Grise med halebid og halthedsproblemer blev ikke behandlet eller overført til sufficient indrettede sygestier

Rådet udtalte 19. september 2023:

Spørgsmål 1:

Rådet anmodes om, at foretage en vurdering af uforsvarligheden.

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har omhandlende grise derved været udsat for uforsvarlig behand­ling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 23. marts 2022:

”Ved gennemgangen af besætningen, blev samtlige sektioner, stier og grise inspiceret.

Det blev oplyst, at der på kontroldagen var foretaget dagligt tilsyn før kontrollens ankomst i besætnin­gen.

Der blev i alt observeret 18 syge grise, der ikke var håndteret tilstrækkeligt og rettidigt. 4 af disse grise blev på kontrollens anmodning aflivet, og der blev medtaget et for- og et bagben fra én af disse grise. Grisene beskrives nærmere efterfølgende (gris nr. 1-14, samt gris nr. 15, 16, 17 og 18).

Gris nr. 1-14:
Grisene gik i en skånesti med i alt 14 grise, hvilket svarer til ca. halv belægningsgrad. Grisene blev an­slået til at veje ca. 30 kg.

Samtlige grise havde halebid af varierende grader/omfang.

Der blev bl.a. observeret grise med fortykkede halerester. Ved nærmere undersøgelse af en af disse for­tykkede halerester kunne det konstateres, at hævelsen var fast.

At en hævelse føles fast er ensbetydende med, at der er dannet arvæv. Arvæv kan erkendes (ses/mærkes) efter 7 dage, hvorefter det vokser med 0,5mm pr. dag.

På denne baggrund konkluderes, at halebiddet har været til stede i ikke under 7 dage.

Endvidere blev der observeret grise, hvor halerne var bidt ind til haleroden, hvorved der ikke længere var antydninger af hale tilbage.

Endelig var der grise, med frisk blod på den resterende halestump. Dette ses som et tegn på, at der for­går aktiv halebidning i stien.

Ingen af grisene var behandlet.

Det blev oplyst, at der dagligt blev tildelt beskæftigelsesmateriale i form af en blok (ca. 6cm i diameter x ca. 10cm) ”FUN”, der var sammenpresset halm. Der var ikke tildelt yderligere former for adspredelse til grisene til forebyggelse af yderligere halebidning.
…
Gris nr. 15:
Langs bagvæggen i sektion 1 lå i en sti med almindelig belægning (ca. 30 grise), en gris på ca. 25kg.

Grisen var mager og apatisk, hvilket sås ved, at den ikke fulgte med flokke rundt i stien, og den ikke rej­ste sig af egen fri vilje.

På ydersiden af højre bagben sås på koden et sår på ca. 5cm i diameter.

Grisen blev gennet op at stå, og derved sås, at den yderligere havde en hævelse i hasen på venstre bag­ben, samt var springhalt på højre forben, hvor der på skulderen sås en større hævelse. Denne hævelse føltes fast.

At en hævelse føles fast er ensbetydende med, at der er dannet arvæv. Arvæv kan erkendes (ses/mærkes) efter 7 dage, hvorefter det vokser med 0,5mm pr. dag.

Der var ingen opmærkninger på grisen, som tegn på, at den var behandlet.

Grisen blev på kontrollens anmodning aflivet, da undersøgelsen af grisen viste, at den ikke ville kunne komme sig af sine lidelser.

Højre forben og højre bagben blev medtaget med henblik på yderligere undersøgelse, herunder fastlæg­gelse af varigheden af lidelserne.

Efter obduktion/gennemsavning af skulderleddet ses pusfyldte bylder i større områder af ledområdet. Dermed konkluderes, at der med overvejende sandsynlighed er tale om en kronisk ledbetændelse med efterfølgende spredning til området omkring leddet.

Arvævet omkring en af disse bylder blev opmålt på et sted til ca. 13mm. Jf. foregående side, omkring arvævsdannelse kan det dermed konkluderes, at lidelsen har været tilstede i mindst (7dage + 13mm/0,5mm pr. dag =) 33 dage.

Såret på ydersiden af højre bagben blev opmålt til ca. 4cm i diameter. Der sås rester af sener/ledbånd i såret. Efter gennemsavning ses, at en del af knoglen under såret mangler.
…
Gris nr. 16:
I sektion 2 lå i en sti med normal belægning (ca. 30 grise) en gris på ca. 20kg. Grisen var mager og apa­tisk, hvilket sås ved, at den ikke fulgte med flokke rundt i stien, og den ikke rejste sig af egen fri vilje. På højre forben sås en tydelig hævelse. Hævelsen var blød og fluktuerende (væskefyldt). Der vurderes at være tale om en byld af nyere dato.

Grisen sås af have et større ældre halebid, hvor der ikke er nogen rest af hale tilbage. Der sås et større sår, hvor halen havde været.

På ydersiden af højre has sås et sår på ca. 5 cm i diameter, hvor der var en lommedannelse på ca. 1 1/2 cm. Der var ingen opmærkninger på grisen, som tegn på, at den var behandlet.

Grisen blev på kontrollens anmodning aflivet, idet undersøgelsen af grisen viste, at den ikke ville kunne komme sig af sine lidelser.

Såret på hasen, bylden på forbenet samt at grisen er utrivelig/mager vurderes at være komplikationer til halebiddet. Varigheden fastlægges dermed til 1-2 uger.
…
Gris nr. 17:
I sektion 2, lå i en sti med normal belægning (ca. 30 grise) en gris på ca. 25kg. Grisen var mager og apa­tisk hvilket sås ved, at den ikke fulgte med flokke rundt i stien.

Grisen blev gennet op, hvorved det kunne konstateres, at den var halt på venstre bagben.

Grisens ører var deforme; muligvis efter øresutning.

Grisen sås af have halebid, hvor der ikke er nogen rest af hale tilbage. Der sås et større sår, hvor halen havde været.

På venstre albue sås en hævelse, der ved nærmere undersøgelse føltes fast.

En fast hævelse er ensbetydende med, at der kan mærkes arvæv. Arvæv kan ses/mærkes efter 7 dage, hvorefter det vokser med 0,5mm pr. dag. Dermed konkluderes, at lidelsen er af mindst 1-2 ugers varig­hed.

Der vurderes at være tale om en ældre kronisk ledbetændelse. Ledbetændelser er en velkendt komplika­tion til halebid.

Der var ingen opmærkninger på grisen, som tegn på, at den var behandlet.

Grisen blev på kontrollens anmodning aflivet, da undersøgelsen af grisen viste, at den ikke ville kunne komme sig af sine lidelser.
…
Gris nr, 18:
I sektion 2, lå i en sti med normal belægning (ca. 30 grise) en gris på ca. 25kg.

Grisen kunne ikke rejse sig, og det var ikke muligt at få den op at stå.

Begge haser på grisen var hævede.

Grisen sås af have et halebid, med en lille (ca. 2cm) rest af hale tilbage. Halestumpen var hævet, og hæ­velsen føltes fast.

En fast hævelse er ensbetydende med, at der kan mærkes arvæv. Arvæv kan ses/mærkes efter 7 dage, hvorefter det vokser med 0,5mm pr. dag.

Der var ingen opmærkninger på grisen, som tegn på, at den var behandlet.

Grisen blev på kontrollens anmodning aflivet, da det vurderedes, at den ikke ville kunne komme sig af sine lidelser.

Lammelser hos grise med halebid er en velkendt komplikation, idet der sker spredninger af bakterier (bylder) fra halebiddet. Dermed kan det ikke udelukkes, at grisens lammelser skyldes halebiddet.”

Af sektionsattest af 1. november 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, fremgår følgende vedrørende præparaterne fra gris nr. 15:

”Forben:
Præparatet målte samlet ca. 40 x 23 cm. Ved inspektion af præparatets tre dele fandtes i relation til hudoverfladen multiple cirkulære ulcerationer caudalt i albueregionen, samt lateralt ud for forknæet, som hver især målte ca. 0,6-1 cm. Ved indsnit på ulcerationerne viste disse at være opbrud fra fistelkanaler fra subkutane abscesser. Ved inspektion af snitfladerne fra de transverse oversavninger fandtes i relation til skulderleddet fibrinopurulent indhold i ledhulen med fistulære opbrud og pusansamlinger ((abscesser) med en absceskapsel, der havde en tykkelse på ca. 1,3 cm) i muskulaturen perifert for leddet. Der fandtes endvidere peri-artikulær fibrosering med en tykkelse på ca. 1 cm. Ved åbning af albueleddet fandtes øgede mængder serohæmorrhagisk ledvæske. Ved yderligere sektion af benet, fandtes de øvrige led upåfaldende.

Bagben: Præparatet målte samlet ca. 26,5 x 19 cm. Ved inspektion af præparatets to dele fandtes multiple cirkulære sår i huden caudolateralt for haseleddet samt cranialt og caudalt umiddelbart proximalt for kodeleddene. Sårene havde en diameter på op til 2 cm. Ved indsnit på sårene fandtes underliggende abscesdannelser og reminiscenser herfra. Dorsolateralt på benet i niveau med kodeleddene på de to hovedklove fandtes en større cirkulær ulceration med en diameter på 5,3 cm. Ulcerationen var let fillamentøs i overfladen og var stedvist belagt med en nekrotisk sårskorpe. Sårrandene var belagt med reparatorisk væv, som efter sagittal gennemsavning fandtes at have en tykkelse på op til 0,4 cm. Endvidere fandtes efter gennemsavning en akut fibrinøs artritis i den laterale hovedklovs kodeled, som er foreneligt med status efter lokal overgriben fra ulcerationen i huden. Ved åbning af haseleddet, fandtes en let forøget mængde hæmorrhagisk ledvæske. Der blev udtaget væv fra såret ved kodeleddene til histologisk undersøgelse.

Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse af såret ved kodeleddene, fandtes overfladen nekrotisk og demarkeret af en zone bestående af delvist henfaldne neutrofile granulocytter. Underliggende fandtes markant aktivering af fibroblaster, diffus inflammation domineret af neutrofile granulocytter (plegmone) og nydannede kar (angiogenese) samt trombose i flere kar.

Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at det tilsendte forben var sæde for en kronisk, fibrinopurulent artritis i skulderleddet med periartikulær fibrosering og fistulære opbrud, samt periartikulære abscesdannelser. Baseret på graden af reparatoriske forandringer vurderes læsionerne at have en alder på flere uger.

Det tilsendte bagben fandtes at være sæde for en kronisk, fillamentøs ulceration dorsolateralt på kodeleddene med en underliggende akut fibrinøs artiritis i den laterale hovedklovs kodeled samt multiple abcesdannelser i muskulaturen omkring haseleddet. Baseret på graden af reparatoriske forandringer vurderes såret i relation til kodeleddene at have en alder på adskillige dage, den underliggende artrtitis i kodeleddet vurderes at have en alder på få dage, og abscesdannelseme i muskulaturen vurderes at have en alder på flere uger.”

Rådet finder, at dyr med alvorlige halesår/halebid, ved de daglige tilsyn i besætningen, skal identificeres og deres tilstand afhjælpes. Dette bør ske ved, at dyret flyttes til en sufficient indrettet sygesti, eventuelt behandles/tilses af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedres væsentligt, bør dyret aflives.

Rådet finder, at dyr med halthed skal identificeres ved de daglige tilsyn i besætningen, og deres tilstand afhjælpes. Dette bør ske ved, at dyret flyttes til en sufficient indrettet sygesti, eventuelt behandles/tilses af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedres væsentligt indenfor en uge, bør dyret aflives.

Lægges ovennævnte samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at tilstanden hos alle grise har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de på et tidligere tidspunkt var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, herunder behandling eller vurdering af en dyrlæge, således at dyrene blev smertefrie, og sårene ophelet, samt at dyrene udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis eller blev aflivet, inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisene, ved at være unddraget flytning til sufficient indrettet sygesti med blødt underlag, løbende vurdering ved det daglige tilsyn, behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at grisene under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 2:

Begrebet skånesti, hvor belægningsgraden er reduceret, ækvivalerer efter Rådets opfattelse ikke en regulær sygesti med lav belægningsgrad, blødt underlag og i tilfældet med halebidningsproblemer tillige rodemateriale og andet beskæftigelsesmateriale i en mængde svarende til antallet af grise i sygestien.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt af bekendtgø­relse nr. 1742 af 30 november 2020 om dyrevelfærdsmæssige krav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer at have været ansvarlig for, at 18 grise blev udsat for grovere uforsvarlig behandling, idet der  ved kontrolbesøg konstateredes,

• at 14 ca. 30 kilo tunge grise, der var anbragt i en skånesti, alle havde ubehandlede halebid af varie­rende grader og omfang, for visse grise med en alder på ikke under 7 dage, idet der observeredes for­tykkede halerester med fast hævelse og arvævsdannelse, ligesom der sås grise med frisk blod på den resterende halestump, hvilket indikerede fortsat aktiv halebidning i stien,
• én ca. 25 kilo tung gris, som lå i en almindelig sti med ca. 30 artsfæller, var mager og utrivelig, lige­som grisen var springhalt på højre forben, hvor der på koden sås et sår på ca. 5 cm i diameter og hvor der yderligere var en større fast hævelse med arvæv på skulderen, som ved efterfølgende obduktion sås fyldt med pusfyldte bylder i større områder i ledområdet, hvor det ud fra tykkelsen på arvævet kunne konkluderes, at lidelsen havde været til stede i ca. 33 dage, alt uden at grisen var behandlet,
• én ca. 20 kilo tung gris, som lå i en almindelig sti med ca. 30 artsfæller, var mager og apatisk og havde en nyere blød og væskefyldt hævelse på højre forben og på indersiden af højre has et sår på ca. 5 cm i diameter, ligesom grisen havde et ældre større halebid uden rest af hale, men alene et større sår, hvor halen havde været, hvilket alt vurderes til en varighed på 1-2 uger, alt uden at grisen var behand­let,
• én ca. 25 kilo tung gris, som lå i en almindelig sti med ca. 30 artsfæller, var mager og apatisk, havde deforme ører og sås at have et halebid uden rest af hale, men alene et større sår, hvor halen havde væ­ret, ligesom grisen havde en ældre kronisk ledbetændelse på venstre bagben, hvor der sås en fast hæ­velse med arvæv, vurderet til en varighed på 1-2 uger, alt uden at grisen var behandlet, samt at
• én ca. 25 kilo tung gris, som lå i en almindelig sti med ca. 30 artsfæller, ikke kunne rejse sig, idet begge grisens haser var hævede, ligesom grisen havde et halebid, hvor den ca. 2 cm lange halestump havde en ca. 7 dage gammel fast hævelse med arvæv, alt uden at grisen var behandlet, hvilke tilstande hos alle grisene havde været tydelige og let erkendelige, hvorfor de for længst burde have været afhjulpet, herunder anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, tilset og be­handlet af en dyrlæge eller aflivet.

Tiltalte blev straffet med bøde på 100.000 kr.