 1. Frakendelsen blev gjort betinget på det vilkår, at tiltalte i en prøvetid på 3 år ikke overtrådte dyrevelfærdslovgivningen.