Rådet udtalte 3. oktober 2023:
Forhold 1
Spørgsmål 1.1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har grisen derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1.1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. maj 2022 vedrørende kontrollen den 31. januar 2022:
”Gris X vejede ca. 60 kg og gik i en almindelig produktionssti uden blødt leje…
Grisen var springhalt på venstre forben, hvor den havde kronisk, uhelbredelig ledbetændelse i albueleddet. Man kunne på afstand se, at leddet var meget hævet. Ved palpation blev det konstateret, at leddet havde en fast hævelse…”
Det fremgår endvidere af sagsakterne, at grisen ikke var tilset af dyrlæge eller behandlet, samt at embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde en varighed på mindst to uger.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn i besætningen, og at dens tilstand for længst burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Rådet finder, at grisen, ved ikke at have været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti og behandlet eller aflivet, således at den ved tilsynet nødigt bevægede sig, og når den gjorde dette, så bevægede den sig på tre ben med venstre forben holdt ind under kroppen, så det ikke var vægtbærende og med en fast hævelse ved albueleddet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at gris X under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 1.2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 1.2:
Se svar ad 2.3.
Forhold 2
Spørgsmål 2.1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har A) Gris X derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2.1:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. maj 2022 vedrørende den opfølgende kontrol den 9. marts 2022 fremgår følgende:
”Gris X vejede ca. 90 kg og gik i en sygesti, hvori der var blødt leje i form af savsmuld. Broksækkens diameter var ca. 13 cm. I sårrandene var der begyndende dannelse af granulationsvæv. I midten af såret var en kavitet (hulrum), ca. 5 cm i diameter og 2 cm dyb med nekrotisk (dødt) væv. Såret vurderes at være opstået for mindst 10 dage siden.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/ begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Rådet finder, at kravet om en omhyggelig vurdering af syge dyr anbragt i en særlig sygeafdeling giver gode muligheder for at vurdere, om den forventede bedring af tilstandene forløber planmæssigt og dermed om betingelserne for videre behandling er opfyldt.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, herunder at gris X havde en udposning ved navlestedet, hvorpå der var et mere end 10 dage gammelt stort sår på udposningens underside, finder Rådet, at til trods for opstaldning i sygesti, så har grisen, ved ikke at være underkastet daglig vurdering af dens tilstand og ved ikke at være blevet aflivet på et tidligere tidspunkt, været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at gris X har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2.2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har B) Lille Gris derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2.2:
Følgende fremgår endvidere af embedsdyrlægens anmeldelse af 5. maj 2022 vedrørende den opfølgende kontrol den 9. marts 2022:
”Den lille gris vejede mindre end 20 kg og gik i en almindelig produktionssti blandt grise, der vejede ca. 70 kg. Den lille gris var mager, utrivelig og strithåret. Rygsøjlens torntappe og hoftehjørnerne fremstod tydeligt. Det vurderes, at grisen er begyndt at blive utrivelig for mere end en måned siden.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens situation med tiltagende magerhed og utrivelighed, ved de daglige tilsyn for længst burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet aflivet længe før, tilstanden fik det beskrevne omfang.
Under sygdomsforløbet i besætningen har grisen været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2.3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2.3:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr og Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk., jf. § 2 og § 3 samt af bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer af en svinebesætning, at have været ansvarlig for, at én slagtegris blev udsat for grovere uforsvarlig behandling og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet den ca. 60 kilo tunge gris, som gik i almindelig produktionssti uden blødt leje med andre grise, var springhalt og havde en mindst to uger gammel, tydelig og let erkendelig kronisk, uhelbredelig ledbetændelse i venstre albueled, som ikke var behandlet med antibiotika eller smertestillende medicin, alt hvorved grisen på et langt tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet ved at blive flyttet til sygesti med blødt underlag, være tilset og behandlet af en dyrlæge, alternativet aflivet og derfor har været udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Tillige tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk., jf. § 2 og § 3 samt af bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer af en svinebesætning, at have været ansvarlig for, at to slagtegrise blev udsat for grovere uforsvarlig behandling og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet Fødevarestyrelsen ved kontrolbesøg konstaterede, at
- én ca. 90 kilo tung gris, som gik i sygesti med blødt leje, havde en broksæk på ca. 13 cm i diameter med et mindst 10 dage gammelt sår med sårrande med begyndende dannelse af granulationsvæv, hvor der i midten af såret sås en kavitet (hulrum), som var ca. 5 cm i diameter og 2 cm dybt, med nekrotisk (dødt) væv, samt at
- én knap 20 kilo tung gris, som gik i almindelig produktionssti blandt andre ca. 70 kilo tunge grise, var utrivelig, strithåret og mager, idet rygsøjlens torntappe og hoftehjørne fremstod tydeligt, hvorfor begge slagtegrise for længst burde have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, alt hvorved de begge blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 35.000 kr.