Rådet udtalte 24. august 2023:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer, ved ikke straks at have tilkaldt dyrlæge eller at lade dyret aflive, da det blev erkendt, at dyret var tydeligt tilskadekommet, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat kalven for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 1. december 2022 vedrørende tilsynet d. 20. september 2022:
”Beskrivelse:
I et mørkt hjørne af kalvestalden i en kalveboks med halmstrøelse stod lågen åben og inde i mørket lå en større kalv. Kalven var liggende, tydeligt nedstemt, apatisk, ikke interesseret i sine omgivelser, mager og manglede muskelfylde på begge baglår. Der var en ubehagelig lugt ved kalvens bagpart, som lå tilsølet i gødning og med mange fluer siddende.
Besætningsejer forsøgte at rejse kalven op, mens han udtalte, at nu var det også på tide at se om kalven kunne stå og gå, idet han selv havde lagt en lille skinne af plastikrør og forbinding på et benbrud på kalvens venstre underben… Kalven pustede kraftigt og flanken gik ind og ud. Kalvens vejrtrækningen blev tydeligt forværret ved at blive flyttet på af besætningsejer. Kalven var ikke i stand til at stå op. …
Besætningsejer oplyste … at kalven ikke var tilset af en dyrlæge på noget tidspunkt…
Besætningsejer ringede straks og på eget initiativ til sin besætningsdyrlæge … og bad ham om at komme straks for at aflive en kalv med benbrud… Efter kalven var død undersøgte undertegnede kalven og dens skade.
Her kunne det bekræftes, at det var en kviekalv med ckr. nr xxxxx-02723 på 6,5 måned. Kalven var tilsmudset og fugtig af gødning og urin på bug, bagparten og bagbenene. Kalvens leje i halmstrøelsen var fyldt med sammenpakket gødning ved kalvens bagpart. Mængden og kompakthed af gødningen er tegn på at kalven har ligget samme sted i flere dage og uden tør strøelse. Se Bilag Fotomappe foto 1-4.
Kalven havde muskeltab på begge bagben, som er et tegn på manglende støtte og aktivitet af lårmuskulatur i længere tid. Fødevarestyrelsen vurderer at kalven har ligget ned og ikke har kunne stå og gå i minimum 2 uger og sandsynligvis i længere tid. Det stemmer overens med, at … mente at kalven skulle kunne gå efter hans behandling…
Undertegnede vendte den aflivede kalv om på højre side, så kalvens venstre side tydeligt kunne undersøges. På venstre lår var et ca. 8x8 cm rundt hvidt sår, der var åbent centralt. Såret var mindst 2 cm dybt og der sad fluer i såret og rundt på kalvens bagpart. Såret lugtede ubehageligt af infektion. Såret sad ved lårknoglens fremspring. Såret vurderes at være fremkommet af at dyret har ligget på samme side i længere tid og på fugtigt leje. Sårets beskaffenhed, størrelse og dybde indikerer at det er mindst to uger gammelt og muligvis ældre.
Forbinding og skinne på venstre bagben blev fjernet med hjælp fra besætningsejer. Ejer forklarede at han havde lagt forbind med vat under en kort skinne lavet af plastikrør. Skinnen dækkede en del af underbenet. Det vurderes, at den gav ingen aflastning til bagbenet. Yderst var der lagt en blå flexforbinding.
Da forbinding og benskinne af plastik blev åbnet op, kom en kraftig ildelugtende stank fra benet. En lugt af råddenskab og som var så kraftig at den hang fast i undertegnedes kontroludstyr i lang tid efter kontrollen.
Den blotlagte benskade kunne tydeligt ses. Der sås knoglespidser fra underbenet, Tibia, som stak frem fra brudfladen. Små knoglefragmenter sås i brudfladen på medial side/indersiden. Tydelige knoglespidser stak frem i brudfladen både på udvendig/lateral side og indvendig/medial side af underbenet.
Fra knoglens åbne knoglemarv sås brunlig flydende sekret. Huden var væk fra benet i et større område omkring brudfladen. I området hvor skinnen havde siddet var vævet fugtigt og huden i opløsning. Benet var dækket af den gråbrune væske, hvor skinne havde siddet og lavet aftryk i pelsen. Resten af underbenet både over og under skinnens aftryk var tilsølet i gødning.
Ved palpation af underbenet kunne det mærkes at klov og den nedre del af underben hang løst og der var ingen knogleforbening til resten af bagbenet.
Besætningsejer oplyste, at bruddet havde været dækket med hud, da han satte skinnen på.
Kalven var hverken tilset af dyrlæge eller fået nogen form for medicinsk behandling.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at kalvens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet. Dette ville bedst været være sket ved, at kalven var blevet aflivet. Ved ikke straks efter skadens opståen at være aflivet alternativt tilset af en dyrlæge, men igennem længere tid/uger være liggende med en stærkt smertevoldende, fejlbehandlet, kompliceret fraktur af bagbenet samt nedstemt og apatisk som beskrevet, har kalven været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Spørgsmål 2:
Om besætningsejer eller dennes ansatte derved har udsat dyret for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at kalven under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af to forhold:
- Dyrevelfærdslovens § 58 stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt bekendtgørelse nr. 1317 af 28. november 2024 § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 30, ved den 20. september 2022 og i tiden op til som landmand og ejer af besætningen, at have ladet en kviekalv opholde sig i besætningen igennem uger, uagtet kalven havde pådraget sig knoglebrud på venstre bagben, uden straks at tilkalde dyrlæge til kalven eller lade dyret aflive, men i stedet selv at have anlagt en skinne på dyret, hvorved dyret ved tilsynsbesøget den 20. september 2022 lå i et hjørne af stalden, tilsmudset og fugtig af gødning og urin på bug, bagpart og bagben og med et ca. 8 x 8 cm stort sår, der var åbent, ligesom der sås knoglespidser fra bruddet, da skinne med forbinding blev fjernet, hvorved kalven igennem længere tid havde været liggende med en stærkt smertevoldende, fejlbehandlet kompliceret fraktur af bagbenet, alt hvorved kalven havde været udsat for groft uforsvarligt behandling med karakter af mishandling.
- Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18, samt bekendtgørelse nr. 1317 af 28. november 2024 § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. 62, ved den 25. oktober 2023 og i tiden op til, på besætningen, at have udsat flere dyr, der gik i ungdyrstalden for uforsvarlig behandling, idet en spalte i gulvet var sunket sammen, hvorved der var en sprække, hvor dyrene kunne falde i og komme til skade, ligesom der var fremstående metalrør, som dyrene kunne komme til skade på. Endvidere var der ikke tørt og rent leje, idet der var gødning og urin i boksene, således at flere af dyrene havde større områder med klumper af fastsiddende gødning i hårlaget, hvorved dyrene ikke var blevet beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, ligesom dyrene ikke var huset og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Vedrørende forhold 1 erkendte tiltalte til dels de faktiske omstændigheder vedrørende den tilstand, kalven blev fundet i den 20. september 2022, ligesom han erkendte, at han selv havde forsøgt sig med behandling af kalven uden tilkald af dyrlæge. Erkendelsen blev støttet af sagens oplysninger i øvrigt, herunder forklaringen fra embedsdyrlægen og de optagne fotos af embedsdyrlægen.
Retten lagde efter forklaringen fra embedsdyrlæge til grund, at den iværksatte behandling i anledning af det alvorlige knoglebrud var helt utilstrækkelig, at kalven var ude af stand til at flytte sig og henlå tilsmudset og fugtig af gødning og urin, samt - efter vævsdøden i det åbne tryksår og muskelindfaldet - at forholdet havde stået på i hvert fald i 14 dage, hvor kalven havde været stærkt smertepåvirket. Efter embedsdyrlægens forklaring om kalvens tilstand og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd samt efter sagens oplysninger i øvrigt fandt retten det godtgjort, at kalven havde været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Retten fandt det herefter godtgjort, at forholdet kunne tilregnes tiltalte som uagtsomt.
Vedrørende forhold 2 lagde retten efter forklaringen fra embedsdyrlægen, som støttes af de fremlagte fotos og den afspillede video, til grund, at der i forbindelse med tilsynsbesøget den 25. oktober 2023 var en spalte i gulvet - et hulrum og en forskydning - som dyrene kunne komme til skade på, ligesom der var et fremstående metalrør. Det blev endvidere på samme baggrund lagt til grund, at der ikke var tørt og rent leje til dyrene, og at forholdene i den forbindelse var som nærmere beskrevet i tiltalen. Retten bemærkede, at tiltaltes eventuelle udbedringsforsøg med hensyn til spalten efter det anførte ovenfor havde været utilstrækkeligt. Retten fandt det godtgjort, at dyrene i forbindelse med de beskrevne forhold havde været udsat for uforsvarlig behandling, alt som nærmere beskrevet i tiltalen.
Herefter, og idet forholdet fandtes at kunne tilregnes tiltalte som uagtsomt, var tiltalte skyldig efter tiltalen.
Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage, jf. dyrevelfærdslovens § 58 stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1317 af 28. november 2024 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 133, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 30 og § 62.
Retten lagde ved straffastsættelse særligt vægt på karakteren og omfanget af sagens forhold 1, tiltaltes gode personlige forhold og at tiltalte ikke tidligere var straffet. Herefter, og efter det oplyste om hans personlige forhold på det tidspunkt, hvor forhold 1 fandt sted, fandt retten det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste og i øvrigt som neden for bestemt, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1.
Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholdt følgende betingelser:
- Tiltalte måtte ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
- Tiltalte skulle inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer.
- Tiltalte skulle være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden og betale sagens omkostninger.