2022-24-0152-00627

Slagtegris med halesår blev transporteret til slagteriet

24-08-2023

Skrivelse af 15. november 2022 fra Nordjylland Politi (5100-89110-00072-22).
En slagtegris med halesår/halebid med vævstab blev transporteret til slagteriet. Grisen var ikke separeret fra de andre grise under transporten.

Rådet udtalte 24. august 2023:

Spørgsmål 1:

Finder rådet, at besætningsejer ved at have lade dyret gå i besætningen i ikke under en uge med be­skrevne lidelse, uden at have give dyret sufficient behandling eller lade dyret aflive derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, va­rigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald vurdere rådet, at der er tale om uforsvarlig el­ler groft uforsvarlig behandling af grisen.

Spørgsmål 2:

Finder rådet, at slagtesvinet ved at være transporteret fra besætningen til slagteriet ikke at have væ­ret behandlet omsorgsfuldt og ikke beskyttet dyret bedst muligt mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe, og i bekræftede fald finder rådet da, at der er tale om uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyret.

Svar ad 1-2:

Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 25. maj 2022, at der blev leveret en slagtegris, der tydeligt og erkendeligt havde sår på halen med nekrose og vævstab. Af foto 2, billedtekst fremgår

”Halestumpen er tydeligt rød, hævet og ej afhelet Vævet er nekrotisk (med vævsdød)”. Af foto 6, billedtekst fremgår ”Slagtekroppen var stærkt muskeldegenereret - en lidelse der oftest ses hos stressede dyr og resulterer i lys, væskedrivende muskulatur, som det her ses på et indsnit i kammuskulaturen. Tilstanden var så højgradig og udbredt, at det første til totalkassation af slagtekroppen.” Grisen var ikke transporteret adskilt fra de andre grise under transporten.

Af sektionsrapport af 1. november 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og

Husdyrvidenskab, KU-SUND, fremgår følgende:

”Sektion:
Præparatets dele målte hhv. ca. 33,5 x 16,5 cm og 31 x 18,5 cm.

Ved inspektion af præparatets 2 dele fandtes den sagittalt gennemsavede hale at være delvist manglende, og bestod af halebasis med en længde på ca. 6 cm og en samlet bredde på ca. 4,5 cm. I enden af halestumpen fandtes en cirkulær ulceration som omfattede hele den caudale ende af halen. Ulcerationen havde let irregulære sårrande med stedvist nekrotisk sårskorpe og central blotlægning af knoglevæv. Ved inspektion af den sagittale snitflade fandtes halestumpen at indeholde 3 1/2 halehvirvler, hvoraf den yderste halve hvirvel fandtes i relation til såroverfladen, og var blotlagt. I sårranden fandtes reparatorisk væv med en tykkelse på op til 0,3 cm. Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af halesåret til histologisk undersøgelse.

Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse fandtes i relation til ulcerationen stedvis udtalt vævsnekrose med diffus infiltration domineret af delvist henfaldne neutrofile granulocytter (plegmone). Endvidere fandtes multifokal trombose, proliferation af fibroblaster og angiogenese (karnydannelse), foreneligt med nydannet granulationsvæv.

Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for et kronisk, nekrotiserende halesår med blotlægning og tab af knoglevæv, trombose og subcutan plegmonedannelse. På baggrund af graden af reparatorisk væv, vurderes såret at have en alder på ikke under 1 uge.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at grise med alvorlige halesår/halebid ved de daglige tilsyn i besætningen skal identificeres og deres tilstand afhjælpes. Dette bør ske ved, at grisene flyttes til en sufficient indrettet sygesti, eventuelt behandles/tilses af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedres væsentligt, bør grisene aflives.

Lægges sagens akter til grund, herunder det forhold at grisen ved ankomst til slagteriet fremstod med tab af en større del af halen og med en ulcerereret halestump med blotlægning af knoglevæv, finder Rådet, at grisens situation for længst burde have været afhjulpet. Rådet finder, at grisen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder på den baggrund, at grisen under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.

Lægges ovennævnte samt medsendte foto til grund, finder Rådet, at slagtegrisen, der blev transporteret blandt de øvrige grise på vognen og ved ankomsten til slagteriet fremstod med alvorlige kronisk halesår, ikke var egnet til transport.

Rådet finder, at grisens tilstand har været tydelig ved læsningen. Under læsning og transport har grisen været udsat for risiko for bid og puf fra andre grise samt stød mod vognens inventar, hvorved den har været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe, og den er ikke behandlet under hensyntagen til dens behov.

Lægges ovennævnte samt fremsendte sagsakter herunder foto til grund, finder Rådet, at grisen, ved at blive læsset og transporteret tillige ikke adskilt fra de andre grise, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 2 og 3.

Spørgsmål 3:

Giver sagens fakta rådet anledning til bemærkninger.

Svar ad 3:

Rådet skal henvise til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste samt Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Sigtelse opgivet vedrørende besætningsejer og transportvirksomhed, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, der siger at, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte en påbegyndt efterforskning, kan beslutningen om at indstille efterforskningen træffes af politiet, såfremt der ikke har været rejst sigtelse.

Begrundelsen herfor var, at Fødevarestyrelsen havde oplyst, at forholdet ikke ville være blevet politianmeldt, såfremt det var begået i dag. Sagen ville være blevet håndteret med en indskærpelse til både besætningsejer og transportvirksomhed.