Rådet udtalte 28. november 2023:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, og det lægges til grund har koen med øremrk. … ikke har været behandlet eller tilset af dyrlæge i besætningen, har koen under sit ophold i besætningen forud for transporten til slagteriet derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 9. juni 2022:
”… Det kunne umiddelbart konstateres ved bare at se på koen, som den stod på bilen, at den havde et skævt og deformt bækkenparti, idet hoftehjørnet på højre side var dislokeret og befandt sig lavere end normalt.
…
Ved aflæsning kunne det konstateres, at koen gik besværet og dårligt på højre bagben. Den mistede føringen af højre bagben på vej ind i drivgangen (Bilag: videoklip A). Det sås tydeligt, at koen var skæv i bækkenet, idet højre hoftehjørne sad lavere end normalt (foto nr.7).
Koen blev, af den tilsynsførende embedsdyrlæge på slagteriet, …., lukket ud af drivgangen og ind i særskilt boks (foto nr. 8).
I hvile tog koen helst støtte på venstre bagben, som den stillede inde under kroppen, for at det kunne bære det meste af koens vægt og derved aflaste det højre bagben.
Se vedlagte videoklip af koen i bevægelse (videoklip B og C). Koen virkede smertepåvirket, idet den sitrede (videoklip B).”
Videoklippene understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.
Følgende fremgår af sektionsattest af 9. november 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND:
”Præparatets dele målte Ca. 35 x 40 cm og 37 x 30 cm.
Ved inspektion af bækkenpræparatets dele fandtes store dele af muskulaturen at være blevet fjernet forud for indsendelsen. Cirka midt på skaftet af højre ilium (hoftebenet) fandtes en tværfraktur, som delte præparatet i de to tilsendte dele. Frakturenderne fandtes afrundede, centralt i knogleenderne fandtes hård callus (reparatorisk blastem med knoglenydannelse) og langs periosten fandtes begyndende frakturafheling med fibrose (blød callus). Der fandtes udtalt blødning i muskulaturen i relation til frakturstedet. Endvidere fandtes hæmatomdannelse med blødning i muskulaturen over ischium (sædebenet). Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af frakturenderne, samt den perifere muskulatur til histologisk undersøgelse.
Histologi: Ved den histologiske undersøgelse af bløddelsvævet i relation til frakturenderne fandtes en markant mængde irregulært bindevæv, karakteriseret ved udtalt fibroplasi og karnydannelse (angiogenese). Stedvist fandtes områder med nekrotisk cellulært debris og stedvis hæmorrhagi i relation til fedtvæv og bindevævsstrøg. Endvidere fandtes stedvis begyndende kondroplasi beliggende i det irregulære bindevæv, foreneligt med dannelsen af blød callus. I muskelvævet omkring ischium fandtes stedvis blødning, fibrin-ansamlinger og nekrotiske myocytter omgivet af perifer, og stedvis intracellulær celleinfiltration, ligeledes domineret at neutrofile granulocytter.
Konklusion: Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk bækkenfraktur (tværfraktur af højre ilium) med sekundær blød og hård callus-dannelse, samt blødning i den omkringliggende muskulatur. Baseret på graden af reparatoriske forandringer vurderes frakturen at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at køer med bækkenbrud eller hofteskred, umiddelbart efter skadens opståen, skal aflives eller nødslagtes, da det ofte vil være forbundet med en betydelig grad af smerte, lidelse og væsentlig ulempe at afvente afheling. En sådan afheling vil være usikker m.h.t. fuld restitution, tage lang tid og ved overbelastning pludselig kunne forværres med stor smerte og lidelse til følge. Dyr, der er springhalte, svært støttehalte eller udpræget gangbesværede på grund af diagnosticeret eller formodet knoglebrud eller ledskred, må ikke transporteres levende til slagtning, men skal aflives på stedet.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at de påviste læsioner i flere uger har forårsaget, at dyret har været tydeligt og erkendelig halt. Koen burde for længst have været tilset af en dyrlæge og/eller aflivet. Under sygdomsforløbet i besætningen har koen igennem adskillige uger været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at koen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har koen med øremrk. … i forbindelse med transporten fra … til … (ca. 70 km.) derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 samt det medfølgende billedmateriale til grund, finder Rådet, at koen ikke var egnet til transport, og at den, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe og er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at koen, ved at være læsset og transporteret, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. i dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 3:
Der henvises til Det Veterinære Sundhedsråds redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 18. marts 2003 om transport af slagtedyr med bækkenbrud og/eller hofteskred som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Der var tre tiltalte i sagen:
Besætningsejer, chauffør og transportvirksomhed tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.
Besætningsejer, ved den 21. marts 2022 og flere uger forud herfor i forbindelse med udøvelse af erhverv og som ejer af besætningen at have udsat en ko for grovere uforsvarlig behandling, idet koen havde et brud på bækkenet og burde være tilset af dyrlæge og aflivet på et tidligere tidspunkt, ligesom han den 21. marts 2022 lod koen transportere til slagteri, selvom den havde bækkenbrud og var gangbesværet og ikke var egnet til transport.
Chauffør, ved den 21. marts 2022 i forbindelse med udøvelse af erhverv som fører af lastbil at have transporteret 10 køer til slagteri og i den forbindelse havde udsat en ko for grovere uforsvarlig behandling, idet koen havde brud på bækkenet og var gangbesværet og derfor ikke var egnet til transport.
Transportvirksomhed, ved som transportvirksomhed at være ansvarlig for at chaufføren transporterede 10 køer til slagteriet og i den forbindelse udsatte en ko for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Efter videooptagelser og fotos sammenholdt med den patologiske erklæring havde den omtalte ko haft et bækkenbrud af ældre dato, inden den blev transporteret på dyretransporten. Retten var enig med Det Veterinære Sundhedsråd i, at koen havde været udsat for groft uforsvarlig adfærd, når det blev sammenholdt med de oplysninger, der i øvrigt forelå i sagen. Det var derfor bevist, at de tiltalte var skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet.
Det var en formildende omstændighed, at koen umiddelbart inden transporten havde været "på springtur" i løse roer, bigballer og ensilage, hvorfor skaderne på bækkenet muligt kunne være blevet forværret umiddelbart inden transporten. Hertil kom sagens alder, og at koens dyrlægemæssige historik ikke var fuldt oplyst.
Straffen til besætningsejer blev på den baggrund fastsat til en nedsat bøde på 12.000 kr.
Chaufføren fik strafbortfald.
Transportvirksomheden blev idømt en bøde på 24.000 kr.
Transportvirksomheden ankede sagen for landsretten.
Efter forklaringen fra embedsdyrlægen og den vurdering, som Det Veterinære Sundhedsråd havde foretaget på grundlag af anmeldelsen fra embedsdyrlægen og sagens øvrige akter og billedmateriale, tiltrådte landsretten, at det var bevist, at koen ved pålæsningen havde et flere uger gammelt brud på bækkenet, og at koen ikke var transportegnet. Embedsdyrlægen havde bl.a. forklaret, at et bækkenbrud er en lumsk skade, fordi bruddet ikke nødvendigvis medfører halthed, men hvis man kigger nøje efter, vil der være en asymmetri i bækkenet.
Landsretten lagde efter embedsdyrlægens forklaring for landsretten og udtalelsen fra professor … desuden til grund, at koen efter transporten ved sin ankomst til slagteriet havde pådraget sig yderligere skade med udtalt blødning i muskulaturen i relation til frakturstedet og hæmatomdannelse med blødning i muskulaturen over sædebenet.
Det var sandsynligt, at den yderligere skade førte til en forværring i koens smerter og hvordan disse kom til udtryk, da embedsdyrlægen så koen på slagteriet.
Chaufføren havde forklaret, at han i forbindelse med pålæsningen ikke bemærkede eller blev gjort bekendt med, at koen havde en skade. Han havde desuden forklaret om en episode efter pålæsningen, hvor koen igen løb ned ad rampen og bl.a. sprang hen over en palle, og om at køerne under transporten var urolige.
Landsretten fandt på den baggrund, at det ikke var bevist, at koens skade, som den var, da koen blev hentet af transportvirksomheden, kom til udtryk på en sådan måde, at chaufføren burde have indset, at koen ikke var transportegnet. Transportvirksomheden blev derfor frifundet.