Rådet udtalte 15. maj 2023:
Spørgsmål 1:
Var kalvens halthed af en sådan karakter, at den burde have været tilset af dyrlæge?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsakterne, at politiet og en embedsdyrlæge fra Fødevarestyrelsen d. 9. marts 2022 aflagde tilsyn i en kvægbesætning. Baggrunden for tilsynet var en anmeldelse fra en dyreværnsorganisation om, at en kalv, som var svært halt på et bagben, d. 1. marts 2022 var observeret på en mark.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens veterinærfaglige udtalelse af 30. marts 2022 vedrørende tilsynet d. 9. marts 2022:
”Klinisk beskrivelse af tyrekalv, øremærkenummer …:
Stærkt støttehalt (tog næsten ikke støtte) på højre bagben. Den stod med krum ryg og understillede bagben, som tegn på smerte og for, at kunne støtte på de øvrige 3 ben…
Dyret gik sammen med de øvrige dyr på marken.”
Det fremsendte videoklip understøtter ovennævnte beskrivelse. Det fremsendte videoklip, viser tydeligt, at kalven i svær grad er støttehalt på halt på højre bagben og bevæger sig med understillede bagben.
Ejer oplyste at, han havde forsøgt behandling af bagbenet.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kalvens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved det daglige/jævnlige tilsyn i besætningen, og at dens situation på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet.
Rådet finder endvidere, at såfremt en af ejeren iværksat behandling ikke havde den ønskede effekt, således at dyret blev smertefrit og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, burde dyret have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før lidelserne udviklede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at kalven ved at være unddraget adækvat behandling eller aflivning under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Spørgsmål 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, anmodes Rådet desuden om at besvare, hvorvidt manglende tilkald af dyrlæge til at tilse kalven for dens halthed udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at kalven under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 3:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 2 og § 3, ved som ejer af et hobbykvæghold, at have udsat en tyrekalv, som var stærkt støttehalt på højre bagben for grovere uforsvarlig behandling og at have udsat 10 kreaturer for uforsvarlig behandling, idet dyrene ikke havde adgang til frisk drikkevand eller foder på marken, ligesom de i stalden ikke havde adgang til foder eller rent og tørt leje.
Tiltalte udeblev uden at oplyse lovligt forfald og blev derfor anset for at være skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Tiltalte blev straffet med en bøde på 12.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden var fængsel i 10 dage.