Rådet udtalte 19. oktober 2023:
Spørgsmål 1:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade grisene med brok, uden sår (gris 1, 2, 9 og 10) gå i besætningen i almindelig produktionssti som beskrevet af embedsdyrlægen, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder passet og huset dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og undladt at beskyttet dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da at dyrene derved har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 23. juni 2022 vedrørende det af politiet rekvirerede besøg i besætningen d. 14. juni 2022:
”Gris 1. ca. 8o kg, sti 1, filmklip 4:
Grisen havde et navlebrok på lidt over 15 cm i diameter. Grisen var af normalt huld og havde upåvirket almenbefindende.
Tilstanden (stort navlebrok) var umiddelbart synlig på afstand, set ude fra staldgangen.
Grisen var opstaldet i almindelig produktionssti med 9 stifæller uden mulighed for blødt leje. Endvidere lå der 2 kadavere i stien.
Gris 2, ca. 8o kg, sti 1, filmklip 5:
Grisen havde et navlebrok på omkring 15 cm i diameter. Grisen var af normalt huld og havde upåvirket almenbefindende.
Tilstanden (stort navlebrok) var umiddelbar synlig på afstand, set ude fra staldgangen.
Gris 9, Ca. 8o kg, sti 4, filmklip 14:
Grisen havde et navlebrok på omkring 20 cm i længde (fra front til bag), 15 cm i bredde og dybde. Grisen var af normalt huld og havde upåvirket almenbefindende.
Tilstanden (stort navlebrok) var umiddelbar synlig på afstand, set ude fra staldgangen.
Grisen var opstaldet i almindelig produktionssti med 8 stifæller uden mulighed for blødt leje.
Gris 10, ca. 80 kg, sti 4, filmklip 16:
Grisen havde et navlebrok på omkring 15 cm i diameter. Grisen var af normalt huld og havde upåvirket almenbefindende.
Tilstanden (stort navlebrok) var umiddelbar synlig på afstand, set ude fra staldgangen.
Grisen var opstaldet i almindelig produktionssti med 9 stifæller uden mulighed for blødt leje.”
Videomaterialet understøtter embedsdyrlægens vurdering.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.
Grise med store brok kræver ekstra opmærksomhed og påpasselighed fra staldpersonalets side ved det daglige tilsyn af det enkelte dyr. Rådet finder, at grise med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives eventuelt med henblik på slagtemæssig behandling, før lidelserne får et omfang som beskrevet ovenfor.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisenes tilstand med store brok ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at dyrene var blevet flyttet fra produktionsstier og anbragt i korrekt indrettede sygestier med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, herunder evt. behandlet, tilset af en dyrlæge eller aflivet.
Rådet finder, at grisene under opholdet i besætningen har været udsat for en betydelig grad af lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at grisene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade grisene med sår på brokket (gris 4 og 7) gå i besætningen i almindelig produktionssti som beskrevet af embedsdyrlægen, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt, herunder passet og huset dem under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og undladt at beskyttet dyrene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da at dyrene har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 23. juni 2022 vedrørende det af politiet rekvirerede besøg i besætningen d. 14. juni 2022:
”Gris 4, ca. 75 kg, sti 1, filmklip 7 samt foto 4 og 5 i fotomappe, jf. bilag 5:
Grisen havde et navlebrok på lidt over 10 cm i diameter. Grisen var af normalt huld og havde upåvirket almenbefindende. Brokket var affladiget på undersiden, hvor der befandt sig et sår på ca. 8 cm i diameter. Der kunne iagttages let ophøjede arvævskanter samt fremvækst af rødt og fugtigt reparationsvæv (granulationsvæv) i hele sårets bund. Endvidere var der omtrent centralt i såret en hulning hvorfra der dryppede gullighvid væske. Ved den centrale hulning var vævet så svækket, at der var stor risiko for ruptur af broksækken.
Med baggrund i sårets udbredelse og forekomsten/mængden af arvæv og granulationsvæv vurderes såret at have været til stede i mindst 2 uger.
Det mindre navlebrok var synligt og erkendeligt på afstand. Sårdannelsen var synlig og let erkendelig ved overfladisk inspektion af dyret i stien, idet såret kunne ses som en mørk skygge fra begge sider af dyret.
Grisen var opstaldet i almindelig produktionssti med 9 stifæller uden mulighed for blødt leje. Endvidere lå der 2 kadavere i stien.
…
Gris 7, ca. 85 kg, sti 3 filmklip 13 samt foto 7 i fotomappe, jf. bilag 5.
Grisen havde et navlebrok på 7-9 cm i diameter. Grisen var af normalt huld og havde upåvirket almenbefindende. Brokket var pendulerende, hang frit fra bugvæggen og svingede frit i takt med dyrets bevægelse. På undersiden af brokket befandt sig et sår på ca. 3 cm i diameter. Der kunne iagttages let ophøjede arvævskanter samt fremvækst af rødt og fugtigt reparationsvæv (granulationsvæv) i hele sårets bund.
Med baggrund i sårets udbredelse og forekomsten/mængden af arvæv og granulationsvæv vurderes såret at have været til stede i mindst i uge.
Det mindre navlebrok var synligt og erkendeligt på afstand. Sårdannelsen var synlig og let erkendelig ved inspektion af broksækkens underside, jf. foto 7 i fotomappen.
Grisen var opstaldet i almindelig produktionssti med 7 stifæller uden mulighed for blødt leje.”
Videomaterialet understøtter embedsdyrlægens vurdering.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grise med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisenes tilstand med brok med sårdannelse ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at dyrene var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben således, at aflivning kunne have fundet sted, inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at grisene under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at grisene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade en svær støttehalt gris (gris 5) gå i besætningen i almindelig produktionssti som beskrevet af embedsdyrlægen, uden at give grisen behandling/sufficient behandling eller lade grisen aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt, herunder passet og huset det under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at dyret derved har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 23. juni 2022 vedrørende det af politiet rekvirerede besøg i besætningen d. 14. juni 2022:
”Gris 5, Ca. 70 kg, sti 2, filmklip 8 og 9:
Grisen var svært støttehalt på venstre bagben, som det aflastede ved at læne sig mod stiens væg under foderoptagelse. Endvidere bevægede dyret sig med let krummet ryg som tegn på at det aflastede benet. Der kunne iagttages let svind af skinkemuskulaturen i dyrets venstre side. Dyrets huld var let under middel. Ved palpation (undersøgelse ved berøring og tryk) af grisens venstre bagben fandtes en fast hård hævelse omkring grisens venstre knæled, foreneligt med forekomst af kronisk ledbetændelse i knæleddet.
Med baggrund i forekomst og udbredelse af reparationsvæv omkring venstre knæled samt let svind af muskulaturen i samme side vurderes det, at tilstanden har stået på i mindst 2 uger.
Tilstanden (haltheden) var umiddelbar synlig og let erkendelig, når grisen var i færd med at rejse sig, ved stilstand og i bevægelse.
Grisen var opstaldet i almindelig produktionssti med 9 stifæller uden mulighed for blødt leje.”
Videomaterialet understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grisens tilstand med springhalthed på venstre bagben ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, behandlet og dens tilstand vurderet dagligt, og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Rådet finder, at grisen, ved under opholdet i besætningen at have været springhalt på venstre bagben og ved ikke at have været opstaldet i sufficient indrettet sygesti og behandlet under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade en svær støttehalte/springhalte gris (gris 6) gå i besætningen i almindelig produktionssti som beskrevet af embedsdyrlægen, uden at give grisen behandling/sufficient behandling eller lade grisen aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt, herunder passet og huset det under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at dyret derved har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 23. juni 2022 vedrørende det af politiet rekvirerede besøg i besætningen d. 14. juni 2022:
”Gris 6, ca. 70 kg, sti 3, filmklip 10 og 11 samt foto 6 i fotomappe. jf. bilag 5
Grisen blev først iagttaget siddende på bagparten med højre forben holdt let løftet.
Grisen var let under middel i huld og virkede nedstemt. Efter kraftig tilskyndelse lykkedes det grisen at rejse sig og bevæge sig besværet afsted hen med den ene væg, hvor dyret tog stilling lænende venstre side mod væggen, så det kunne aflaste benene på højre side. Efter kort tid faldt dyret sammen på bagparten og forblev siddende med venstre forben holdt løftet.
Under bevægelse kunne det iagttages, at grisen var meget svært støttehalt på højre bagben og springhalt på højre forben, hvor det kun nødigt tog let og ikke vægtbærende støtte.
Omkring albueleddet på grisens højre forben fandtes en fast hævelse dækket af en blødere hævelse. Hele det hævede område omkring albueleddet var let rødt, meget varmt og ømt for berøring, idet dyret viste smerteytringer i form af øget vejrtrækning og muskelsitren ved berøring af området. Højre forbens albueled havde ved forsøg på manipulation stærkt nedsat bevægelighed.
Ved dyrets højre bagben fandtes haseleddet let hævet og let ømt. Hævelsen var fast og lidt varmere end den øvrige hudoverflade. Omkring dyrets knæled fandtes der fast og varm hævelse i et område strækkende sig omkring 30-40 cm fra forkanten af skinken ved knæleddets placering og bagud. Dyret var meget smertepåvirket ved berøring af området, særligt ved berøring på den indvendige side af højre bagbens skinke. Det kunne ikke med sikkerhed afgøres, om der var tale om en kronisk vævsnedbrydende ledbetændelse eller status efter et dårligt helet knoglebrud.
Med baggrund i forekomsten og mængden af reparationsvæv vurderes tilstanden for så vidt angår højre forbens albueled og tilstanden i området omkring højre bagbens knæled at have stået på i ikke under 2 uger. For så vidt angår tilstanden omkring højre bagbens haseled vurderes den at have stået på i mindst i uge.
Tilstanden (haltheden) var umiddelbar synlig og let erkendelig, når grisen var i færd med at rejse sig, ved stilstand og i bevægelse.”
Videomaterialet understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grisens tilstand med støttehalthed på højre bagben, og det at den holdt højre forben i favn, ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, behandlet og dens tilstand vurderet dagligt, og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.
Rådet finder, at grisen, ved under opholdet i besætningen at have været støttehalt på højre bagben og ved ikke at have været opstaldet i sufficient indrettet sygesti og behandlet under opholdet i besætningen, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 5:
Finder rådet, at besætningsejer ved at lade den moderat til svært støttehalte gris (gris 11) gå i besætningen i almindelig produktionssti som beskrevet af embedsdyrlægen, uden at give grisen behandling/sufficient behandling eller lade grisen aflive, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt, herunder passet og huset det under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da, at dyret derved har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 5:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 23. juni 2022 vedrørende det af politiet rekvirerede besøg i besætningen d. 22. juni 2022:
”På kontroltidspunktet var der 1 levende slagtegris på ejendommen. Grisen stod opstaldet i stald 1, sti 1.
Der var blevet fjernet kadavere og kadaverrester i stald 1 siden sidste besøg, dog lå der enkelte rester tilbage, herunder en knogle i sti 1 hos den sidste levende gris.
Gris 11, ca. 8o kg, sti 1. filmklip 27-30:
Grisen stod op ved ankomsten til stien. Dyret var af normalt huld. Dyret havde tydelig muskelsitren og aflastede højre bagben i stilstand, således at dyret løftede benet og kun kortvarigt satte det til underlaget uden at tage vægtbærende støtte. Ved bevægelse fremstod grisen moderat til svært støttehalt på højre bagben. Omkring den øverste del af knæleddet kunne der mærkes en fast hævelse. Omkring den nederste del af knæleddet kunne mærkes en blødere hævelse. Ovenstående er foreneligt med en kronisk-aktiv ledbetændelse i højre knæled. Dyret var varmere end normalt i hudoverfladen.
Der kunne iagttages tydelig asymmetri af dyrets skinkemuskulatur, således at der var nedsat muskelfylde i højre side.
Med baggrund i forekomsten og mængden af reparationsvæv (fast hævelse) vurderes tilstanden at have stået på i mindst 1 uge.
Tilstanden (haltheden) var umiddelbar synlig og let erkendelig ved stilstand og i bevægelse.
I stien var der en ældre, fast, delvist gødningsdækket gummimåtte i den ene ende af stien. I den anden ende af stien var udlagt et tyndt lag strøelse. Det vurderes ikke, at der var mulighed for blødt leje i stien. Der fandtes ikke varmekilde i stien. Stien må betragtes som almindelig produktionssti, da den ikke opfylder kravene til indretning af sygestier.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
De anførte videoklip understøtter embedsdyrlægens beskrivelse af såvel at grisen var støttehalt som beskaffenheden af stien, den var opstaldet i.
Rådet finder, at dyr med halthed skal identificeres ved de daglige tilsyn i besætningen, og deres tilstand afhjælpes. Dette bør ske ved, at dyret flyttes til en sufficient indrettet sygesti, behandles og eventuelt tilses af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedres væsentligt indenfor en uge, bør dyret aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisen, ved at være unddraget flytning til sufficient indrettet sygesti samt løbende vurdering ved det daglige tilsyn, behandling, dyrlægetilsyn eller aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Lægges sigtedes forklaring til politiet til grund ad gris 11, giver dette så rådet anledning til en ændret vurdering i forhold til besvarelse af spørgsmål 5?
Svar ad 6:
Af sigtedes forklaring til politiet d. 4. januar 2023 fremgår bl.a.:
”Vedr. det opfølgende kontrolbesøg gennemført den 22. juni 2022 stod sigtede noget undrende over embedsdyrlægens vurdering af den i sagen nævnte gris nr. 11. I forbindelse med levering af slagtesvin skulle alle grisene have været sendt med, men under uddrivning til udleveringsrum kom gris nr. 11 til skade og blev halt. Sigtede gennede grisen retur til stalden, da han ikke ville byde chaufføren at tage en ikke transportegnet gris med. Grisen nr. 11 blev placeret i en sygesti som var indrettet med et fast isolerende lag sammentrådt gødning hvor der ovenpå var strøet lidt savsmuld. I den anden ende af stien ovenpå gyllespalter lagde sigtede en ca. 2 x 1 meter stor gummimåtte, for at imødegå at grisen blev udsat for træk fra gyllekanalen.
Der var i anmeldelsen ligeledes beskrevet, at der ikke fandtes varmekilde i stien, dette var efter sigtedes opfattelse ikke korrekt, idet der i den ene ende af stalden stod en varmekanon, som var klar til at tænde op for.
Sigtede henviste til 4 stk. fotos på hans mobiltelefon, som han ønskede skulle tilgå sagen. Et foto af stiens indretning, et foto af gummimåtte liggende oven på gyllespalter, et foto af en del af en slagtet gris fra udvendig flade, samt et foto af slagtet gris indvendig flade.
Grisen blev kort efter det op følgende kontrolbesøg hjemmeslagtet. Slagteren fandt, efter slagtning, intet unormalt ved grisen, hvorfor embedsdyrlægens vurdering undrede sigtede meget. Såfremt gris nr. 11 ‘s tilstand havde stået på i mindst 1 uge var sigtede uforstående for, hvorfor hun ikke havde bemærket grisen under det første besøg den 14. juni 2022.”
Sigtedes to billeder af en slagtekrop viser et udsnit af to afhudede, halve, slagtemæssigt behandlede kroppe vist fra såvel yder- som inderside fra cirka midt på lænden til lidt under knæet. De i embedsdyrlægens omtalte led er ikke demonstreret åbnet eller nærmere fremstillet på disse billeder.
Sigtedes to billeder fra stalden viser en tilsmudset svinesti med delvis tremmegulv, spredte fækalier, en tilsmudset gummimåtte liggende skråt over dele af tremmerne samt formentlig en smule savsmuld/træspåner/stråstumper i højre hjørne af stiens hvileområde i overensstemmelse med embedsdyrlægens beskrivelse og filmklip (filmklip 27 – 30 fra samme dag viser stråstumper nedtrådt i gødningsrester). Der sås ikke strå eller andet materiale i en mængde, der ville kunne regnes for blødt lejemateriale i stien.
Sigtedes forklaring og de fremsendte fire billeder ændrer ikke Rådets vurdering og der henvises til svar ad 5.
Spørgsmål 7:
Finder rådet at besætningsejer ved at lade 38 grise gå i stier, der ikke var rengjorte og desinficerede, hvor der henlå kadaver/kadaverrester, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt, herunder passet og huset det under hensyntagen til dets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov og undladt at beskytte dyret bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald, finder rådet da at dyrene har været udsat for væsentlig ulempe, uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 7:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 23. juni 2022 vedrørende det af politiet rekvirerede besøg i besætningen d. 14. juni 2022:
”På kontroltidspunktet var der 38 levende slagtegrise på ejendommen. De levende grise stod opstaldet i stald 1 (angivet med rødt omrids på oversigtskort, bilag i). Grisene opholdt sig i sti 1, 2, 3 og 4. I sti 1 fandtes 10 levende og 2 døde grise. I sti 2 i alt 11 levende grise, i sti 3 alt 8 levende grise og i sti 4 alt 9 levende grise. Uden for sti 4 lå yderligere 1 relativt intakt grisekadaver. I alle fire stier fandtes desuden flere kropsdele/kadaverrester fra døde grise i varierende grader af nedbrydning.
…
De øvrige 3 staldafsnit stod tomme uden levende grise, dog med flere kadavere og kadaverrester i varierende grader af nedbrydning.
…
Der var på kontroltidspunktet ikke sundhedsrådgivningsaftale for besætningen.
…
Der var på kontroltidspunktet ikke afhentet døde dyr af DAKA siden d. 13. januar 2022,…”
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrenes behov tilgodeses.
I henhold til BEK nr. 1742 af 30/11/2020 (Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise) skal grise have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent; stier, inventar og redskaber til grise skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer, og gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.
Lægges ovennævnte samt sagsakterne herunder de 34 videoer og 7 stillbilleder til grund, finder Rådet, at grisene, ved at have været opstaldet i ikke rengjorte stier hvori der henlå kadavere/kadaverrester, har været udsat for en grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og at de ikke har været huset under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grisene under opholdet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 8:
Giver sagens fakta i øvrigt rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 8:
Rådet finder, at oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede ikke viser vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sin grisebesætning. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om hel eller delvis fratagelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig med personligt med dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Rådet blev stillet supplerende spørgsmål i skrivelse af 11. april 2024 fra Nordjyllands Politi:
Spørgsmål 1:
Der er alene tale om at Rådet skal vurdere om bilagene 1-25 og 1-26 giver Rådet anledning til en ændret vurdering af deres udtalelse som tidligere er afgivet i sagen.
Svar ad 1:
Rådet antager, at spørgsmålet vedrørende bilag 1-25 og 1-26 retter sig mod svar ad 5 og 6, p. 6 – 8 afgivet af Det Veterinære Sundhedsråd 19. oktober 2023.
I bilaget ses der bl.a. billeder af en slagtemæssigt beredt halv krop af et rygget dyr uden åbning af knæleddet. Billedet er optaget udendørs, og desuden ses billeder af en grisesti. Billederne skønnes identiske med de billeder, som allerede er indgået i Rådets sagsbehandling som baggrund for Rådets vurdering af sagen i svar afgivet d. 19. oktober 2023.
Der ses i øvrigt ikke yderligere nye oplysninger til belysning af sagen ud over, at det anføres at: ”Jeg har ladet mig falde ned på knæ på måtten og det kom der ikke mærker af.” Hvor politiet ved besøget d. 22. juni 2022 anfører: ”Ved undersøgelse af gummimåtten skønnedes den fast og stiv.”
Rådets vurdering i svar af 19. oktober 2023 forholder sig til en samlet vurdering af forholdene for grisen i stien, som beskrevet af embedsdyrlægen og dokumenteret i en videooptagelse, hvor fokus i særlig grad er lagt på embedsdyrlægens beskrivelse af grisens halthed:
”Grisen stod op ved ankomsten til stien. Dyret var af normalt huld. Dyret havde tydelig muskelsitren og aflastede højre bagben i stilstand, således at dyret løftede benet og kun kortvarigt satte det til underlaget uden at tage vægtbærende støtte. Ved bevægelse fremstod grisen moderat til svært støttehalt på højre bagben. Omkring den øverste del af knæleddet kunne der mærkes en fast hævelse. Omkring den nederste del af knæleddet kunne mærkes en blødere hævelse. Ovenstående er foreneligt med en kronisk-aktiv ledbetændelse i højre knæled. Dyret var varmere end normalt i hudoverfladen.
Der kunne iagttages tydelig asymmetri af dyrets skinkemuskulatur, således at der var nedsat muskelfylde i højre side.
Med baggrund i forekomsten og mængden af reparationsvæv (fast hævelse) vurderes tilstanden at have stået på i mindst 1 uge.”
Uagtet at grisen har været opstaldet alene i en sti, som af embedsdyrlægen ikke skønnedes adækvat som sygesti, burde grisen have været behandlet, tilset af en dyrlæge eller alternativt aflivet på et tidligere tidspunkt. Opstaldning i separat sti/sygesti anses ikke for at være sufficient behandling for den pågældende gris.
Der ses ikke for vurdering af grisens sygdoms- og opstaldningsforhold væsentligt ændrede oplysninger, og Rådet ser således ikke nogen grund til ændre det d. 19. oktober 2023 afgivne svar.
Afgørelse:
Ejer/besætningsansvarlig tiltalt for overtrædelse af:
1. Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 3, stk. 2, og stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1 samt bekendtgørelse nr. 105 af 3. februar 2025 § 86, stk. 1 og 3, jf. § 52, stk. 1 og 2, og § 12, stk. 1 og 3, ved d. 14. juni 2022 og i tiden forud herfor samt for så vidt angår gris 11 d. 22. juni 2022 og i tiden op til, i forbindelse med udøvelse af erhverv som ansvarlig for besætningen, at have udsat 4 grise for uforsvarlig behandling (gris 1, 2, 9 og 10) 4 grise for groft uforsvarlig behandling (gris 4, 5, 7 og 11) og 1 gris (gris nr. 6) for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
1a. Bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 2011 om opbevaring mm. af døde produktionsdyr § 14, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og stk. 2, § 5, stk. 1 og § 9, stk. 1
2 og 3. Bekendtgørelse nr. 1317 af 28. november 2024 § 133, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 10, ved d. 19. juni 2023 og i tiden op til og igen d. 27. oktober 2023 på besætningsadressen at have undladt at indrette udstyr/inventar på en sådan måde, at der ikke var skarpe kanter eller fremspring, der kunne påføre kreaturer skade, idet der var udstikkende plader ved foderbordet, som dyrene kunne komme til skade på.
Retten fandt på baggrund af vidnets forklaring sammenholdt med de fotos og filmklip, hun havde optaget det bevist, at de anførte grise havde de skader, sygdomme og lidelser, der var beskrevet i anklageskriftet, ligesom det var bevist, at syge eller tilskadekomne dyr ikke var tilset af dyrlæge eller aflivet, og at de var placeret i stier, der ikke var rengjorte, og hvor der befandt sig døde kadavere og kadaverrester.
Retten bemærkede i den forbindelse, at også kadaverrester måtte anses for omfattet af tiltalen. Retten fandt i overensstemmelse med Det Veterinære Sundhedsråds erklæring og på baggrund af embedsdyrlægens forklaring, de optagne fotos og filmklip, at gris 1, 2, 9 og 10 var blevet udsat for uforsvarlig behandling, at gris 4, 5, 7 og 11 var blevet udsat for groft uforsvarlig behandling, og at gris 6 var blevet udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Tiltalte var som ejer af grisebesætningen og i øvrigt ubestridt ansvarlig for besætningen. Hertil kom, at tiltalte efter sin forklaring endvidere var den eneste, der havde med besætningen at gøre, og han tilså dem morgen og aften. Besætningen var på tidspunktet for tilsynsbesøget d. 14. juni 2022 på 38 grise. Retten fandt det på den baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at tiltalte i hvert fald burde have indset, at grisene og forholdene i grisestierne var som beskrevet. Det var derfor bevist, at tiltalte var skyldig i dette forhold.
Tiltalte blev også fundet skyldig i de øvrige forhold.
Tiltalte var ikke tidligere straffet for overtrædelse af dyreværnsloven. Henset hertil, og til oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, herunder at han var hjerneskadet og stærkt smertepåvirket, hvorfor han ikke længere var involveret i driften i virksomheden, hvor hans søn var ansat som driftsleder, fandt retten, at der ikke var en nærliggende fare for, at tiltalte fremover ikke ville behandle dyr forsvarligt. Tiltalte blev derfor frifundet for påstanden om rettighedsfrakendelse.
Tiltalte blev straffet med fængsel i 60 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.