Rådet udtalte 5. september 2023:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer ved lade grisen gå i en almindelig produktionssti som beskrevet med de anførte lidelser igennem 1 - 2 uger, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald
Spørgsmål 2:
Om slagtesvinet derved har udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling.
Svar ad 1-2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 25. november 2022:
”… Slagtesvin på ca. 60 kg opstaldet i almindelig produktionssti med 14 andre grise. Grisen havde et kronisk inficeret halebid samt en klovbyld i venstre bagbens ydre klov. Halen var fortykket og varm ved berøring. På spidsen af halen kunne iagttages et kronisk sår på ca. 2,5-3 cm i diameter. Såret var omfattet af en igangværende helingsproces med en aktiv betændelsestilstand. I såret kunne ses granulationsvæv (reparationsvæv) og i kanten af såret kunne iagttages let ophøjede arvævskanter. Grisen var svært støttehalt på det venstre bagben, rejste sig kun nødigt ved opdrivning og tog kun meget let og stort set ikke vægtbærende støtte på benet ved gang. Hævelsen på det venstre bens ydre klov var fast og varm, foreneligt med en kronisk og aktiv betændelsestilstand i yderklovens væv, en klovbyld. Grisen var nedstemt og føltes varmere end normalt ved berøring på kroppen som tegn på feber. Grisen var opstaldet med 14 andre grise med halebid, der alle var mærket op med farve. I stien var der ikke mulighed for blødt leje, hverken i form af gummimåtte eller strøelse.
Tilstanden vedr. det betændte halesår var umiddelbart synlig og let erkendelig grundet fortykkelsen af halen. Tilstanden vedr. haltheden var umiddelbart synlig og let erkendelig, når dyret stod eller bevægede sig, da dyret havde et meget ændret bevægelsesmønster og kun yderst nødigt satte venstre bagben til jorden.
Tilstanden vedr. det betændte halesår vurderes at have været til stede i mindst 1-2 uger baseret på mængden af reparationsvæv og arvæv. Tilstanden vedr. klovbylden, herunder haltheden, vurderes at have været til stede i mindst 1 -2 uger baseret på forekomsten af fast bindevæv i området omkring klovbylden.
Besætningsansvarlig oplyste ved kontrollen at alle grisene i den pågældende sti var blevet behandlede med antibiotika da de blev indsat i stien i forbindelse med et udbrud af halebid 2-3 uger før kontrollens start, samt at de kun havde fået den ene behandling. Grisen var ikke efter endt behandling tilset af en dyrlæge ifølge besætningsansvarlig.
Besætningsansvarlig aflivede grisen i forbindelse med kontrollen.
… besætningsansvarlig… oplyste under kontrollen at der i besætningen ikke blev anvendt smertestillende medicin, kun antibiotika og grisen er således ikke behandlet med smertestillende medicin og at begge lidelser vurderes at være smertevoldende.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket bedst ville være sket ved, at den var blevet sufficient behandlet og anbragt i en korrekt indrettet sygesti, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, tilset af en dyrlæge, da det blev klart at behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at den blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis eller blev aflivet, inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at grisen, der fremstod nedstemt, støttehalt på det venstre bagben og kun rejste sig nødigt ved opdrivning og med en klovbyld samt et kronisk inficeret halebid, ved ikke at have været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat alternativt aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven § 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger.
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådes udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, samt. stk. 12 jf. stk. 13 ved at have 1 gris med halebid og klovbyld uden at den var håndteret korrekt og flyttet til sygesti med blødt leje, tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, hvilket vurderes at være groft uforsvarlig behandling jævnfør dyrevelfærdsloven samt velfærdsmæssige mindstekrav til hold af grises § 50 stk. 1 og stk. 2, jf. § 84, stk. 1, stk. 3 og stk. 4 i samme bekendtgørelse.
Afgjort ved bødeforelæg på 30.000 kr.