2023-24-0152-00667

Slagtegris med udposning ved navlestedet med sår blev transporteret til slagteri

28-11-2023

Skrivelse af 28. februar 2023 fra Midt- og Vestsjællands Politi (1200-89107-00002-22).
Ved det levende syn på slagteriet observerede embedsdyrlægen en gris med en udposning ved navlestedet med sår på undersiden. Slagtegrisen var ikke separeret fra de andre grise under transporten, og fremstod alment påvirket, afkræftet og bleg ved ankomst til slagteriet.

Rådet udtalte 28. november 2023:

Spørgsmål 1:

Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse om, hvorvidt behandlingen af slagtesvinet i forhold 1 og 2, ud fra sagens akter, vurderes at udgøre uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig be­handling eller mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2 og § 58, stk. 1, stk. 2 og stk. 3?

Det bedes endvidere specificeret, hvilke elementer, der - i givet fald - ligger til grund for vurderingen af, om der er tale om henholdsvis uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller mis­handling.

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 14. november 2022:

”Baggrunden for anmodningen er, at undertegnede embedsdyrlæge ved levende syn på slagteriet … konstaterede, at der fra ovennævnte besætning samme dag blev leveret 185 dyr.

Heraf havde 1 af dyrene et sår i brok-lignede udposning i navleområdet af en karakter der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse… Samme dyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at dyret ikke var transporteret adskilt fra de øvrige dyr.

Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et sår på et broklignede udposning (med størrelse ca. 5x10x8 cm) i navleregio­nen. Der kunne tydeligt erkendes en klar overgang mellem raskt væv og sygt væv.

Ved undersøgelse og palpation (berøring) fandtes såret og omkringliggende væv, hud rød, hævet og let fugtig. Den yderste del af sårets væv var nekrotisk væv (sort, flosset, koldt og dødt væv). Neden for det nekrotiske område fandtes fugtigt granulationsvæv (reparationsvæv) og betændelse. Selve sårrande fandtes at være øm for berøring og det yderste nekrotiske væv fandtes at være koldt ved berøring.

Dyret var almenpåvirket, afkræftet (gik sidst i flokken), udviste tegn på stress (skri­gende og rystende), med normalt huld, bleg.

Dyret var uvilligt at bevæge sig, uinteresseret i omgivelsen i sygefolden, var tilbøjelig at lægge sig ned pga. stærkt ubehag.

Dyrets temperatur blev målt i endetarmen, her kunne det konstateres, at dyret var subfebrilt (39,4 C), dvs. forhøjet kropstemperatur på grænsen med feber.

Efter slagtermæssig behandling fandt undertegnede embedsdyrlæge et sår på den broklignede udposning, hvor de yderste ca. 7 cm af udposningen var afficeret.

Der blev konstateret nekrotisering af den yderste del af sårets væv (der omfattede hud, underhud, muskulær) samt akut inflammatorisk reaktion (rødme, hævelse) i resten af broksækken.

Subfebril tilstand er en alvorlig generaliseret tilstand som, i den akutte stadie, giver feber og ubehag, og spredning af infektionen vil medføre stærkt påvirket almenbefin­dende.

Der vurderes at dette er opstået som følge af generaliseret (systemisk) spredning af patogene mikroorganismer, hvor læsionen fungerede som indgangsporten for infek­tionen.

Der er også blevet konstateret komplikationer i form af bleghed af kroppen og især tarmsæt (mavesår blev ikke konstateret). Dyret blev totalkasseret…”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet anser slagtegrise med brok/udposninger ved navlestedet og med sårdannelser på brokket/udposningen for uegnede til transport, og sådanne grise skal afvises inden transporten og aflives i besætningen.

Rådet finder endvidere, at grise med brok/udposninger ved navlestedet bør undergå en nøje undersøgelse inden transport, således at undersiden af broksækken/udposningen undersøges ved inspektion/palpation for således at sikre, at dyr, der ikke er transportegnede, kan frasorteres. Den løbende vurdering i besætningen forebygger, at grise med alvorlige sår bliver læsset og transporteret, idet der således allerede inden læsning har været fokus på disse dyr. 

Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at slagtegrisen ikke var egnet til transport, og at dens tilstand har været tydeligt erkendelig forud for transporten med en udposning ved navlestedet med sår samt almen påvirkning og bleghed.

Ved at være læsset og transporteret i den beskrevne almentilstand med de beskrevne læsioner, finder Rådet, at slagtegrisen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at slagtegrisen, ved at være læsset og transporteret til slagteriet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagen i øvrigt giver Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger, bedes disse li­geledes indgå i udtalelsen.

Svar ad 2:

Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Besætningsejer og transportør blev begge påtaleopgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, der handler om, at sagens gennemførelse ikke står i rimeligt forhold til forventet straf.

Begrundelsen herfor var, at anklagemyndigheden ud fra de samlede omstændigheder i sagen vurderede, at de vanskeligheder, omkostninger og den tid, det ville kræve at gennemføre en retssag, ikke stod i rimeligt forhold til den straf, man forventede, at de tiltalte ville kunne blive idømt. 

Man lagde vægt på sagens alder og den omstændighed, at Fødevarestyrelsen i dag ville afgøre lignende sager uden politianmeldelse.