Rådet udtalte 3. oktober 2023:
Spørgsmål 1:
Har slagtegrisen et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 16. februar 2021:
”Baggrunden for anmodningen er, at embedsdyrlæge D ved det levende syn på slagteriet … konstaterede, at der fra ovennævnte besætning, samme dag blev leveret 1 slagtesvin med navlebrok af en størrelse og karakter der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse…
Dyret med brokket var ikke adskilt fra øvrige dyr på bilen under transporten.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et stort navlebrok som blev målt til 20 cm i længde og 18 cm. i højden. Broklidelsen var kompliceret af et sår på undersiden af broksækken, placeret lidt til siden for midtlinjen… Slagtesvinet havde et normalt almenbefindende og var normal af huld. Ved berøring fandtes brokket at være blødt og reponerbart, det var ikke unormalt varmt og dyret havde ikke feber.
Ved undersøgelsen efter aflivning af dyret fandtes såret at være af en størrelse på 5 cm x 10 cm og var stærkt rødfarvet…”
Præparater fra grisen blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse. Af sektionsattest af 2. juni 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes en cirkulær udposning med en diameter på ca. 18 cm udgående fra midtlinjen, placeret i relation til tre dievorter. Udposningen havde en højde på ca. 10 cm, var stedvist fluktuerende ved palpation og havde en let putrid lugt. Ved inspektion af udposningens overflade fandtes multiple ulcerationer, hvoraf to af disse var delvist afhelede og kun omfattede hudlaget. Cranioventralt på udposningen fandtes en ulceration på ca. 8,6 x 7 cm med irregulære sårrander og stedvise belægninger med nekrotisk sårskorpe. Såret havde en dybde ved sårranden på op til 0,7 cm, med lavgradig blødning langs kanten. Centralt fandtes gennembrud til udposningens underliggende strukturer med protrudering af et stykke nekrotisk oment. Lateralt på udposningen fandtes en tilsvarende ulceration på ca. 4 x 2,8 cm med nekrotisk sårskorpe og central blotlægning af et stykke nekrotisk oment. Ved inspektion af præparatets inderside fandtes en brokport med en diameter på ca. 8 cm. Brokporten fandtes udfyldt med dele af omentum majus, som var adhæreret til væggen af brokporten hele vejen rundt. Ved sagittal gennemskæring af udposningen fandtes indholdet at bestå af multiple absces-dannelser med en størrelse der varierede fra 3-5 ml. Abscesserne indeholdte et tørt, purulent ekssudat, som var omgivet af bindevævskapsler med en tykkelse på 1-1,5 cm. Abscesserne havde multiple fistulære kanaler med forbindelse til sårene på brokkets overflade. Fistelkanalerne var udfyldt med pus og sekvestreret oment og absceskapslernes inderside var mørkfarvede som følge af pseudomelanose. Ventralt i broksækken fandtes multiple mindre cystedannelser med et serohæmorrhagisk indhold. Abscesser og cyster var omgivet af massiv bindevævsdannelse, som umuliggjorde adskillelse af brokkets indhold fra broksækken. Ved indsnit på sårene på brokkets overflade, fandtes underliggende granulations- og bindevævsnydannelse med en tykkelse på ca. 0,5 cm.
Der blev udtaget repræsentative vævsprøver fra sårene på brokkets overflade til histologisk undersøgelse…
Ved den histologiske undersøgelse af sårene fandtes såroverfladen nekrotisk med en underliggende smal demarkationslinje bestående af delvist henfaldne neutrofile granulocytter. I subcutis fandtes markant ødem, fibroplasi og angiogenese med diffus, moderat infiltration med en blandet cellepopulation. Fundene i subcutis er foreneligt med ødematøst granulationsvæv og plegemone-dannelse…
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for et hernierende enterocystom med multiple abscesdannelser og fistulære opbrud til overfladen, med massiv adhærencedannelse og sekvestrering af oment. Præparatet var endvidere sæde for multiple kroniske ulcerationer på udposningens overflade. Baseret på graden af granulations- og bindevævsnydannelse vurderes sårene at have en alder på flere uger i forhold til slagtetidspunktet.”
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen havde en stor udposning ved navlestedet med komplikationer i form af multiple abscesser med opbrud til overfladen, massive sammenvoksninger imellem udposningen og omentet (tarmkrøset) samt multiple kroniske sårdannelser på udposningen overflade, hvoraf to af sårene havde nekrotisk sårskorpe, gennembrud til udposningens underliggende strukturer og central blotlægning af et stykke nekrotisk oment.
Spørgsmål 2:
Har slagtegrisen ved ikke at være blevet aflivet på et tidligere tidspunkt i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Såfremt grisen, der af embedsdyrlægen beskrives med uforstyrret almenbefindende, med normalt huld og med et stort brok med sår, har været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse og i øvrigt under passende forhold, herunder daglig vurdering af dens tilstand, vil Rådet nære betænkelighed ved at vurdere, at grisen nødvendigvis skulle have været aflivet. Til grund for dette lægger Rådet en samlet betragtning af sagens oplysninger om grisen, herunder at der ved obduktionen påvistes yderligere komplikationer.
Såfremt grisen ikke har været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, og i øvrigt under passende forhold, herunder daglig vurdering af dens tilstand, finder Rådet, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1 og burde have været aflivet.
Spørgsmål 3:
Har slagtegrisen været transportegnet?
Spørgsmål 4:
Har slagtegrisen været egnet til skånetransport adskilt fra andre dyr?
Spørgsmål 5:
Har tilstanden været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Spørgsmål 6:
Kan tilstanden være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Spørgsmål 7:
Har slagtesvinet ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3-7:
Rådet anser slagtegrise med brok/udposninger ved navlestedet og med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Dette gælder også, selvom grisen var separeret fra andre grise under transporten.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges sagens oplysninger til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været erkendelig forud for transporten med en større udposning ved navlestedet med sår. Rådet kan ikke udelukke, at sårets overflade kan have ændret udseende under transporten som følge af eksempelvis puf, bid og tråd fra andre svin eller stød mod vognens sider/inventar under transporten. Gødning, snavs, stimateriale, sårskorpe, ekssudat, m.m. kan således være blevet mere eller mindre afstødt. Læsionens grundlæggende karakter, finder Rådet, er uændret.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen, ved at være læsset og transporteret med de beskrevne læsioner, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen, ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 8:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 8:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2, stk. 12 og stk. 13, jf. §§ 2 og 3, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets Forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2 og litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv såvel i besætningen som under transport at have behandlet en slagtegris groft uforsvarligt og undladt at behandle grisen omsorgsfuldt, herunder at huse, fodre, vande og passe den under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer og undladt at beskytte den bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 25.000 kr.