Rådet udtalte 5. september 2023:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund og sammenholdt med videooptagelsen, har den pågældende so derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling under dens ophold i besætningen i ugerne op til den 28. oktober 2021?
Svar ad 1:
Rådet skal indledningsvis anføre, at det lægges til grund, at sagen omhandler soen, der på den fremsendte videosekvens fra aflæsningen på slagteriet, blev aflæsset og observeret/mærket med rød spray af embedsdyrlægen kl. 8:54, og ikke soen, der blev aflæsset og observeret/opmærket af embedsdyrlægen kl. 8:47, som anført i embedsdyrlægens anmeldelse.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse 7. januar 2022:
”Baggrunden for anmodningen er, at embedsdyrlæge D1 ved det levende syn (kontrol inden slagtning) under aflæsning af dyr på slagteriet … konstaterede, at en so var svært støttehalt på højre forben og nødigt gik fra bilen og frem mod stalden.
Embedsdyrlæge D1 konstaterede ved aflæsningen, at den svært støttehalte so ikke var blevet transporteret adskilt fra øvrige dyr, men at soen var blevet transporteret i et vognafsnit sammen med et antal andre søer. Der var ikke tegn på, at der var givet ekstra strøelse i det vognafsnit, som soen blev transporteret i…
Under aflæsningen og fremdrivningen mod sygestien konstaterede embedsdyrlæge D1, at når soen stod stille, stod den med højre forben let løftet og lagde slet ikke vægt på benet. Når soen bevægede sig, var den svært halt og lagde kun lidt vægt på højre forben. Soen bevægede sig kun nødigt, når chaufføren drev den fremad. Soen var således svært støttehalt på højre forben, både stående i hvile og under bevægelse. Da soen var kommet inden for døren til stalden, stoppede den op, virkede udmattet og ville ikke gå længere. Herefter fik soen mulighed for at stå uforstyrret på drivgangen lige inden for døren og komme til kræfter i 5-10 minutter, hvorefter staldpersonalet drev soen ned i sygestien, hvor den kunne hvile indtil slagtning.
Embedsdyrlæge D2 konstaterede kl. 9.55, at soen i hvile i sygestien stod med højre forben let løftet, så klovene kun lige berørte underlaget. Soen lagde ikke vægt på højre forben. Da soen af staldpersonalet blev drevet hen mod stikstien, hvor aflivningen skulle finde sted, var soen svært støttehalt på højre forben.”
Præparater fra soen blev sendt til pato-anatomisk undersøgelse. Af sektionsattest af 24. oktober 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND, fremgår følgende:
”Ved inspektion af præparatet fandtes umiddelbart caudalt for det højre øre, multiple overfladiske ekskoriationer i huden med overliggende tør og nekrotisk sårskorpe, foreneligt med rifter og mærker efter kontakt med andre grise. Ved inspektion af skulderleddet, fandtes dette delvist åbnet ved modtagelsen. Leddet fremstod fortykket og fast ved palpation. Ved åbning af leddet fandtes synovialvæsken tilblandet et fibrinopurulent ekssudat. Der fandtes blødninger i ledkapslen, som var markant fortykket sekundært til fibrosering (op til 2 cm i tykkelsen). Endvidere fandtes hyperæmi og proliferation af synovialmembranen, samt multiple erosioner i ledbrusken på begge ledflader. Ved undersøgelse af det periartikulære væv fandtes let ødemdannelse i muskulaturen. Der blev udtaget væv fra ledkapslen til histologisk undersøgelse.
Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse af ledkapslen fandtes denne at være markant fortykket som følge af markant fibroblastproliferation og bindevævsnydannelse. Der fandtes stedvis markant karnydannelse, diagonalt og parallelt med bindevævsindlejringerne. Der fandtes diffus infiltration domineret af neutrofile granulocytter og synovialmembranen fandtes belagt med fibrinosuppurativt materiale.
Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk, fibrinopurulent proliferativ og erosiv artritis i skulderleddet, med periartikulær fibrosering. Baseret på graden af reparatoriske forandringer vurderes læsionerne at have en alder på flere uger.”
Det fremgår endvidere af afhøringsrapporten af 7. april 2022, at ejer oplyste, at soen i ca. tre uger forud for leveringen havde gået i en aflastningssti med dybstrøelse, og at den ikke var behandlet. Det fremgår tillige, at ”… han havde konstateret, at soen gik fint da den skulle ind i lastbilen, dog trak den lidt på højre forben.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte og sagsakterne, herunder den fremsendte videosekvens til grund, finder Rådet, at soens tilstand ved de daglige tilsyn i aflastningsstien i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet, da tilstanden ikke bedredes. Dette ville bedst være sket ved, at soen, efter at være flyttet til en sufficient indrettet sygesti, var blevet vurderet dagligt, blevet behandlet og eventuelt undersøgt af en dyrlæge, og den burde, da disse forholdsregler ikke blev taget, have været aflivet.
Rådet finder, at soen, ved at være unddraget dyrlægetilsyn/behandling eller rettidig aflivning, da dens tilstand ikke bedredes væsentligt, og den ved læsningen fortsat fremstod med afvigende bevægelsesmønster, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at soen under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund og sammenholdt med videooptagelsen, har den pågældende so derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling i forbindelse med transport til slagteriet den 28. oktober 2022?
Svar ad 2:
Af sagsakterne fremgår, at soen ved ankomsten til slagteriet fremstod svært gangbesværet og støttehalt på højre forben, og den kunne ikke følge med de andre søer under aflæsningen. Den satte nødigt højre forben til jorden, heller ikke når den stod i hvile. Soen var ikke separeret fra de andre dyr under transporten.
Lægges ovennævnte, sagsakterne og svar ad 1 til grund, finder Rådet, at soen ikke var egnet til transport, og at den, ved at være læsset og transporteret som beskrevet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at soen under læsningen og transporten til slagteriet har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 3:
Er det efter Rådets opfattelse belæg for at antage, at transporten fra besætningsadressen i .. til slagteriet i … kan have forværret soens tilstand herunder soens evne til at lægge vægt på højre forben?
Svar ad 3:
Rådet kan ikke udelukke, at soens kliniske tegn kan være forværret yderligere under drivningen i forbindelse med læsningen samt under transporten til slagteriet, hvor soen har skullet kompensere for vognens bevægelser og har været i risiko for bid, puf og stød fra artsfæller.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 4:
Der skal henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.devetsund.dk.
Afgørelse:
Sigtelsen mod besætningsejer, transportør og chauffør blev opgivet, jf. retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, der handler om, at sagens gennemførelse ikke står i rimeligt forhold til forventet straf.
Begrundelsen herfor var, at Fødevarestyrelsen over for anklagemyndigheden havde oplyst, at forholdet i henhold til styrelsens justerede sanktionspraksis ikke ville være politianmeldt i dag.