Rådet udtalte 14. marts 2023:
Spørgsmål 1:
Om Rådet finder, at besætningsejer ved at have ladet dyret gå i besætningen med beskrevne lidelse, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald om Rådet finder at der er tale om uforsvarlig eller groft uforsvarligt behandling af grisen.
Spørgsmål 2:
Vurderer Rådet, at brokket med komplikationer har eller kan have ændret udseende i forbindelse med transporten.
Spørgsmål 3:
Finder Rådet at dyret ved at blive transporteret fra besætningen til slagteriet derved ikke er blevet behandlet omsorgsfuldt og ikke beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald finder Rådet da at grisen har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1-3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 14. oktober 2021:
”… leveret 1 slagtesvin med navlebrok af en karakter der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse… konstaterede ved aflæsningen, at dyret med det pågældende brok ikke var adskilt fra de andre dyr under transporten…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et lille navlebrok med en ruptur i bunden, resulterende i prolaps af en ’’knold” af væv. Denne ’’knold” af væv var dækket af gødning. Ved berøring reagerede dyret ikke påfaldende. ’’Knolden” var hård og varm, og der føltes en hård bindevævsrand i huden omkransende ’’knolden”. Slagtesvinet var lille af størrelse, virkede nysgerrig og temperaturen var normal, se foto nr. 1-3 i fotomappen, jf. bilag 2.
Efter aflivning af slagtesvinet kunne det efter ophængning af slagtekroppen ved visuel undersøgelse og berøring konstateres at selve brokket målte ca. 10 cm x 5 cm. ’’Knolden” af væv målte ca. 6 cm x 7 cm, havde rødt og flæsket granulationsvæv og mørkt nekrotisk/dødt væv på ydersiden, se foto nr. 4-6 i fotomappen, jf. bilag 2…
… ”Knolden” var forbundet til det indvendige tarmkrøs, se foto nr. 13 i fotomappen, og bestod af hvidt arvæv med granulationsvæv og nekrotisk/dødt væv på ydersiden, se foto nr. 17 i fotomappen. Brokket med ruptur havde tykke bindevævsrande omkring prolapset af tarmkrøs (knolden), bindevævsranden blev målt op til 3 cm i tykkelse, se foto 15-16 i fotomappen... På efterkontrollen blev det konstateret, at slagtesvinet havde muskulær degeneration, muskulaturen var lys i kødet, se foto nr. 18 i fotomappen. Dyret var samtidig magert, da der stort set ikke var fedt i underhuden på ryggen, se foto nr. 19 i fotomappen, jf. bilag 2.”
Af sektionsrapport af 31. januar 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og
Husdyrvidenskab, KU-Sund, fremgår følgende:
”Sektion:
… Ved inspektion af præparatet fandtes en abdominal udposning udgående fra midtlinjen, placeret i relation til 5 dievorter. Ved inspektion af udposningen fandtes denne at være rumperet i den ventrale overflade, og centralt i rupturen fandtes et let prolaberet væv, der stedvist var belagt med granulationsvæv og en tør, nekrotisk sårskorpe. Der var gjort indsnit på udposningen ved modtagelsen. Udposningen var ca. 13 cm i diameter, og rupturen var ca. 6,5 cm lang. Udposningens indhold fandtes at være prolaberet ca. 3 cm fra den omkringliggende hudoverflade. Langs rupturen fandtes sårranden fortykket og med let volddannelse, der havde en dybde på 1-2 cm. Ved indsnit på udposningen fandtes denne at bestå af en broksæk med et indhold af bindevæv, der var stedvist adhærent til brokringen og et stykke omentum majus. Brokvæggen havde en tykkelse på ca. 0,3 cm, og i relation til sårranden fandtes imellem brokvæggen og hudlaget nydannet bindevæv med en tykkelse på op til ca. 1,8 cm. I relation til den ulcererede overflade på brokkets prolaberede midte, fandtes underliggende granulationsvæv med en varierende tykkelse på 0,5-1 cm. Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af det reparatoriske væv og brokvæggen til histologisk undersøgelse.
Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse af sårranden fandtes en nekrotisk såroverflade med underliggende ødem, blødning og diffus infiltration domineret af mononukleære celler. Endvidere fandtes udtalt fibroplasi og angiogenese vinkelret på overfladen foreneligt med etableret granulationsvæv og nydannet bindevæv. Ved histologisk undersøgelse af sårets midte fandtes en nekrotisk sårskorpe med stedvise bakteriehobe og en underliggende demarkationslinje bestående af en blanding af neutrofile granulocytter og mononukleære celler. I det underliggende bindevæv fandtes udtalt ødem og blødning med multiple mikroabscesser og mineraliserede områder. I bindevævet fandtes en moderat grad af fibroplasi og angiogenese uden organisering, foreneligt med granulationsvæv og nydannet bindevæv.
Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for et umbilicalt hernie (navlebrok) med kronisk ulceration og ruptur af overfladen. På baggrund af graden af granulations- og bindevævsnydannelse vurderes såret på brokkets overflade at have en alder på adskillige uger, imens rupturen i brokoverfladen vurderes at have en alder på ikke under 1 uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at grisesvin med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives. Den løbende vurdering i besætningen skal bl.a. forebygge, at grise med alvorlige læsioner bliver læsset og transporteret
Rådet anser slagtesvin grise med brok/udposninger ved navlestedet med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Dette gælder også selv om grisen var separeret fra andre grise under transporten.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at den beskrevne gris i længere tid har været lidende af et navlebrok med sårdannelse, der havde en alder på adskillige uger. Såret konstateredes rumperet, en læsion der histologisk er vurderet til at havde en alder på ikke under 1 uge. Grisen fremstod endvidere mager og lille. Grisens tilstand har været tydeligt erkendelig, og den burde på et langt tidligere tidspunkt have været sufficient undersøgt og behandlet eller aflivet. Ved at være unddraget en sufficient undersøgelse, behandling eller aflivning har svinet i længere tid (over 1 uger) været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Ved at være transporteret levende til slagteri med de beskrevne læsioner har grisen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet vurderer, at grisen i besætningen samt ved at være transporteret levende til slagtning har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Rådet kan ikke udelukke, at sårets overflade kan have ændret udseende under transporten som følge af eksempelvis puf, bid og tråd fra andre grise eller stød mod vognens sider/inventar under transporten. Gødning, snavs, stimateriale, sårskorpe, ekssudat, m.m. kan således være blevet mere eller mindre afstødt. Læsionens grundlæggende karakter, finder Rådet, er uændret.
Spørgsmål 4:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Svar ad 4:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen, besætningsejer og transportvirksomhed.
I begge tilfælde blev sagen afsluttet med en påtaleopgivelse jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, idet Fødevarestyrelsen efterfølgende oplyste, at forholdet, såfremt det var begået i dag, ikke ville være blevet politianmeldt.