Rådet udtalte 10. oktober 2023:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedrørende gris K 11 lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, om grisen i forbindelse med transporten den 15. juli 2021, efter Rådets vurdering har været udsat for en uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedrørende gris K 11 lægges til grund, anmoder jeg Rådet om at besvare, om grisen i besætningen forud for transporten den 15. juli 2021, efter Rådets vurdering har været udsat for en uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling
Svar ad 1 og 2:
Følgende fremgår blandt andet af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. juli 2021:
”Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et alvorligt og inficeret halesår med vævsdød, jf. bilag 3, foto nr. 1. Halen var hævet og rød i midterste del af halen, medens spidsen af halen var sort pga., at halen var sæde for en akut nekrotiserende tilstand, jf. bilag 3, foto nr. 2; desuden var der et ulcererende sår på undersiden af halen med nekrotiserende sårrande… Dyret var lettere øm ved berøring...”
Endvidere fremgår, at dyret ikke var transporteret separat fra de andre dyr.
Af sektionsrapport af 5. juli 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND, fremgår følgende:
” ”… Præparaterne var slagtermæssigt behandlet og omfattede følgende:
- Et hudstykke med påsiddende hale i sammenhæng med højre forben afskåret i skulderleddet. Præparatet var tatoveret 5 gange med ”…” og fire gange med ”…”.
- Et bækkensegment fra venstre side, sagittalt gennemsavet, inkluderende de sidste fire lændehvirvler og os sacrum.
- Et lungesæt
Præparaterne blev optøet og obduceret tirsdag den 28. juni 2022.
Sektion:
- Præparatet målte ca. 115 x 60 cm. Halen havde en længde på ca. 14 cm og var ca. 5,5 cm bred ved basis. Ved inspektion af halen fandtes en ulceration udgående fra halespidsen, som strakte sig ca. 4 cm i proximal retning. Såret var stedvist belagt med en tør og nekrotisk sårskorpe og de yderste ca. 1 cm af halen fandtes nekrotisk. Den proximale del af såret fandtes stedvist belagt med granulationsvæv og på overgangen til den vitale hud fandtes multiple fistulære opbrud lateralt på venstre side af halen. Ca. midt på halen fandtes en diffus fortykkelse med en bredde på ca. 3,3 cm. Ved sagittal gennemsavning af halen, fandtes denne at bestå af 12 hvirvler, hvoraf de to mest distale hvirvler var blotlagte i såret og delvist manglende. I fjerde hvirvel fra spidsen (i relation til den diffuse hævelse) fandtes en kronisk purulent og sekvestrerende osteomyelitis, med fistulære opbrud til hudoverfladen. I modsatte ende af præparatet fandtes det påsiddende højre forben, som havde en længde på ca. 42 cm, og var ca. 10 cm dybt. Ved inspektion af benet fandtes en cirkulær, flukturerende hævelse i huden dorsolateralt umiddelbart proximalt for carpus, som havde en diameter på ca. 6,5 cm. Ved sagittal gennemsavning af benet fandtes hævelsen at være en absceshule beliggende i muskulaturen med en bindevævskapsel, der havde en tykkelse på op til 1,5 cm. I den distale fysislinje på ulna fandtes et område på ca. 3 cm i diameter med en kronisk purulent osteomyelitis. Den intramuskulære absces er forenelig med et fistulært opbrud fra knogleinfektionen i ulna.
- Bækkenpræparatet målte ca. 38 x 14 cm, med en højde på ca. 10,5 cm.
Ved inspektion af præparatet fandtes umiddelbart ventralt for os sacrum en abscesdannnelse på ca. 3,5 x 2,5 x 2 cm, hvorpå der var gjort indsnit ved modtagelsen. Abscesdannelsen havde et indhold af ca. 10 ml inspisseret pus og en omkransende bindevævskapsel med en tykkelse på op til 0,5 cm. Abscessens placering var foreneligt med lokaliteten for sacral-lymfeknuden.
- Lungerne målte hhv. ca. 29 x 14, 5 og 34 x 13,5 cm. Ved inspektion af lungesættet fandtes i lungeparenchymet disseminerede cirkulære processer med en diameter på 0,5-1 cm. Processerne var faste ved palpation, rødlige og omkranset af en smal zone af atelektatisk lungevæv. Ved indsnit på processerne fandtes disse primært at bestå af en bindevævskapsel med en tykkelse på ca. 0,2 cm og et indhold af en sparsom mængde inspisseret pus.
Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparaterne er sæde for et kronisk, nekrotiserende halesår med blotlægning og tab af knoglevæv, samt en kronisk, purulent og sekvestrerende osteomyelitis i en halehvirvel med fistulære opbrud. Endvidere var præparaterne sæde for en kronisk, purulent osteomyelitis i ulna på højre forben, ligeledes med fistulært opbrud og intramuskulær abscesdannelse. I sacralregionen var præparatet sæde for en kronisk apostematøs lymfadenitis i In. sacrale, og lungesættet var sæde for en kronisk dissemineret, apostematøs, embolisk pneumoni. Fundene er foreneligt med et primært kronisk halesår med sekundære læsioner som følge af pyæmi. Baseret på graden af bindevævsnydannelse i forbindelse med diverse læsioner vurderes disse at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at dyr med alvorlige halesår/halebid ved de daglige tilsyn i besætningen skal identificeres og deres tilstand afhjælpes. Dette bør ske ved, at dyret flyttes til en sufficient indrettet sygesti, eventuelt behandles/tilses af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedres væsentligt, bør dyret aflives.
Såfremt grisen, som ved ankomst til slagteriet fremstod med et flere uger gammelt halebid med nekrotisk halesår med blotlægning og tab af knoglevæv og sekundære læsioner, ikke har været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti og behandlet, finder Rådet, at grisen i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder da, at grisen under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at slagtegrisen, som ved ankomsten til slagteriet fremstod med et alvorligt og inficeret halesår med vævsdød, ikke var egnet til transport.
Rådet finder, at grisens tilstand har været tydelig ved læsningen. Under læsning og transport har grisen været udsat for risiko for stød mod vognens inventar, hvorved den har været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe, og den er ikke behandlet under hensyntagen til dens behov.
Lægges ovennævnte samt sagens akter til grund, finder Rådet, at grisen, ved at blive læsset og transporteret, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte oplysninger vedrørende gris K 11 lægges til grund, herunder oplysningerne om det synlige halesår og derudover at der var knoglemarvsbetændelse i rygrad og pyæmi, blodforgiftninsbylder i lungerne og opbrud af små bylder på selve halen, anmoder jeg Rådet om at besvare, om grisen - når kun henset til det synlige halesår - dels under transporten og dels i besætningen forud herfor, har været udsat for en uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling.
Svar ad 3:
Rådet finder ikke dette ændrer på vurderingen og skal henvise til svar ad 1 og 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg om at blive oplyst herom.
Svar ad 4:
Rådet skal henvise til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste samt Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Påtaleopgivelse, jr. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, begrundet i Fødevarestyrelsens ændrede sanktionspraksis, hvor der i højere grad anvendes forvaltningsretlige sanktioner. Denne sag ville derfor på nuværende tidspunkt være blevet håndteret med en indskærpelse frem for politianmeldelse.