Rådet udtalte 6. juni 2023:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har soen nr. … derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 7. januar 2022 vedrørende tilsynet d. 11. november 2021:
”So nr. … gik i sygesti med dybstrøelse (blødt leje).
Soen var springhalt på venstre bagben, og den havde kronisk uhelbredelig betændelse formentlig både i selve haseleddet og i det periartikulære (omgivende) væv. Hasen havde en delvist fast hævelse, 1,5 cm, på både yder- og indersiden af leddet. Betændelsen vurderes at være opstået for mindst to uger siden. Soen gik i en sygesti med dybstrøelse.
Der kunne ikke forevises medicinoptegnelser, der viste, hvornår eller om, soen var behandlet.
Den udenlandske medarbejder, som passer søerne i staldafsnittet, oplyste, at soen var flyttet til sygestien for tre uger siden.”
På den fremsendte video kan det ses, at soen var springhalt og ikke tog støtte på det venstre bagben under bevægelse. Det kan endvidere ses, at det venstre bagben var hævet i haseområdet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at soens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og at tilstanden for længst burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at soen var blevet aflivet, alternativt tilset af dyrlæge og behandlet, da dens tilstand ikke bedredes væsentligt indenfor en uge efter at være flyttet til sygesti.
Ved at være unddraget sufficient behandling, herunder dyrlægetilsyn eller rettidig aflivning, finder Rådet, at soen under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og at den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Rådet finder, at soen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12 og stk. 13, jf. §§ 2 og 3, og bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 84, stk. 1, nr. 1, og stk. 3 og 4, jf. § 50, stk. 1, og stk. 2, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv som ejer af en svinebesætning, at være ansvarlig for, at en so blev udsat for grovere uforsvarlig behandling og ikke blev behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dyrets fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, idet soen, som gik i en sygesti med blødt leje, havde en mindst to uger gammel tydelig og let erkendelig kronisk uhelbredelig ledbetændelse i det fortykkede haseled på venstre bagben og var springhalt, hvorfor soen for længst burde have været tilset af en dyrlæge, behandlet eller aflivet, alt hvorved grisen blev udsat for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Afgjort ved bødeforelæg på 20.000 kr.