Rådet udtalte 5. september 2023:
Spørgsmål 1:
Har slagtesvinet et brok med komplikationer? Svaret bedes begrundet.
Spørgsmål 2:
Har slagtesvinet, i besætningen, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1-2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 30. oktober 2020:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret var støttehalt på venstre forben og dyret havde et navlebrok. Dyret var ikke påvirket af brokket og kunne bevæge sig frit. Dyret var af normal huld.
Broksækken blev opmålt til 20 cm lang, 14 cm bred og 16 cm høj. Se foto nr.1, 3, 4 (Bilag 2) Såret var 3x4 cm. Se foto 3 og 4 (Bilag 2). Der var desværre kun et målebånd til rådighed i stalden, og derfor kunne undertegnede ikke tage foto af opmålingen. Der var tale om et ældre sår, hvor alle hudlag var gennembrudt. I bunden af såret sås granulationsvævsdannelse og under dette bindevævsdannelse. I huden omkring såret sås arvævs-retraktion (sammentrækning af sårranden). Dette viser at såret er under opheling og at såret er af ældre dato. Det vurderes på den baggrund, at såret ikke er opstået i forbindelse med transporten, men derimod har været til stede i besætningen og i tiden forud for pålæsningen.
Ved undersøgelse af broksækken og tarmsættet efter den slagtemæssige behandling, fandtes det sandsynligt at broksækkens indhold var tyndtarme. Der var ingen patologiske forandringer af tarmsættet…
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen fandtes også et akut brud på brusken i venstre albueled. Da det ikke kan afgøres om skaden er opstået og var synlig før transporten eller om skaden er sket under transporten, har ejer modtaget denne oplysning som en information, som han kan bruge i planlægning af kommende transporter”
Følgende fremgår af sektionsattest af 6. oktober 2021 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND:
”Sektion:
Præparatet målte ca. 23 x 67 cm.
Ved inspektion af præparatet fandtes udposningen at udspringe fra midtlinjen, og var placeret i relation til 2 dievorter. Der var gjort multiple indsnit i præparatet ved modtagelsen. Udposningen var irregulært oval med en størrelse på ca. 15 x 12 cm og en højde på ca. 6,5 cm. På udposningens ventrale overflade fandtes en ulceration med centralt vævstab, der målte ca. 2 x 3,5 cm med en dybde på op til 0,3 cm. Omkring ulcerationen fandtes en volddannelse bestående af tør og mørkfarvet hud med kontraktionsfurer. Ved indsnit på såret fandtes underliggende rødfarvet reparatorisk væv, med en samlet tykkelse på ca. 1 cm. Udposningen fandtes at bestå af en broksæk med multiple flapdannelser med stedvist serøst indhold. Brokvæggen varierede i tykkelse fra ca. 0,2-0,8 cm. Grundet indsnit i præparatet ved modtagelsen var det ikke muligt at vurdere brokringens størrelse.
Histologi:
Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af ulcerationen til histologisk undersøgelse. Ved den histologiske undersøgelse fandtes en superficiel diffus infiltration med neutrofile granulocytter tillige med en perivaskulær neutrofil infiltration. I relation til sårmidten fandtes udtalt fibroplasi med angiogenese vinkelret på sårets overflade (maturt granulationsvæv). Endvidere fandtes der subkuntant ødem og hyperæmi med stedvis underliggende trombose.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konstateres, at præparatet er sæde for et kronisk navlebrok (umbilicalt hernie), med en kronisk, tromboserende ulceration af overfladen og plegmonedannelse. På baggrund af graden af granulations- og bindevævsnydannelsen vurderes såret på brokkets overflade at have en alder på flere uger.”
Lægges ovenstående til grund, finder Rådet, at grisen havde et stort brok med kronisk sårdannelse, dannelse af arvæv og pågående opheling.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller brok/udposninger ved navlestedet med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt såret ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Såfremt grisen ikke har været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, og i øvrigt under passende forhold, herunder daglig vurdering af dens tilstand, finder Rådet, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Har slagtesvinet været egnet til transport? Svaret bedes begrundet.
Spørgsmål 4:
Har slagtesvinet været egnet til skånetransport, adskilt fra de andre dyr?
Spørgsmål 5:
Har slagtesvinet, ved at blive transporteret, derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 6:
Har slagtesvinets tilstand været erkendelig forud for transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang?
Spørgsmål 7:
Kan slagtesvinets tilstand være blevet forværret under transporten, og i bekræftende fald i hvilket omfang
Svar ad 3- 7:
Rådet anser slagtegrise med brok/udposninger ved navlestedet og med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen. Dette gælder også, selvom grisen separeres fra andre grise under transporten.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Lægges sagens oplysninger til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydeligt erkendelig forud for transporten med en større udposning ved navlestedet med sår. Rådet finder, at dyr med brok bør undergå en nøje undersøgelse inden transport, således at undersiden af broksækken/udposningen undersøges ved inspektion/palpation for således at sikre, at dyr, der ikke er transportegnede, kan frasorteres. Den løbende vurdering i besætningen forebygger, at grise med alvorlige sår bliver læsset og transporteret, idet der således allerede inden læsning har været fokus på disse dyr.
Rådet kan ikke udelukke, at sårets overflade kan have ændret udseende under transporten som følge af eksempelvis puf, bid og tråd fra andre svin eller stød mod vognens sider/inventar under transporten. Gødning, snavs, stimateriale, sårskorpe, ekssudat, m.m. kan således være blevet mere eller mindre afstødt. Læsionens grundlæggende karakter, finder Rådet, er uændret.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisen, ved at være læsset og transporteret med de beskrevne læsioner, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at grisen, ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 8:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 8:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle - eller lyskebrok samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge og tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. §§ 2 og 3, jf. bekendtgørelse nr. 26. af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og derved forbundne aktiviteter og om ændring af direktiv 64/432/EØF og 93/119/EF og forordning (EF) nr. 1255/97 artikel 3, litra b, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som landmand, som ejer og ansvarlig for svinebesætningen, at have behandlet et slagtesvin groft uforsvarlig, idet grisen blev transporteret fra bedriften til slagteri, selv om grisen havde et stort brok med komplikationer, hvorfor den ikke var egnet til transport.
Besætningsejer tiltalt for yderligere fire forhold, hvor Rådet ikke har udtalt sig.
Samlet afgjort ved bødeforelæg på 70.000 kr.