Rådet udtalte 21. marts 2023:
Spørgsmål 1:
Såfremt den kliniske beskrivelse af gris nr. 37 (udtalelsen s. 6) sammenholdt med foto nr. 17 og 18 i fotomappe 3 lægges til grund, har gris nr. 37 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. juni 2021:
”Gris 37: Grisen gik i sti 1 th. Grisen var tynd og ligesom en stor del af flokken i stien mærket med lyserød farve på ryggen. Den var nedstemt og havde på afstand et umiddelbart mindre navlebrok. På afstand kunne man ligeledes se, at undersiden af broksækken virkede flosset. Ved nærmere eftersyn sås et stort sår på ca. 9 cm i diameter og med en rand på ca. 1 cm bestående af bindevæv rundt i kanten. Inde i selve såret var der både dødt (nekrotisk) væv, henfaldent væv, pus (betændelse) og blod. Umiddelbart havde brokket oprindeligt været større, men dele af broksækken var nu væk. Grisen blev aflivet”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/ begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
På baggrund af vurdering af foto 17, 20210511_111701 og foto 18, 20210511_111705 ses en udposning på navlestedet med en dybtgående sårdannelse (ulceration) og omfattende vævstab. Et større område, omfattende den centrale del af såret, fremstår grøn-sort af farve og flosset som udtryk for vævsdød (nekrose) og traumatisering. Mellem dette område og sårets periferi ses en betydelig mængde gulligt sekret (pus), som dækker såroverfladen. Såret er omgivet af en volddannelse af betydelig højde, hvilket er et udtryk for reparation i sårets rand via dannelse af bindevæv. Et sår af denne karakter, herunder med en reparatorisk bindevævsdannelse, som det ses i billedmaterialet, udvikles over flere uger. Samlet set er der tale om et flere uger gammelt betændt (inflammeret) sår af betydelig størrelse og med markant vævstab.
Rådet finder, at tilstanden hos gris nr. 37 ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville, henset til dyrets tilstand, bedst være sket ved, at grisen for længst var blevet aflivet.
Ved d. 9. juni 2021 at befinde sig i en almindelig produktionssti, mager og nedstemt og med kronisk sårdannelse på en udposning fra navlestedet uden udsigt til mulighed for opheling, har gris nr. 37 været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris nr. 37 har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt den kliniske beskrivelse sammenholdt med fotos af:
Gris nr. 1 (udtalelsen, s. 2 + fotomappe 1, foto 3, 4 og 5)
Gris nr. 2 (udtalelsen, s. 2 + fotomappe 1, foto 6, 7 og 8)
Gris nr. 27 (udtalelsen, s. 5 + fotomappe 3, foto 7 og8)
Gris nr. 32 (udtalelsen, s. 6 + fotomappe 3, foto 13)
Gris nr. 35 (udtalelsen, s. 6 + fotomappe 3, foto 15 + video 7 i videomappen)
Lægges til grund, har grisene nr. 1, 2, 27, 32 og 35 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Såfremt det ikke er muligt, at afgive et samlet svar vedrørende de 5 grise, skal jeg anmode Rådet om at besvare spørgsmålet særskilt for hver gris.
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. juni 2021:
”Gris 1: Grisen gik i sti 2 tv. Grisen havde et navlebrok på ca. 15 cm. Grisen vejede ca. 40 til 50 kg, og var dermed større end hvad man normalt ser i en klimastald. På undersiden af broksækken var der et sår på ca. 3 cm i diameter. I kanten af såret var der en lille rand af bindevævsdannelse. Grisen virkede alment upåvirket. Se foto 3 til 5 i fotomappe 1.”
”Gris 2: Grisen gik i sti 2 tv. Grisen var en orne af racen duroc. Den var var større end de andre grise i stien og større end hvad man normalt ser i en klimastald. Den havde et navlebrok på ca. 20 cm. På undersiden af broksækken var der et sår på ca. 3 cm. I kanten af såret kunne en finger komme ca. 1 cm ind under kanten. Der var en rand dannelse med betydeligt mængde bindevævsdannelse. Grisen virkede alment upåvirket. Se foto 6 til 8 i fotomappe 1.”
”Gris 27: Grisen gik i sti 7 tv. Grisen havde et navlebrok på ca. 20 cm. På undersiden af brokket var der et lille sår på ca. 2-3 cm i diameter. I kanten af såret var der en lille rand af bindevæv. Se foto 7 og 8 i fotomappe 3.”
”Gris 32: Grisen gik i sti 7 th. Grisen havde et navlebrok på ca. 20 cm. På undersiden af broksækken var der et sår på ca, 4 x 2 cm med en lille rand af bindevæv rundt i kanten. Se foto 13 i fotomappe 3.”
”Gris 35: Grisen gik i sti 5 th. Grisen havde et navlebrok på ca. 15 cm. Grisen vejede omkring 50 kg. På undersiden af broksækken var der et sår på ca. 3 cm i diameter. I kanten af såret var der en lille rand af bindevæv. Se video 7 i videomappen og foto 15 i fotomappe 3.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyret har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
Rådet finder, jf. Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/ begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at grisene nr. 1, 2, 27, 32 og 35, med udposningerne ved navlestedet med mindre sår på, ved ikke at have været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti og behandlet adækvat, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at grisene har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven § 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt den kliniske beskrivelse sammenholdt med fotos af:
Gris nr. 3 (udtalelsen, s. 2 + fotomappe 1, foto 9 og 10)
Gris nr. 7 (udtalelsen, s. 3 + fotomappe 1, foto 16 og 17)
Gris nr. 17 (udtalelsen, s. 4 + fotomappe 2, foto 10 og 11)
Gris nr. 18 (udtalelsen, s. 4 + fotomappe 2, foto 12)
Lægges til grund, har grisene nr. 3, 7, 17 og 18 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Såfremt det ikke er muligt, at afgive et samlet svar vedrørende de 4 grise, skal jeg anmode Rådet om at besvare spørgsmålet særskilt for hver gris.
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. juni 2021:
”Gris 3: Grisen gik i sti 2 tv. Grisen var utrivelig og tynd med tydeligt fremstående rygsøjle. Den stod med krum ryg, som tegn på smerte. Den havde en lyskebrok mellem bagbenene på ca. 15 cm. Se foto 9 og 10 i fotomappe 1.”
”Gris 7: Grisen gik i sti 3 th. Grisen havde et lyskebrok på 40 cm strækkende sig ind under bugen.
Grisen havde også et halebid med en sårskorpe og rødt væv i overgangen mellem skorpe og hale. Grisen stod med krum ryg og virkede smertepåvirket. Der var ikke nogen mærkefarve på ryggen. Se foto 16 og 17 i fotomappe 1.”
”Gris 17: Grisen gik i sti 1 th. Grisen havde et lyskebrok på ca. 15 cm. Grisen var utrivelig og tynd. Rygsøjlen var fremstående. Se foto 10 og 11 i fotomappe 2. ”
”Gris 18: Grisen gik i sti 1 th. Grisen havde et lyskebrok på ca. 15 cm. Den var utrivelig og langhåret.
Se foto 12 i fotomappe 2. ”
Idet der henvises til svar ad 1 og 2 finder Rådet, at grisenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at grisene nr. 3, 7, 17 og 18, ved ikke at have været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti og behandlet adækvat, således at de fremstod utrivelige og/eller med sår på haler/brok, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at grisene har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Såfremt den kliniske beskrivelse sammenholdt med fotos af:
Gris nr. 13 (udtalelsen, s. 3 + fotomappe 2, foto 4 og 5), og
Gris nr. 16 (udtalelsen, s. 4 + fotomappe 2, foto 9)
Lægges til grund, har grisene nr. 13 og 16 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Såfremt det ikke er muligt, at afgive et samlet svar vedrørende de 2 grise, skal jeg anmode Rådet om at besvare spørgsmålet særskilt for hver gris.
Svar ad 4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. juni 2021:
”Gris 13: Grisen gik i sti 2 tv. Grisen havde et lyskebrok på ca. 30 cm strækkende sig ind mellem bagbenene. Brokket var så bredt, at bagbenenes bevægelsesmønster var påvirket, idet den måtte sætte benene længere ud til siden for at kunne gå. Grisen var tynd. Se foto 4 og 5 i fotomappe 2.”
”Gris 16: Grisen gik i sti 1 th. Grisen havde et lyskebrok på ca. 15 cm. Brokket var så bredt, at grisens bevægelsesmønster var påvirket heraf. Se foto 9 i fotomappe 2.”
Idet der henvises til svar ad 1, 2 og 3 finder Rådet, at grisenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben inden lidelsen nåede et omfang som beskrevet.
Rådet finder, at grisene nr. 13 og 16, ved at være voldsomt bevægelseshæmmede af store brok og ved ikke at have været opstaldet i en korrekt indrettet sygesti og behandlet adækvat, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at grisene har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven § 2 og 3.
Spørgsmål 5:
Såfremt den klinisk beskrivelse af gris nr. 15, jf. udtalelsen s. 4 sammenholdt med foto 8 og 8/original i fotomappe 2 lægges til grund, har gris nr. 15 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. juni 2021:
”Gris 15: Grisen gik i sti 1 th. Grisen blev observeret siddende ned i stien mens de andre grise løb omkring og til løb hen til den og bed i såret ved overlæben. Grisen blev siddende stille mens de bed i den. Grisen virkede nærmest apatisk. Det højre øjeæble var væk. Der var noget rødt hævet væv i øjenåbningen i stedet. Grisen var tydeligt blind på det øje. Den reagerede ikke på, der blev ført noget hen mod og forbi højre øje. Den sad med hovedet på skrå og forsøgte at kigge ud af det venstre øje uden at øret dækkede for udsynet. Se foto 8 og 8 original i fotomappe 2.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
På baggrund af ovenstående, hvor grisen, som manglede det ene øje, har opholdt sig en almindelig produktionssti, var apatisk og uden at reagere på stifælles bid eller mulighed for en normal foder-vandoptagelse, hvileadfærd mv. finder Rådet, at gris nr. 15 har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 6:
Såfremt den klinisk beskrivelse af gris nr. 12, jf. udtalelsen s. 3 sammenholdt med foto 2 i fotomappe 2 samt video 1 i videomappen lægges til grund, har gris nr. 12 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. juni 2021:
”Gris 12: Grisen gik i sti 1 tv. Grisen var svært støttehalt på venstre bagben. Den ville helst ligge ned. Så snart den havde været oppe og gå lagde den sig straks ned igen. Den stod med krum ryg når den stod op og tog kun ganske let støtte på venstre bagben. Benet blev undersøgt nærmere ved palpation (hænderne på) og der blev ikke mærket tegn på brud, og der var ikke nogle umiddelbare synlige hævelser. Grisen var tydeligt smertepåvirket og ikke mærket med farve på ryggen. Grisen havde et næsten ophelet halebid. Se video 1 i videomappen og foto 3 i fotomappe 2.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at gris nr. 12’s tilstand ved kontrolbesøget i besætningen var tydelig og let erkendelig. Lægges til grund, at tilstanden også var til stede ved den besætningsansvarliges daglige tilsyn forud for kontrolbesøget, burde dets tilstand for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, og dets tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Lægges til grund at haltheden var til stede inden d. 9. juni, finder Rådet, at gris nr. 12 har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyret har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 7:
Såfremt den klinisk beskrivelse af gris nr. 25, jf. udtalelsen s. 5 sammenholdt med video 4 i videomappen lægges til grund, har gris nr. 25 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 7:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. juni 2021:
”Gris 25: Grisen gik i sti 4 tv. Grisen virkede ømbenet og var mindre end de andre grise i stien. Når den stod lænede den sig over mod venstre. Se video 4 i videomappen.”
Rådet finder, at gris nr. 25’s tilstand ved kontrolbesøget i besætningen var tydelig og let erkendelig. Lægges til grund, at tilstanden også var til stede ved den besætningsansvarliges daglige tilsyn forud for kontrolbesøget, burde dens tilstand have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Lægges til grund at tilstanden var til stede inden d. 9. juni, finder Rådet, at gris nr. 12 har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyret har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 8:
Såfremt den klinisk beskrivelse af gris nr. 30, jf. udtalelsen s. 5 sammenholdt med video 5 i videomappen lægges til grund, har gris nr. 30 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 8:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. juni 2021:
”Gris 30: Grisen gik i sti 2 th. Grisen var støttehalt på højre bagben. Der var ingen farve på ryggen som tegn på igangværende behandling. Se video 5 i videomappen. ”
Rådet finder, at gris nr. 30’s tilstand ved kontrolbesøget i besætningen var tydelig og let erkendelig. Lægges til grund at tilstanden også var til stede ved den besætningsansvarliges daglige tilsyn forud for kontrolbesøget, burde dens tilstand for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Lægges til grund at haltheden var til stede inden d. 9. juni, finder Rådet, at gris nr. 12 har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at dyret har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 9:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 9:
Sagsakterne vidner om et yderligere antal grise end de 15 individer beskrevet ovenfor, hvor der på tilsvarende måde foreligger dokumentation for manglende indgriben ved sygelige tilstande, der kræver flytning til særlige sygeafsnit, medicinsk behandling eller aflivning. Sagsakterne indeholder desuden oplysninger om nedslidte/defekte staldbygninger og inventar samt manglende etablering af sygestier.
Rådet skal anføre, at de daglige tilsyn blandt andet har til formål at identificere syge og tilskadekomne dyr. Det skal ved udførelsen af de daglig tilsyn således sikres, at disse er af en sådan kvalitet, at syge og tilskadekomne dyr identificeres jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 9.
Oplysningerne i sagsakterne peger således på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske hel eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Driftsleder/daglig ansvarlig tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven i 12 tilfælde for at have behandlet en række grise for uforsvarlig behandling med væsentlig ulempe, grovere uforsvarlig behandling og grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12 og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2 og § 84, stk. 1, jf. § 12, stk. 2.
Efter tiltaltes erkendelse af de faktisk forhold, sammenholdt med de oplysninger, der i øvrigt forelå blandt andet fra Det Veterinære Sundhedsråd samt embedsdyrlægen, lagde retten til grund, at grisene nævnt i anklageskriftet havde været udsat for henholdsvis grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, grovere uforsvarlig behandling, uforsvarlig behandling samt væsentlig ulempe.
Tiltalte forklarede i retten, at han ingen overordnet stilling som driftsleder eller daglig ansvarlig for grisebesætningen på adressen havde, men at han var timelønnet medhjælper på lige fod med virksomhedens øvrige faglærte medhjælpere, ligesom han var tilknyttet som medhjælper på tre forskellige adresser, hvor arbejdet på adressen var lavest prioriteret af ledelsen. Herefter, og da retten fandt, at der ikke alene med tiltaltes forklaring om, at han havde overtaget ansvaret for grisene efter den tidligere ansvarliges sygemelding, var ført det fornødne bevis for, at tiltalte reelt besad en overordnet stilling, lagde retten til grund, at tiltalte besad en så underordnet stilling, at han ikke kunne drages til ansvar for at have udvist grov uagtsomhed.
Tiltalte blev derfor frifundet.
Besætningsejer blev også sigtet i sagen. Sagen blev afsluttet med en påtaleopgivelse, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. Anklagemyndigheden besluttede ikke at rejse en straffesag mod ejer, fordi anklagemyndigheden ud fra de samlede omstændigheder i sagen ikke mente, at det ved en domstol ville kunne bevises, at ejer var skyldig i uforsvarlig behandling af dyr. Ved vurderingen af sagen blev der lagt vægt på, at ejeren havde forklaret, at han ikke havde haft ansvaret for pasningen af dyrene på adressen, og at han meget sjældent kom på adressen, idet han havde en ansat driftsleder, der havde det daglige ansvar for pasningen af dyrene. Dette blev støttet af de øvrige oplysninger i sagen.