Rådet udtalte 5. september 2023:
Spørgsmål 1:
Har grisen i kraft af den konstaterede lidelse efter rådets vurdering været udsat for uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Indledningsvis skal det oplyses, at det ikke har været muligt at rekvirere det originale billedmateriale, idet dette var bortkommet.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 26. august 2020:
”blev leveret et slagtesvin med akut halebid med nekrotisk halespids, der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.
… Samme dyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at slagtesvinet blev transporteret adskilt.
…
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde en hævet, rød og øm hale med nekrotisk halespids. Dyret værgede sig mod palpation/berøring af halen, hvor denne var øm, rød og hævet. Halen havde endvidere flere pustuløse opbrud både i og foran det røde, hævede område.”
Af sektionsrapport af 1. december 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og
Husdyrvidenskab, KU-SUND, fremgår følgende:
”Præparaterne målte hhv. ca. 44 x 26 cm (højre) og 45 x 25 cm (venstre).
Ved inspektion af præparaterne fandtes på det højre hudpræparat, en hale som var ca. 14 cm lang og 6,5 cm bred ved basis. De distale ca. 6 cm af halen fandtes nekrotisk (sort misfarvet), og der fandtes en tydelig demarkationslinje imellem det nekrotiske og det vitale væv, der var beliggende proximalt herfor. Ved dorsum af halen fandtes stedvist mindre ulcerationer i huden. Efter sagittal gennemsavning af halen, fandtes den at bestå af i alt 9 halehvirvler, hvoraf den yderst hvirvel fandtes delvist nekrotisk (kridtlignende i den distale ende). I det vitale væv på halen fandtes subcutant ødem og plegmonedannelse, strækkende fra den nekrotiske overgang og ca. 6 cm i proximal retning. Der kunne makroskopisk ikke erkendes tegn på reparatoriske forandringer. På det venstre hudpræparat fandtes ingen læsioner.
…
Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse fandtes en diffus inflammatorisk reaktion med en blandet cellepopulation, domineret af neutrofile granolucytter. Fundet var foreneligt med plegmonedannelse og multiple microabscesdannelser. Ligeledes fandtes multifokal trombose og bakteriel kolonisering på den nekrotiske overflade. Endvidere fandtes multifokal proliferation af fibroblaster og angiogenese (karnydannelse), forenelig med endnu ikke fulminant granulationsvævsdannelse.
Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet var sæde for et kronisk, nekrotiserende halesår med tab af knoglevæv, trombose, samt subcutan plegmone- og microabscesdannelse. På baggrund af de histologiske fund, vurderes såret at have en alder på 3-4 dage.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at dyr med alvorlige halesår/halebid ved de daglige tilsyn i besætningen skal identificeres og deres tilstand afhjælpes. Dette bør ske ved, at dyret flyttes til en sufficient indrettet sygesti, eventuelt behandles/tilses af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedres væsentligt, bør dyret aflives.
Såfremt grisen, som ved ankomst til slagteriet fremstod med et 3-4 dage gammelt halebid med nekrotisk halespids, i besætningen ikke har været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti og behandlet, finder Rådet, at grisen, under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder da, at grisen under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtegrisen, der blev transporteret separeret fra de andre grise på vognen, og som ved ankomsten til slagteriet fremstod med alvorligt halesår, ikke var egnet til transport.
Rådet finder, at grisens tilstand har været tydelig ved læsningen. Under læsning og transport har grisen været udsat for risiko for stød mod vognens inventar, hvorved den har været udsat for betydelig grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe, og den er ikke behandlet under hensyntagen til dens behov.
Lægges ovennævnte samt sagens akter til grund, finder Rådet, at grisen, ved at blive læsset og transporteret separeret fra øvrige grise, har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Kan besvarelsen af spørgsmål 1 variere fra sag til sag efter, hvor fremskreden lidelsens er?
Svar ad 2:
Ja den vil, afhængig af tilstanden hos den enkelte gris, kunne variere.
Spørgsmål 3:
Kan grisens legemstemperatur, målt til 39,6°, være et udslag af halelidelsen?
Spørgsmål 4:
Hvad er normaltemperaturen for et raskt individ?
Svar ad 3-4:
Ja det er muligt, men ikke nødvendigvis et udslag af halelidelsen. Legemstemperaturen hos slagtegrise vil normalt ligge indenfor intervallet 38,5 til 39,5 ?c hos dyr i hvile, og som i tilslutning til temperaturtagningen ikke har været udsat for fysisk anstrengelse herunder transport, hvor det vil være forventeligt, at der kan være en øget legemstemperatur. Med henblik på yderligere skal der henvises til litteratur på området.
Spørgsmål 5:
Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 5:
Nej.
Afgørelse:
Der var to tiltalte i sagen.
Svineproducent:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1 og transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1 ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som svineproducent at have behandlet en gris groft uforsvarligt i besætningen, idet tiltalte undlod – selv om grisens hale efter bid var betændt og nekrotisk – at flytte den til sufficient indrettet sygesti og om nødvendigt tilkalde dyrlæge og/eller foretage aflivning, hvorpå tiltalte lod grisen læsse og transportere til slagteri, selvom den ikke var transportegnet (uforsvarlig behandling).
Transportvirksomhed:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, jf. stk. 12 og stk. 13, jf. § 2 samt transportbekendtgørelsens § 37, stk. 1, nr. 1, og nr. 4, jf. stk. 3 ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som transportør af levende slagtesvin at have været ansvarlig for, at tiltaltes chauffør behandlede den nævnte gris uforsvarligt, idet chaufføren lod grisen læsse og transportere til slagteri, selvom dens hale efter et bid var betændt og nekrotisk og som følge af lidelsen var transportuegnet.
Efter bevisførelsen, de foreviste fotos, forklaringen fra embedsdyrlægen og udtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd lagde retten til grund, at der ikke var tvivl om, at de tiltalte selskaber var skyldige.
Svineproducenten, som både var tiltalt for groft uforsvarlig behandling af grisen under opholdet i besætningen og uforsvarlig behandling af grisen under transport, blev frifundet for den del af tiltalen, der vedrørte groft uforsvarlig behandling af grisen i besætningen, i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand herom.
De tiltalte selskaber var i dette omfang skyldige.
Henset til den urimeligt lange sagsbehandlingstid, der ikke kunne bebrejdes de tiltalte selskaber, sammenholdt med at forholdene var begået forud for bødevedtagelserne af 29. april 2021 blev det i overensstemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand herom lagt til grund - at de forskyldte bøder skulle bortfalde, således at der ikke blev idømt en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.
Som følge af den urimeligt lange sagsbehandlingstid skulle statskassen betale sagens omkostninger.