Springhalt gris var ikke håndteret i besætningen

Rådet udtalte 3. oktober 2023:

Spørgsmål 1:

Om besætningsejer eller dennes ved ikke at have behandlet grisen for dens lidelse tidligere, isat den i sygesti eller aflivet grisen, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt og udsat slagtesvinet for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald

Spørgsmål 2:

Om besætningsejer eller dennes ansatte derved har udsat grisen for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling

Svar ad 1 og 2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 18. november 2022 vedrørende krydsoverensstemmelseskontrollen den 6. oktober 2022:

”Grisen gik i en almindelig sti med beton- og spaltegulv sammen med ca. 10 andre grise af samme størrelse (nor­mal belægningsgrad). Grisen blev anslået til at veje ca. 50kg. Fra staldgangen kunne det let og tydeligt ses, at gri­sen var springhalt på højre bagben, da landbrugeren fik rejst grisen. Landbruger hjalp med at få grisen separeret fra og ud på staldgangen. Der kunne ses en kraftig hævelse omkring haseleddet på ca. 10 cm i diameter. Da grisen kom op kunne det tydeligt ses, at grisen ikke tog støtte på benet (springhalt). Ved undersøgelse på staldgangen føltes hævelsen helt fast og ikke med forøget varme. Dertil kunne det tydeligt ses, at grisen også havde et halebid. Ude på staldgangen kunne der endvidere ses uregelmæssige og flossede sårrande på halebidet, samt ved undersø­gelse føltes halen varm og fast, hvilket indikerer inflammation i halen. Dog føltes det fortykket og koldt i sårran­dene, hvilket indikerer en mere kronisk tilstand med nekrose yderst i sårrandene. De uregelmæssige og flossede sårrande er tegn, at de andre grise i stien har bidt i såret.

Landbruger oplyser, at de ikke tidligere havde set denne gris og den havde ikke været behandlet på noget tids­punkt.

Landbruger aflivede grisen på opfordring fra kontrollen.

Efter aflivning blev højre bagben medtaget til yderligere undersøgelse.

Benet blev gennemskåret, hvor der kunne erkendes (ses) en ledbetændelse i haseleddet med overgriben til lår­bensknoglen (femur) i form af en uregelmæssig ledflade og degeneration af knoglevæv. Derudover kunner der også ses multiple periartikulære abscesser (lednære bylder) på begge sider af haseleddet. Mængden af arvæv blev opmålt til 8mm.

Arvæv kan erkendes (ses) efter 7 dage, og vokser herefter med maksimalt 0,5mm pr. dag. Dermed har grisens li­delse været til stede i flere uger.”

Rådet forstår det således, at der henvises til tibia og ikke femur.

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også være blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt inden for en uge, burde grisen have været aflivet.

Ved ikke at have været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti, behandlet og eventuelt tilset af en dyrlæge eller aflivet på et langt tidligere tidspunkt, finder Rådet, at grisen, der ved kontrollen fremstod springhalt på højre bagben med hævelse af hasen foranlediget af ledbetændelse med overgriben til knogle (tibia) og multiple bylder samt med et kronisk, trevlet halebidssår med vævsdød, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har været ikke behandlet omsorgsfuldt.

Rådet finder, at grisen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, 9, stk. 1 og 18, stk. 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?

Svar ad 3:

Der skal henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr, der kan findes på www.detvetsund.dk.

Afgørelse:

Tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdsloven § 58, stk. 2 jf. stk. 14 jf. § 2, 3 og § 18 stk. 1 samt bekendtgørelse nr. 1742 om dy­revelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84 jf. § 50, ved som besætningsejer og landmand, at have udsat en gris for groft uforsvarlig behandling, i det grisen var springhalt på højre bagben grundet kraftig hævel­se på ca. 10 cm omkring haseleddet, ligesom den havde et halebid, uden at grisen var sat i sygesti.

Straffet med bøde på 20.000 kr.