2023-24-0151-00146

Svært støttehalt kvie ikke behandlet eller tilset af dyrlæge

26-11-2023

Skrivelse af 15. august 2023 fra Nordjyllands Politi (5100-89107-00187-23).
Ved kontrolbesøg i en malkekvægsbesætning observerede embedsdyrlægen en kvie, der var svært halt på det højre bagben. Kvien gik på dybstrøelse i en boks med 15 raske kvier, og fremstod med muskelatrofi af højre bagben og tydelig hævelse af haseområdet. Under bevægelse støttede kvien kun let på den inderste klov, eller ’slæbte’ på benet. Kvien var ikke behandlet eller tilset af dyrlæge.

Rådet udtalte 26. november 2023:

Spørgsmål 1:

Finder rådet at besætningsejer ved at lade kvien gå i besætningen som beskrevet med den anførte lidelse, derved har undladt at behandle dyret omsorgsfuldt samt undladt at beskytte det bedst mu­ligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe og i bekræftende fald?

Svar ad 1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 12. april 2023:

”Ved kontrolbesøget den 1. november 2022 konstaterede Fødevarestyrelsen mangel­fuld håndtering af én syg og tilskadekommen kvie med CKR-nummer ...

Kvien gik på dagen for kontrollen i fællesboks med dybstrøelse med ca. 15 raske kvier. I video 1 (bilag 8) ses det, at andre kvier skubber på den, og at dyret har svært med at holde balancen. Dyret har således ikke været isoleret i sygeboks og havde det svært med at klare sig i flokken med andre raske kvier.

Kvien havde en tydelig hævelse omkring hele haseleddet på højre bagben (Bilag 10: foto nr. 1-7). Dyret var svært støttehalt på højre bagben (Bilag 8: Video 1 og Bilag 9: Video 2), ligesom der sås markant tab af muskelmasse (atrofi) i hele højre bagben samt i højre sides hofte- og bækkenregionen (Bilag 10: foto nr. 1-3), som indikation på halthed igennem en længere periode. I stående stilling aflastede kvien højre bag­ben og tog således ikke støtte på benet (Bilag 10: foto nr. 1). I bevægelse gik kvien med en nikkende gang og slæbte højre bagben uden at bære vægt på benet, og der­med havde kun den indvendige klov kontakt med underlaget (Bilag 8: Video 1 og Bi­lag 9: Video 2)…

Efter aflivning af kvien, fandtes klovene på højre bagben med asymmetrisk slid såle­des, at den udvendige klov var ca. 2 cm længere og bredere end den indvendige klov, som indikation på, at dyret har kun støttet på indre klov i lang periode (Bilag 10: foto nr. 9).

Kvien havde trykningssår på venstre has og på venstre lår. Dette indikerer, at dyret igennem længere tid har ligget meget på kroppens venstre side. Højre haseled var ty­delig hævet og havde en diameter på ca. 15 cm. (Bilag 10: foto nr. 1-7). Haseleddet var næsten 2 gange større end det raske venstre, som havde en diameter på 9 cm (Bilag 10: foto nr. 8). Ved palpation (undersøgelse ved berøring) efter aflivning fandtes hæ­velsen i og omkring højre haseled hård og ikke varm. Der fandtes sårdannelse på ind­vendigt, udvendigt og bagpå højre haseled. Sårene var åbne med pusdannelse, men uden frisk blødning.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.

Rådet finder, at kviens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig og dens tilstand burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at kvien var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygeboks og dens tilstand vurderet dagligt. Grundet tilstandens karakter burde kvien også have været behandlet og grundet tilstandens lange varighed og komplikationer i form af sår- og pusdannelse have været undersøgt af en dyrlæge, alternativt blevet aflivet på et tidligere tidspunkt, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet af embedsdyrlægen.

Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at kvien, ved ikke på et langt tidligere tidspunkt at være flyttet til sygeboks med blødt underlag, behandlet, herunder smertebehandlet, tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at kvien under sygdomsforløbet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.

Spørgsmål 2:

Om besætningsejer, derved har udsat kvien for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?

Svar ad 2:

Se svar ad 1.

Spørgsmål 3:

Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?

Svar ad 3:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af Dyrevelfærdslovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, jf. §§ 2 og 3, samt Bekendtgørelse om dyrevel­færdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg, ved ikke at have sørget for passende behandling af en syg og tilskadekommen kvie samt Dyreejerbekendtgørelsens § 29, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, jf. § 5, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1, ved i perioden fra den 31. oktober 2012 til den 31. oktober 2022, i fem tilfælde ikke at have fulgt beslut­ningstræet ved behandling af køer med kælvningsfeber.

Tiltalte blev straffet med bøde på 46.000 kr.

Forholdet vedrørende kælvningsfeber har ikke været forelagt for Rådet.