Rådet udtalte 3. oktober 2023:
Spørgsmål 1:
Er det rådets vurdering, at grisen kan være blevet påført de beskrevne skader ved andre dyrs bid eller tråd eller lignende?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 3. marts 2022:
”Baggrunden for anmodningen er, at embedsdyrlæge xx ved det levende syn på slagteriet … konstaterede at et dyr var kommet alvorligt til skade på bilen.
I forbindelse med aflæsningen af de øvrige dyr blev der på bilens midterste dæk, bag på ladet konstateret blodspor efter en gris med en skade (se fotomappe, bilag 2, billede 4). Det viste sig at være blødning fra højre bagben på en gris som havde en større læsion. Grisen blev aflivet og der blev taget fotodokumentation af benet, (se fotomappe, bilag 2, billede 1 + 2)
Der kunne konstateres tydelige spor efter læsionen på lastbilens sider og gulv indvendigt (Fotomappe, billede 4) som tegn på at skaden var opstået på transportmidlet.
Efter nærmere undersøgelse samt fotodokumentation blev dyret kasseret på baggrund af forhøjet temperatur (39,4).
…
Dyret med skaden var, jf. køresedlen en del af en leverance på i alt 214 stk. slagtesvin.
Skaden på dyrets højre bagben vurderes at være opstået under hævning/sænkning af det midterste dæk, sandsynligvis i forbindelse med aflæsningen, hvor dyret har fået benet ud mellem tremmerne på bilen, hvorved den er kommet i klemme.
Skodderne på transportmidlet var lukkede i forbindelse med aflæsningen og det må derfor formodes, at skaden ikke er opstået som følge af forkert anvendelse af transportmidlet. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at der på mellemste lag er så stor afstand mellem de indvendige tremmer og skodderne, at en gris kan få benet eller spidsen af andre lemmer, fx en hale, ud mellem tremmerne, hvorved de kan skades under kørsel med dækkene.”
Af sektionsattest af 13. januar 2023 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes på den mediale side, umiddelbart proximalt for hovedkloven henover kronleddet, et område i huden med en ulceration som målte ca. 4,5 x 3,5 cm. Ulcerationen fandtes uden sårskorpe og med delvis regulære sårrander i dorsal retning, mens sårranden andre steder fandtes irregulære. I ulcerationen fandtes cranio-dorsalt et område på ca. 1,6 x 0,8 cm med blotlæggelse af periosten af hhv. kode- (Phalanges proximalis III) og kronbenet (Phalanges medialis III). I området kunne kronleddets ledspalte erkendes, og der fandtes tab af periost og underliggende knoglevæv på både kode- og kronbenet. I relation til ulcerationen fandtes et stykke løsnet hud med påhæftning på den dorsale sårrand. Herpå fandtes fragmenter af tabt knoglevæv, forenelig med dele af det tabte periost og underliggende knoglevæv fra kode- og kronbenet. Umiddelbart proximalt for ulcerationen fandtes yderligere to ulcerationer i huden med omkringliggende konfluerende blødning i hudlaget. Den mest ventrale ulceration fremstod V-formet med flapdannelse, og malte ca. 1,5 x 1 cm. Umiddelbart dorsalt herfor fandtes en aflang ulceration i huden på ca. 0,6 cm. På den laterale side af præparatet fandtes flere steder konfluerende blødning i hudlaget, strækkende sig fra distalt på metatarsus indtil hovedkloven. Den ene blødningslæsion, der fandtes på den mediale side, var umiddelbar modstående den V-formede ulceration på den laterale side. Proximalt for den laterale hovedklov fandtes ligeledes en let erosion af hudlaget, der målte ca. 1,4 x 1,4 cm. Ved åbning af led fandtes ledkapslen i haseleddet af være let hyperæmisk.
…
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparater var sæde for flere akutte ulcerationer, strækkende sig fra distalt på metatarsus ned til hovedkloven på den mediale side af højre forben. Baseret på den histologiske undersøgelse vurderes læsionerne at være opstået i umiddelbar relation til dyrets død.”
Lægges ovennævnte og de fremsendte fotos til grund, finder Rådet, at grisens skader med overvejende sandsynlighed er påført under hævning/sænkning af det midterste dæk og i henhold til den patoanatomiske vurdering er skaden påført i forbindelse med aflæsningen.
Det er Rådets vurdering, at skaderne på grisen ikke kan være blevet påført ved andre dyrs bid, tråd eller lignende.
Spørgsmål 2:
I benægtende fald, finder rådet da, at transportvirksomhed/chauffør ved at transportere grisen i et transportmiddel, der ikke var således udformet og indrettet eller vedligeholdt og anvendt på en sådan måde, at dyrene ikke kunne komme til skade derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte slagtesvinet for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Dyr skal transporteres under sådanne forhold, at de ikke kommer til skade eller påføres unødig lidelse, jf. rådsforordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning nr. 1255/97.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Der skal i forbindelse med hver enkelt transport ske en konkret visuel bedømmelse af pladsforholdene, herunder hvorvidt dyrene har tilstrækkelig plads til at kunne ligge ned og stå op i deres naturlige stilling. Endvidere skal enhver transport af levende dyr ske i særligt indrettede transportvogne, som anvendes på en måde, der forebygger enhver beskadigelse af dyrene under læsning, transport og aflæsning af disse.
Lægges ovennævnte samt svar ad 1 til grund, finder Rådet, at grisen, ved at være blevet påført de beskrevne læsioner, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 3.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Sagens fakta giver ikke Rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Efterforskningen af sagen blev indstillet i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2. Der var ikke forhold i sagen, der tydede på fejl fra chaufførens side, eller at der var fejl eller mangler ved køretøjet. På den baggrund og i øvrigt under henvisning til Fødevarestyrelsens ændrede sanktionspraksis på dyretransportområdet, besluttede anklagemyndigheden at indstille efterforskningen.