Rådet udtalte 24. august 2023:
Spørgsmål 1.1:
Har slagtegrisen et stort brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet
Svar ad 1.1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægen anmeldelse af 30. august 2021 vedrørende besøget d. 20. maj 2021:
”Grisen vejede 30 - 35 kg og gik i en alm. produktionssti uden blødt leje. Grisen havde navlebrok, der var større end 9 cm i diameter … Såret på broksækken var mindst 9 cm i diameter og var mindst 8 dage gammelt. I såret var der kaviteter (fordybninger), ca. 1,5 - 2 cm dybe. Der var granulationsvævsdannelse i sårranden, ca. 2 mm tykt.”
På den fremsendte video 1 kan det endvidere ses, at grisen, som stod med krum ryg og hængende hale, fremstod mager og utrivelig samt væsentlig mindre end de andre grise i stien.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisen havde en stor udposning ved navlestedet med komplikationer bl.a. i form af en stor kronisk sårdannelse, der dækkede hele udposningens underside og grisen havde påvirket almenbefindende.
Spørgsmål 1.2:
Har slagtegrisen ved ikke at være blevet aflivet på et tidligere tidspunkt i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1.2:
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i en sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben eller aflivet, inden tilstanden fik det beskrevne omfang.
Rådet finder, at grisen ved ikke at have været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat, således at den fremstod mager og utrivelig med en stor udposning ved navlestedet med en kronisk sårdannelse på udposningens underside, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2.1:
Har slagtegrisen ved ikke at være blevet aflivet på et tidligere tidspunkt i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2.1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 10. september 2021 vedrørende rutinemæssig syning af grise til eksport i besætningen d. 28. april 2021:
”Ved syningen af grisene til eksport, blev 7 grise fundet ikke-egnede til eksport og frasorteret… Grisene blev i forbindelse med frasorteringen placeret i stier i slagtesvinestalden. Da der ved frasortering af dyr til eksport af dyrlægen skal indskærpes krav til transportegnethed, blev det aftalt med ansat F at de 7 frasorterede grise blev billed- og videodokumenteret i slagtesvinestalden ifølge med ham for at undgå yderligere flytning af de halte grise. I en anden sti i slagtesvinestalden blev der observeret 1 gris som gav anledning til denne anmeldelse…
Slagtesvin på ca. 80 kg opstaldet i almindelig sti med 7 andre slagtesvin.
Beskrivelse:
Grisen var ved den kliniske undersøgelse liggende fladt på højre side og virkede trods undersøgelse og manipulation af kroppen ikke i stand til at rejse sig eller lægge sig i brystleje. Grisen fremstod mager.
Over lændeområdet var et kronisk sår på ca. 20x40 cm som strakte sig ned på begge sider af lænden. Såret var inficeret og havde sorte områder med dødt væv og andre med granulationsvæv (arvæv) som tegn på en længerevarende tilstand.
Venstre bagben havde en fast og blød hævelse til ca. 3 gange normal tykkelse fra bagknæet og ned til kloven. Benet var ømt ved palpation og grisen forsøgte at værge sig ved bevægelse. Benet var dog meget begrænset i sin mobilitet.
Venstre forben fremstod med hårde hævelser lateralt på piben (på ydersiden af den midterste del af benet) og generel hævelse fra albuen og ned til kloven. Hævelserne var ømme ved palpation, og grisen forsøgte at værge for sig ved at trække benet til sig.
Grisen havde desuden kroniske øresår med granulationsvæv på undersiden af begge ører. Den ansatte, F, oplyste at grisen ikke havde været behandlet.”
Af sektionsattesten af 5. oktober 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at lændepræparatet var sæde for to kroniske og nekrotiserende sår som på baggrund af den histologisk undersøgelse vurderes at have en alder på ikke under 1 uge.
Bagbens-præparatet var sæde for et kronisk, fibrinopurulent, hæmorrhagisk, erosiv artritis i det proximale haseled med periartikulær fibrosering og perifer flegmone og ødematøse forandringer og kronisk, ulcerativ, defomerende artrose i den mediale kondyl af tibia i knæleddet med subcondral cystedannelse og synovial proliferation. På baggrund af graden af granulations- og bindevævsnydannelse vurderes læsionerne at have en alder på ikke under 1 uge.
Forbens-præparatet var sæde for en kronisk, ulcerativ artrose med synovial hyperplasi i albueleddet samt multiple ulcerationer i balleregion på begge hovedklove. Disse forandringer vurderes også at have en alder på ikke under 1 uge.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne, herunder de fremsendte videoklip til grund, finder Rådet, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, behandletog dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen eventuelt være undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Rådet finder, at grisen, ved ikke at have været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat, således at den liggende i sideleje i en sti med 7 andre grise fremstod mager, ude af stand til at lægge sig i brystleje eller rejse sig samt havde hævelser af og kronisk deformerende ledlidelser i venstre forben og bagben og med en kronisk nekrotiserende sårdannelse henover lænden, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at grisen, ved at være unddraget flytning til sygesti, adækvat behandling eller rettidig aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af 2 forhold:
- Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 2, § 3 og § 18, stk. 1, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, samt bekendtgørelse nr. 105 af 3. februar 2025 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 52, stk. 1, jf. § 86, stk. 1, ved den 20. maj 2021 og i perioden op til denne dato i slagtesvinebesætningen, under udførelse af erhverv, at være ansvarlig for at en gris blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet grisen stod i en almindelig produktionssti uden blødt leje, selvom den havde krum ryg og hængende hale, fremstod mager og utrivelig og havde synlig navlebrok, der var større end 9 cm i diameter, med et stort sår på mindst 9 cm i diameter og med fordybninger i såret på ca. 1,5-2 cm samt granulationsvævsdannelse i sårranden af mindst 8 dages varighed, hvorfor grisen burde være placeret i sygesti, tilset af dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt.
- Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 2, § 3 og § 18, stk. 1, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, samt bekendtgørelse nr. 105 af 3. februar 2025 om dyrevelfærdssmæssige mindstekrav til hold af grise § 52, stk. 1, jf. § 86, stk. 1 ved den 28. april 2021 og i perioden op til denne dato i slagtesvinebesætningen, under udførelse af erhverv, at være ansvarlig for at en gris blev udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet grisen på ca. 80 kg lå fladt på gulvet i en almindelig sti med andre grise og uden blødt underlag eller strøelse og uden at have modtaget nogen form for behandling, selvom den fremstod mager og ude af stand til at rejse sig, havde et kronisk sår på begge sider af lænden målende ca. 20x40 cm som var inficeret med sorte områder med dødt væv og arvæv, ligesom grisens venstre bagben havde fast og blød hævelse til ca. 3 gange normal tykkelse fra bagknæet og ned til kloven, var ømt ved berøring og meget begrænset i sin mobilitet, ligesom venstre forben fremstod ømt ved berøring og med hårde hævelser på ydersiden af benet og generel hævelse fra albuen og ned til kloven, ligesom grisen havde kroniske øresår med granulationsvæv på undersiden af begge ører, hvilke lidelser havde en varighed på 1-3 uger, hvorfor grisen burde være placeret i sygesti, tilset af dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt.
Anklagemyndigheden nedlagde endelig påstand om frifindelse.
Retten fandt det ikke godtgjort, at tiltalte havde gjort sig skyldig i overtrædelse af dyrevelfærdsloven som anført i anklageskriftet. Herefter og da anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om frifindelse, blev tiltalte frifundet.