Rådet udtalte 6. februar 2023:
Spørgsmål 1:
Rådet anmodes om at foretage en vurdering af uforsvarligheden.
Såfremt sagens akter lægges til grund, har so nr. x derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. maj 2021 samt af det ledsagende billed- og videomateriale, at to embedsdyrlæger d. 16. december 2019 foretog uanmeldt kontrolbesøg i sigtedes svinebesætning.
”Under kontrollen blev der fundet flere søer i besætningen, som havde skuldersår, men som stod opstaldet i almindelige stier uden blødt underlag. …
So nr. x var mager …, og den havde et svært kronisk skuldersår på over 5 cm i diameter på venstre skulder … Ved nærmere undersøgelse af skuldersåret vurderedes det, at det var omgivet af fortykker rand, havde veldefinerede sårkanter og vurderedes ikke at være frit forskydeligt i forhold til det underliggende væv. …
Soen værgede sig ved berøring af såret som tegn på, at det var ømt. Ligeledes fandtes et skuldersår på soens højre side, som målte >2 og <5 cm i diameter … So nr. x stod i en almindelig sti uden blødt leje, og den skulle have været sat i en indrettet sygesti eller være aflivet.
Der sås ligeledes hævelse på venstre forben og trykning med sår til følge på venstre bagben …, som tegn på hårdt underlag”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Rådet finder, at udviklingen af kroniske skuldersår påfører søerne ikke ubetydelig smerte, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe. Kroniske skuldersår er en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Får søerne rødme på skuldrene, skal de opstaldes på et blødt underlag og løbende underkastes en omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres med udsigt til opheling, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at so nr. x´s situation for længst skulle have været afhjulpet i besætningen, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville været sket ved, at soen blev flyttet i sygesti med blødt underlag, så snart den fik rødme på skuldrene, løbende var blevet vurderet, og såfremt tilstanden ikke bedredes, var blevet aflivet, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet. Tilsvarende burde soen, da den udviklede sår på venstre bagben, have været flyttet til sygesti med blødt underlag, løbende været vurderet, behandlet eller aflivet.
Rådet finder, at soen under sygdomsforløbet i besætningen med udvikling af skuldersår på begge skuldre samt hævelse af venstre forben og trykningssår på venstre bagben, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagens akter lægges til grund, har so nr. y derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Det fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 17. maj 2021 samt af det ledsagende billed- og videomateriale, at de to embedsdyrlæger ved kontrolbesøget d. 16. december 2019 også konstaterede følgende:
”So med øremærkenummer y var mager …, og den var dækket af ældre rifter i hovedet, på ørerne og på kroppen… Den havde forvoksede klove på alle fire ben …. Soen rejste sig meget besværet ved insisterende opdrivning og stod kortvarigt med støtte fra inventaret. Den gav udtryk for smerte i form af skrig i forbindelse med, at den nødigt og meget besværet rejste sig … der lå uspist foder i krybben som tegn på påvirket almenbefindende med nedsat appetit.
Soen havde hverken fået tildelt blødt underlag eller sat i sygesti og var ikke sat i behandling eller aflivet”.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte til grund finder Rådet, at so nr. y´s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Soen burde for længst have været flyttet til en sufficient indrettet sygesti og undersøgt og behandlet, herunder blevet passende klovbeskåret og eventuelt tilset af en dyrlæge eller alternativt aflivet. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde soen have været aflivet.
Rådet finder, at soen, under sygdomsforløbet i besætningen med udvikling af forvoksede klove og tydeligt besvær ved at rejse sig og med påvirket almenbefindende, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at soen herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 3:
Ingen kommentarer.
Afgørelse:
Tiltalt for overstrædelse af dagældende dyreværnslov § 28, stk.2, jf. stk. 1, og stk. 9, jf. § 1, § 2 og § 3, og § 19, stk. 1, jf. § 55 i dagældende bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landsbrugsdyr, nugældende dyrevældfærdslov § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, jf. § 2, § 3 og § 18 samt § 84, stk. nr. 1, jf. § 50 i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssigt mindstekrav til hold af grise, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som besætningsejer, som følge af mangelfuldt tilsyn og instruktion af personalet, at være ansvarlig for at to søer blev udsat for groft uforsvarlig behandling, idet de ikke havde været behandlet forsvarligt og beskyttet bedst muligt mod smerte, lidelse, angst varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke havde været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset, fodret, vandet og passet under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i oversensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, ligesom syge eller tilskadekomne dyr omgående skulle have haft passende behandling, og hvis dyrene ikke kom sig hurtigt af denne behandling, skulle dyrene have været aflivet straks eller også skulle en dyrlæge have været konsuleret hurtigst muligt. Om fornødent skulle dyrene have været isoleret i et passende rum med tør og bekvem strøelse.
Sagen blev afgjort med et bødeforlæg på 17.500 kr. Bøden var nedsat på grund af lang sagsbehandlingstid.