Rådet udtalte 24. august 2023:
Vedrørende den 11. august 2022
Spørgsmål 1:
Såfremt beskrivelsen af dyrene og staldene i anmeldelsesrapporten og rapporten ’’egne iagttagelser” sammenholdt med fotos fra den 11. august 2022 rapporterne lægges til grund, er det så Rådets opfattelse, at dyrene i stald nr. 1 (den bagvedliggende stald) derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 2:
Såfremt beskrivelsen af dyrene og staldene i anmeldelsesrapporten og rapporten ’’egne iagttagelser” sammenholdt med fotos fra den 11. august 2022 rapporterne lægges til grund, er det så Rådets opfattelse, at dyrene i stald nr. 2 (stalden for enden af grusvejen) derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1 og 2:
Da forholdene i de 2 stalde er sammenlignelige, svares der samlet på spørgsmål 1 og 2.
Af politiets anmeldelsesrapport af d. 11. august 2022 fremgår det: ”
Under patrulje torsdag den 11. august 2022 kl. 1405 ... blev vi af vagtcentralen sendt til en landejendom ... med ca. 50 kvier, der ikke havde fået mad eller vand de sidste tre dage.
Undertegnede kontaktede kl. 15.24 telefonisk Fødevarestyrelsen og rekvirerede en dyrlæge til stedet.
Ejeren... ankom til stedet kl. 16.12. De gik straks i gang med at udbedre forholdende, hvorfor jeg afmeldte dyrlægen.
Fotos optaget af hhv. patruljen, anmelderen og vidnet vedlagt sagen
Undertegnede observerede ved ankomst til …. den 11. august 2022, at der ved parkering af patruljevognen ved hovedhuset, var kvæg der brølede længere nede fra ejendommen. Vi gik ned for enden af grusvejen ud for stald 2 og blev mødt af kvier der stod tæt pakket mod en låge for enden af stalden. De brølede endnu mere intenst og højlydt da de så os.
Jeg gik hen til lågen og konstaterede, at de kvier der stod inden for lågen var brudt ud af deres boks. Der stod ca. 10 kvier i en gennemgående staldgang og midt på staldgangen lå en henkastet låge til en boks på tværs af gangen. Bokslågen havde kun været fastgjort med halmsnor, hvorfor de nemt kunne bryde ud. Der var fare for at dyrene fik et ben i klemme eller kom til skade på anden vis, idet lågen lå midt på gangen hvor de færdes.
Gangen var fyldt med afføring og dyrene på gangen var indsmurt i afføring over knæene. Nogle havde kager af afføring på maven og ryggen. I boksene var der intet tørt sted at opholde sig. Her var dyrene ligeledes smurt ind i afføring over knæene og på mave og ryg. Den eksisterende strøelse var så våd, blød og dyb, at de flere steder sank i til midt på benene.
Der var intet stråfoder at se og ingen tegn på, at de for nyligt havde fået noget, idet der ikke lå rester. Foderbordene var desuden fyldt med afføring. Dyrene virkede sultne i deres ageren og i måden de brølede på.
Vi kunne ikke finde vandkopperne til boksene med det samme, men opdagede, at der umiddelbart var 1 vandkop pr. 2 bokse med lavt vandtryk i kopperne.
Jeg gik langs stalden og fandt herefter stald 1, som var en stald med hævede sengebåse. Jeg blev mødt af en løsgående kvie med lange klove, som var kommet ud af afspærringen. Den gik iblandt staldredskaber og gammelt inventar og havde fri udgang fra stalden. Lågerne hertil var ligeledes sammenholdt med halmsnor.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrenes behov tilgodeses.
De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor dyr holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for dyrene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.
På fotos synes de fleste dyr i godt huld og rene på kroppen, men med tilsmudsede underben. Der er ikke foretaget huldvurdering eller vurdering af om dyrene tørstede, ligesom kvien med lange klove ikke er klinisk undersøgt eller identificeret nærmere.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at dyrene ved at være opstaldet, således at de ikke havde adgang til tørt strøet leje og med risiko for at komme til skade på gulve glatte af ajle , staldredskaber og gammelt inventar, har været udsat for lidelse, væsentlig ulempe og risiko for smerte, angst og varigt mén og er ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at dyrene derved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Vedrørende den 7. september 2022
Spørgsmål 3:
Såfremt beskrivelsen i Fødevarestyrelsens udtalelse af 12. september 2022 lægges til grund sammenholdt med den af Fødevarestyrelsen udfærdigede fotomappe, er det så Rådets opfattelse, at dyrene i stald nr. 1 (den bagvedliggende stald) derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 4:
Såfremt beskrivelsen i Fødevarestyrelsens udtalelse af 12. september 2022 lægges til grund sammenholdt med den af Fødevarestyrelsen udfærdigede fotomappe, er det så Rådets opfattelse, at dyrene i stald nr. 2 (stalden for enden af grusvejen) derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3 og 4:
Da forholdene i de 2 stalde er sammenlignelige, svares der samlet på spørgsmål 3 og 4.
Af embedsdyrlægens udtalelse af 7. september 2022 fremgår det: ”Der blev undersøgt 225 dyr. Der blev taget billeder.
Besætningen er et kviehotel, hvor der i følge CHR er 203 kvier og 18 køer samt 4 handyr. Dyrene var opstaldet i 2 stalde. Den ene staldbygning var indrettet med sengebåse med strøelse (efterfølgende kaldet stald 1), hvoraf hovedparten af båsene havde et tyndt tørt lag strøelse liggende oven på madrassen. Gangene mellem sengebåsene var glatte og der lå et lag af gylle/gødning. Dette bliver ifølge ejer skrabet ud to gange om dagen, men det var meget glat, især i gangen der gik på tværs af stalden. Til denne gang var der brugt en løs låge. Ved tilsynet blev det observeret, at to kvier gled da de gik på denne tværgang. Der var kun en funktionsdygtig automat vandkop til alle kvier lige ved indgangen af stald 1. Der var en skillevæg mellem vandkoppen og dyrene. Der vurderedes, at dyrene kun lige kunne nå vandkoppen. Dyrene var dog rolige og brølede ikke, derfor vurderedes det ikke umiddelbart, at dyrene var tørstige. Der var foder tilstede på et udendørs foderbord. Alle kvierne var i middel foderstand. Ingen af kvierne i denne stald var tilsmudsede på lår og bug. Kvie med ckr. nummer … havde en revet næsering, og der var et inficeret sår omkring næseringen i venstre næsebor.
Den anden stald (efterfølgende kaldet stald 2) var indrettet med dybstrøelsesbokse på hver side af et langt foderbord i midten af stalden. Her var et tørt lag strøelse bagest i boksene. I denne stald var de lidt yngre kvier opstaldet. Der sås gylle/gødning i boks 1 og 2 i venstre side af foderbordet. Mange af kvierne, der gik i boks 1 og 2 var tilsmudsede med gylle/gødning på underben. Der blev set en kvie, som sad fast med bagbenene i gylle/gødning i boks 2 i stald 2 (se fotomappe foto 15). Der var foder på foderbordet. I alle bokser i stald 2 var der en funktionsdygtig vandkop.
Bokserne på begge side af stald 2 havde løse låger som var fastspændt med en jernkæde men alle lågerne stod delvis åbne.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rum eller arealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrenes behov tilgodeses.
De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor dyr holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for dyrene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.
Lægges sagsakterne til grund, herunder fotodokumentationen, der viser gangarealer med et flydende lag ajle, bokse hvor dyrene synker ned i den våde underlag, finder Rådet, at dyrene ved at være opstaldet, således at de har haft risiko for at komme til skade, har været udsat for lidelse, væsentlig ulempe og risiko for smerte, angst og varigt mén og at de ikke behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at dyrene derved har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 5:
Såfremt beskrivelsen i Fødevarestyrelsens udtalelse af 12. september 2022 vedrørende kvie med ckr. nummer … lægges til grund sammenholdt med den af Fødevarestyrelsen udfærdigede fotomappe, foto nr. 9, er det så Rådets opfattelse, at den pågældende kvie isoleret set, på grund af en revet næsering og inficeret sår omkring næseringen i venstre næsebor, derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Af embedsdyrlægens udtalelse af 7. september 2022 fremgår det:
”... Kvie med ckr. nummer … havde en revet næsering, og der var et inficeret sår omkring næseringen i venstre næsebor...
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling.
Lægges ovennævnte og det medfølgende billedmateriale (foto 9) til grund, finder Rådet, at kviens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og dens situation burde have været erkendt og afhjulpet. Kvien har, ved at være unddraget sufficient behandling, så den ved besøget fremstod med en defekt næsering samt et mindre sår i vævet omkring det ene næsebor, under opholdet i besætningen været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom kvien ikke har været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at kvien har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 6:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 6:
Sagen giver ikke Rådet anledning til yderligere kommentarer.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af to forhold:
- Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 10, og § 96 stk. 1 og 2 ved den 11. august i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have udsat sine ca. 200 kreaturer for uforsvarlig behandling, idet dyrene ikke havde tilstrækkelig adgang til rent og tørt leje, ligesom dyrenes opholdsarealer var indrettet på en måde, så der var risiko for at dyrene kunne komme til skade, idet der ikke var tør strøelse i boksene, og gangarealerne var våde og glatte af ajle og afføring fra dyrene, ligesom der lå redskaber og inventar på gulvet, herunder en låge som ikke havde været fastgjort tilstrækkeligt samt et væltet hegn, alt hvorved dyrene blev udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
- Overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 12, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, samt bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 3, jf. stk. 1, jf. § 10, § 30, § 96 stk. 1 og 2 og § 112, ved den 7. september i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have udsat sine ca. 200 kreaturer for uforsvarlig behandling, idet dyrene ikke havde tilstrækkelig adgang til rent og tørt leje, ligesom dyrenes opholdsarealer var indrettet på en måde, så der var risiko for at dyrene kunne komme til skade, idet gangarealerne var våde og glatte af ajle og afføring fra dyrene, ligesom der lå redskaber og inventar på gulvet, herunder en låge som ikke havde været fastgjort tilstrækkeligt samt et væltet hegn, og i den ene stald (stald 2 med dybstrøelsesbokse) var der 2 låger fastspændt med jernkæder, som stod delvist åbne, endvidere havde dyrene i den anden stald (stald 1 med sengebåse) ikke tilstrækkelig adgang til frisk drikkevand, idet der kun var en funktionsdygtig drikkekop i stalden, og endelig havde en kvie en revnet næsering, hvilket havde medført et åbent inficeret sår, hvilket burde være behandlet på et tidligere tidspunkt, alt hvorved dyrene var udsat for en betydelig grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Retten fandt det efter bevisførelsen herunder de vidneforklaringer, der var afgivet af vidnerne, og Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 24. august 2023, sammenholdt med tiltaltes forklaring, at det var bevist, at tiltalte var skyldig i begge forhold.
Retten fandt, at tiltaltes behandling af kreaturerne måtte betegnes som uforsvarlig.
Straffen blev fastsat til en bøde på 150.000 kr. Retten lagde ved bødefastsættelsen vægt på, at tiltalte tidligere var straffet for tilsvarende kriminalitet og på antallet af dyr.
I forhold til anklagemyndighedens påstand om rettighedsfrakendelse anførte retten, at tiltalte var fundet skyldig i uforsvarlig behandling af dyr begået i prøvetiden for den betingede rettighedsfrakendelse af 9. marts 2021. Han havde erhvervet ny ejendom med bedre staldforhold, hvortil dyrene blev flyttet kort efter kontrolbesøget i september 2022, og der var ikke oplyst om nye uforsvarlige forhold. Der var derfor ikke grund til at antage, at der var en nærliggende risiko for gentagelse. En ubetinget rettighedsfrakendelse ville i det foreliggende tilfælde med en produktionsbesætning på ca. 700 dyr have en meget indgribende betydning for tiltalte som landmand. Tiltalte blev efter omstændighederne frifundet for den ubetingede rettighedsfrakendelse og blev idømt en betinget rettighedsfrakendelse med en prøvetid på 3 år, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 4, jf. stk. 2.