2023-24-0152-00670

Seks grise håndteret mangelfuldt

18-12-2023

Skrivelse af 10. marts 2023 fra Midt- og Vestjyllands Politi (4100-89110-00052-22).
Ved kontrol i en grisebesætning observerede embedsdyrlægen seks mangelfuldt håndterede grise med bl.a. halebid, halthed og nedstemthed.

Rådet udtalte 18. december 2023:

Spørgsmål 1:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. april 2022:

”Gris nr. 1 - Grisen fandtes med krum ryg, op kneben bug, lav hovedholdning, skarp rygrad og konstate­ret diarre. … oplyste, at grisen havde været i sygeboks i ca. 1 uge, samt at den var ikke behandlet i denne periode. Det blev endvidere oplyst, at grisen tidligere havde været i behandling. Vi henviser til foto side 67.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet skal anføre, at såfremt en behandling ikke har den ønskede effekt, således at dyret blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, burde dyret have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før lidelserne udviklede et omfang som beskrevet.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris 1’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været afhjulpet.

Ved ikke at have været tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt, finder Rådet, at grisen, der ved kontrollen fremstod nedstemt med krum ryg og diarre, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at gris 1 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 2:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2:

Af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. april 2022 fremgår følgende:

”Gris nr. 2 - Grisen lå ned. Jaget på benene observeres lav hovedholdning, ørerne tilbage. Højre øje var lukket med betændelse. Grisen stod usikkert og dirrede med hovedet. Der blev konstateret diarre. Grisen vurderes at være nedstemt. … oplyste, at grisen havde været i sygeboks i ca. 1 uge samt at den var ikke behandlet i denne periode. Vi henviser til foto side 68 og 69.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris 2’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og erkendt og dens tilstand burde for længst have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen efter flytning til sygesti var blevet vurderet daglig, behandlet og eventuelt tilset af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde grisen have været aflivet.

Ved ikke at have været tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt, finder Rådet, at grisen, der ved kontrollen fremstod nedstemt og usikker på benene, med betændt øje og diarre, mindst har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at gris 2 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 3:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 3 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. april 2022:

”Lå ned og kunne ikke rejse sig. Halen samt … rektum … var ikke erkendeligt, idet de fandtes afbidt til en grad, hvor sårets dybde var ca. 5 cm ind i ryggen. Der var ikke tegn på friske blødninger. Huden fandtes sort i sårrand og mørk rød længere fra sårranden. Finger kunne føres ind under hud ved haleregionen. På bugen observeres et sår, der ligeledes var sort i sårranden og mørk rød længere fra sår randen. Sårets størrelse var ca. 3 cm i diameter. I undersiden af grisens ven­stre øre fandtes tillige et sår.

… oplyste, at han ikke havde set grisen sidst han tjekkede dyrene. Vi henviser til foto side 70-73.”

Præparater fra grisen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse. Af sektionsattest af 25. januar 2023 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår bl.a. følgende:

”Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at kadaveret var sæde for en ulceration i relation til præputium og en kavitetsdannelse i perianalområdet med vævstab, omfattende både knogle- og bløddelsvæv. Læsionerne fandtes ved den histologiske undersøgelse stedvist nekrotiske, og med celleinfiltrationer og plegmonedannelse. Kadaveret var sæde for en bløddelshævelse med udtalt ødem mellem præputium og plevis. Kadaveret var endvidere sæde for ulcerationer på begge ører, belagt med nekrotisk sårskorpe, samt multiple mindre ulcerationer på flankesiderne. Baseret på den histologiske undersøgelse vurderes læsionerne, i relation til præputium og perianaområdet, at have en alder på flere dage.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.  

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris 3’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet aflivet længe før, tilstanden fik et omfang som beskrevet.

Ved ikke at være aflivet på et tidligere tidspunkt, finder Rådet, at grisen, der ved kontrollen fandtes liggende i en produktionssti ude af stand til at rejse sig, med talrige sår på kroppen som følge af artsfællers aggressive adfærd, herunder et stort halesår/kavitetsdannelse med tab af både knogle- og bløddelsvæv, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at gris 3 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, 9, stk. 1 og 18, stk. 1.

Spørgsmål 4:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 4 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4:

Af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. april 2022 fremgår endvidere følgende:

”Gris med halebid under afheling. Grisen fandtes at være støttehalt på højre bagben. Omkring begge haser på bagbenene fandtes hævelser. Hævelserne føles hårde. Grisen har ikke været forsøgt be­handlet. Grisen vurderes i almindelig huld og almen vel. Vi henviser til foto side 74 og 75.”

Det fremgår endvidere af sagsakterne, at grisen gik i sygesti, og at embedsdyrlægen vurderede, at lidelsen havde en varighed på mere end 14 dage.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris 4’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen efter flytning til sygesti var blevet vurderet dagligt, behandlet og eventuelt tilset af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt indenfor en uge, burde grisen have været aflivet.

Ved ikke at have været tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt, finder Rådet, at grisen, der ved kontrollen fremstod med halebid og en fast hævelse i haseledsområdet samt støttehalthed på højre bagben, har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at gris 4 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 5:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 5 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling

Svar ad 5:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. april 2022:

”Grisen gik med lav hoved holdning. I gang er grisen stærkt støttehalt på venstre bagben og ville helst ikke gå fremad. Lårmuskulatur observeres at være mindre på venstre bagben end på højre bag­ben. Ingen synlige hævelser på benet. Grisen vurderes at være nedstemt. Vi henviser til foto side 76 og 77. Grisen havde ikke været forsøgt behandlet.”

Det fremgår endvidere af sagsakterne, at grisen gik i sygesti og at embedsdyrlægen vurderede at lidelsen havde en varighed på mere end 14 dage.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris 5’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og erkendt, og dens tilstand burde for længst have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen efter flytning til sygesti var blevet vurderet daglig, behandlet og eventuelt tilset af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt indenfor en uge, burde svinet have været aflivet.

Ved ikke at have været tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt, finder Rådet, at grisen, der ved kontrollen fremstod nedstemt og svært støttehalt på venstre bagben, hvor der var svind af lårmuskulaturen, har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at gris 5 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 6:

Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 6 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 6:

Af embedsdyrlægens anmeldelse af 22. april 2022 fremgår følgende:

”Grisen blev bemærket, idet den lå stille i hjørnet, mens andre grise løb rundt. Jaget på be­nene fandtes grisen springhalt på venstre forben. Omkring venstre albueled fandtes benet hævet. Hævel­sen føltes hård. (foto side 78 og 79). Fast hævelse omkring albueled angiver, at lidelsen har en varighed på mere end 14 dage. Grisen havde ikke været forsøgt behandlet.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris 6’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen efter flytning til sygesti var blevet vurderet daglig, behandlet og eventuelt tilset af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt indenfor en uge, burde grisen have været aflivet.

Ved ikke at have været tilset af en dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt, finder Rådet, at grisen, der ved kontrollen fandtes liggende stille i et hjørne af stien og da den kom på benene var springhalt på venstre forben, har været udsat for mindst betydelig grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at gris 6 under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 7:

Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rå­dets svar.

Svar ad 7:

Rådet skal anføre, at de daglige tilsyn blandt andet har til formål at identificere syge og tilskadekomne dyr. Det skal ved udførelsen af de daglig tilsyn således sikres, at disse er af en sådan kvalitet, at de syge og tilskadekomne dyr kan identificeres, og at grise i sygesti nøje kan vurderes jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 9, stk. 1.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3 samt af bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 50, stk. 1 og stk. 2, samt af økologilovens § 24, stk. 2 og af bekendtgørelse nr. 1384 af 29. november 2023 § 51, stk. 2 om økologisk jordbrugsproduktion mv. (dagældende bekendtgørelse nr. 2249 af 1. december 2021 § 49, stk. 2) jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 med senere gennemførelsesforordninger, bilag II, del II, 1.5.2.1 og 1.5.2.2, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som økologisk jordbruger og som ejer af svinebesætning, at være ansvarlig for, at 1 gris blev behandlet groft uforsvarligt og 5 grise blev behandlet mindst uforsvarligt og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet det ved Landbrugsstyrelsens kontrol konstateredes, at

  • Én mindre gris, som gik i sygesti, fandtes nedstemt med krum ryg, lav hovedholdning, kneben bug og skarp rygrad, ligesom grisen havde diarre og havde været opstaldet i sygestien i ca. en uge uden i denne periode at være behandlet (uforsvarlig behandling),
  • Én mindre gris, som gik i sygesti, fandtes nedstemt med lav hovedholdning, tilbagelagte ører og med højre øje lukket af betændelse, ligesom grisen havde diarre og havde været opstaldet i sygestien i ca. en uge uden i denne periode at være behandlet (mindst uforsvarlig behandling),
  • Én lidt større gris, som lå ned i almindelig produktionssti og ikke kunne rejse sig, havde kronisk halebid med forgiftning, idet hale og rectum var afbidt i en grad, at sårets dybde gik ca. 5 ind i ryggen og hvor sårranden fandtes sort til mørk rød farvet sårrand med arvævsdannelse, ligesom grisen havde sår med arvæv på begge ører og flere mindre sår på flankerne, at vurderet til en alder på flere dage (grovere uforsvarlig behandling)
  • Én større gris, som gik i sygesti med andre artsfæller, dels var støtte halt på højre bagben og havde hårde faste hævelser omkring begge bagbens haser, hvilken tilstand vurderedes at have en varighed på ikke under 14 dage, dels havde et kronisk halebid under opheling (uforsvarlig behandling),
  • Én større gris, som gik i sygesti, var nedstemt med lav hovedholdning, ligesom grisen var stærkt støttehalt på venstre bagben, hvis muskelmasse var mindre end højre bagbens, hvilken tilstand vurderedes at have en varighed på ikke under 14 dage (mindst uforsvarlig behandling) og
  • Én mindre gris, som gik i sygesti med andre artsfæller, var springhalt på venstre forben, som havde en hård hævelse omkring albueledet, hvilken tilstand vurderedes at have en varighed på ikke under 14 dage (mindst uforsvarlig behandling),

hvilke lidelser alle havde været let synlige og erkendelige gennem længere tid, hvorfor grisene for længst burde have været isoleret i sygesti med passende bekvemt underlag, tilset af en dyrlæge eller aflivet, alt hvorved de blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Straffet med bøde på 30.000 kr.