Rådet udtalte 28. november 2023 :
Spørgsmål 1:
Det veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse, om hvorvidt behandlingen af svinet med halesår, ud fra sagens akter vurderes at udgøre mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling, jf. dyreværnslovens § 1, § 58, stk. 2, jf. stk. 1.
Det bedes endvidere specificeret, hvilke elementer, der - i givet fald - ligger til grund for vurderingen af, om der er tale om henholdsvis mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Rådet finder spørgsmålet upræcist og forstår spørgsmålet således:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse, om hvorvidt svinet med halesår, i besætningen samt ved at blive transporteret ud fra sagens akter, har været udsat for mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 20. september 2021:
” … den 14. september 2021 kl. 12.20 konstaterede, at der fra ovennævnte besætning samme dag blev leveret 205 dyr.
Heraf havde 1 af dyrene et halesår som følge af halebid af en karakter der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.
…
Embedsdyrlæge… foretog det levende syn af dyrene. Samme dyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at dyret ikke var transporteret adskilt fra de øvrige dyr. Dyret blev efter aflæsning taget fra til sygefolden.
…
Kontrolfund og vurdering af det konstaterede:
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et halesår, formentlig som følge af halebid. Der kunne tydeligt erkendes en klar overgang mellem raskt væv og sygt væv. Ved undersøgelse og palpation (berøring) af halen fandtes halen rød, hævet og let fugtig. Det yderste af halespidsen var nekrotisk væv (sort, flosset, koldt og dødt væv). Neden for det nekrotiske område fandtes fugtigt granulationsvæv (reparationsvæv) og betændelse. Selve halen fandtes at være øm for berøring og det yderste nekrotiske væv fandtes at være koldt ved berøring.
Dyret var normalt i huld, havde normal bevægelse, men udviste tegn på ubehag i form af at forsøge at skjule halen ved berøring.
Dyrets temperatur blev målt i endetarmen, her kunne det konstateres, at dyret havde en kropstemperatur i den meget høje ende af det normale eller subfebril tilstand (39,4◦C).
…
Efter slagtemæssig behandling fandt embedsdyrlæge… et halesår, hvor de yderste ca. 7 cm af halevævet var afficeret.
Der blev konstateret nekrotisering af den yderste del af halen samt akut inflammatorisk reaktion (rødme, hævelse) i resten af halen.
Der er også blevet konstateret akut, embolisk, fokal, apostematøs pneumoni, formentlig som følge af pyæmi (blodforgiftning med byldedannende bakterier, som nået frem til lungerne). Dette er en alvorlig generaliseret tilstand som giver feber og ubehag.
Der vurderes at dette er opstået som følge af generaliseret (systemisk) spredning af patogene mikroorganismer, hvor halelæsionen fungerede som indgangsporten for infektionen. Der vurderes at spredning af infektion med blodet har forårsaget subfebril tilstand (lige under det, det betegnes som febril tilstand eller feber) hos grisen. Subfebril tilstand (“Sub” betyder “under”) betegner den tilstand, der ligger mellem den høje ende af det normale kropstemperatur og decideret febril tilstand eller feber.
Akut pneumoni er i sig selv en kassationsårsag. Derudover fandtes der generaliseret muskeldegeneration. Dyret blev totalkasseret, if. bilag 5.
På baggrund af ovenstående kontrolfund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at halesåret har været til stede hos dyret i mindst 7 dage.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at dyr med alvorlige halesår/halebid ved de daglige tilsyn i besætningen skal identificeres og deres tilstand afhjælpes. Dette bør ske ved, at dyret flyttes til en sufficient indrettet sygesti, eventuelt behandles/tilses af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedres væsentligt, bør dyret aflives.
Rådet finder ikke i sagsakterne beskrivelse af under hvilke forhold og omstændigheder grisen har opholdt sig i besætningen, herunder om den har været opstaldet i sygesti, blevet behandlet, tilset af dyrlæger, eller om der er sket en bedring i dens tilstand.
Såfremt slagtegrisen ikke har været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti og tilstanden bedret væsentligt, finder Rådet, at grisen, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder da, at slagtegrisen under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Lægges ovennævnte og sagens akter til grund, finder Rådet, at grisen, der blev transporteret sammen med de andre grise på vognen og ved ankomsten til slagteriet fremstod med et tydeligt erkendeligt åbent nekrotisk halesår, der var øm for berøring, ikke var egnet til transport. Rådet finder, at slagtegrisen under læsning og transport har været udsat for risiko for bid og puf fra de andre grise samt stød mod vognens inventar, hvorved dyret har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at slagtegrisen under læsning og transport til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes indgå i udtalelsen.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr samt Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer blev tiltalt for overtrædelse af dyreværnslovens § 58, stk. 2 jf. stk. 1 og stk. 12 og stk. 13 jf. § 2 og § 3 og Rådets forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og punkt 2, jf. bekendtgørelse nr. 26 af 13. januar 2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1 nr. 1 og nr. 6 samt stk. 3, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv at være ansvarlig for at et svin blev behandlet groft uforsvarligt, idet det havde et halesår som følge af halebid, hvor yderste del af halespidsen var nekrotisk og der var betændelse i halen, samt at det havde blodforgiftning med byldedannede bakterier i lungerne, hvorved det har været udsat for unødig smerte, lidelse, angst og varigt mén, ligesom det ikke har været behandlet omsorgsfuldt og udsat for grovere uforsvarlig behandling.
Straffet med bøde på 10.000 kr.