Rådet udtalte 18. december 2023:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris nr. 1 lægges til grund, herunder oplysningerne om dets lidelser og opstaldningsforhold, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen og behandlingen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven.
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. november 2020:
”Gris nr. 1 (foto nr. 1, 2, 9 og video 2 og 3)
Beskrivelse:
I et staldafsnit, hvor gulvet bestod af delvis fast og spaltegulv, og uden blødt leje blev der konstateret en gris som sad ned, bagerst i stien, og som ikke kunne støtte på benet. Grisen havde en hård hævelse ud fra knæet som målte 13 cm x 10 cm og 12 cm i bredden. Der var et ydre åbent sår med betændelse, hvor der var en kanal som strakte sig ind i benet. Der var sort dødt væv i huden på store dele af hævelsen…
Det er undertegnedes vurdering, at lidelsen har stået på gennem flere uger.
Gris nr. 1 var ikke i placeret i sygesti med blødt leje og ikke isoleret fra andre grise…”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses.
Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og let erkendelig, og dens tilstand burde for længst have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet aflivet længe før, tilstanden fik et omfang som beskrevet.
Ved ikke for længst at være aflivet, finder Rådet, at gris nr. 1, der fremstod siddende i hjørnet af en produktionssti med voldsom hævelse af haseledsområdet på venstre bagben med store sår og vævsdød, samt var ude af stand til at støtte på benet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris nr. 1 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris nr. 2 lægges til grund, herunder oplysningerne om dets lidelser og opstaldningsforhold, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen og behandlingen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven.
Svar ad 2:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. november 2020 fremgår følgende:
”Gris nr. 2 (foto nr. 3, 4, 9 og video 2)
Beskrivelse:
I samme staldafsnit som gris nr. 1 konstaterede undertegnede en mager og bleg gris med udspilet bug og som var strithåret. Grisen var ikke i sygesti og ikke isoleret fra andre grise… Det vides ikke om grisen er medicinsk behandlet med antibiotika og smertestillende … Det vurderes at lidelsen var flere dage gammel…”
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig og dens tilstand på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti og dens tilstand vurderet dagligt. Afhængig af tilstanden burde grisen også have været behandlet, og såfremt en eventuel behandling ikke havde den ønskede effekt, således at grisen udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, burde grisen have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før tilstanden udviklede et omfang som beskrevet.
Ved ikke at være flyttet til sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat eller aflivet, finder Rådet, at gris nr. 2, der fremstod bleg, mager og strithåret og med udspilet bug, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris nr. 2 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris nr. 3 lægges til grund, herunder oplysningerne om dets lidelser og opstaldningsforhold, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen og behandlingen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris nr. 4 lægges til grund, herunder oplysningerne om dets lidelser og opstaldningsforhold, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen og behandlingen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven.
Svar ad 3 og 4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. november 2020:
”Gris nr. 3 (foto nr. 5, 6, 9 og video 2)
Beskrivelse:
I samme sti som gris 1 og 2 blev en gris med en navlebrok med et synligt åbent sår i bunden af broksækken konstateret. Såret målte 6 cm x 8 cm, og der var dødt sort væv i såret, og en lommedannelse kunne konstateres. Grisen var ikke skærmet fra tråd og bid fra øvrige stifæller og var desuden ikke placeret i en sygesti… Lidelsen blev vurderet til at være mere end en uge gammel … Det vides ikke om grisen er medicinsk behandlet med antibiotika og smertestillende…
…
Gris nr. 4 (foto nr. 7, 8, 9 og video 2)
Beskrivelse:
I samme sti som gris nr. 1, 2 og 3 blev en gris med en navlebrok med åbent sår konstateret. Såret målte 6 cm x 6 cm og der var dødt sort væv og lommedannelse. Grisen var ikke skærmet fra tråd og bid fra øvrige stifæller og var ikke placeret i en sygesti… Lidelsen blev vurderet til at være flere dage gammel… Det vides ikke om grisen er medicinsk behandlet med antibiotika og smertestillende…”
Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller sådanne med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris nr. 3 og nr. 4, der fremstod med store udposninger ved navlestedet med komplikationer i form af sår på undersiden med nekrose (vævsdød) og lommedannelser, ved ikke at være flyttet til sufficient indrettet sygesti, adækvat behandlet, tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at gris nr. 3 og nr. 4 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris nr. a lægges til grund, herunder oplysningerne om dets lidelser og opstaldningsforhold, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen og behandlingen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven.
Svar ad 5:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. november 2020 fremgår følgende:
”Gris a) (foto nr. 10,11 og video 1)
Beskrivelse:
I klimastald 1 blev der konstateret en gris med tykt højre forben med delvis fast hævelse af albueled, som strakte sig ned af underbenet. Grisen gik i en sti sammen med andre klimagrise, og var ikke placeret i en sygesti med blødt leje… Gris a) var tydeligt springhalt… Det vides ikke om grisen var medicinsk behandlet med antibiotika og smertestillende.”
Præparater fra gris a samt gris b og c blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND. Af konklusionen i sektionsattest af 15. januar 2021 fremgår følgende:
”På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at alle tre grise havde kroniske ledforandringer i henholdsvis albueled og knæled… Baseret på tykkelsen af det nydannede granulationsvæv og bindevæv i alle præparaterne vurderes alle forandringerne at have en alder ikke under en uge.”
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris a’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens tilstand på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, behandlet og dens tilstand vurderet dagligt. Såfremt behandlingen ikke havde den ønskede effekt indenfor en uge, burde grisen have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før tilstanden udviklede et omfang som beskrevet.
Ved ikke at være flyttet til sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat eller aflivet, finder Rådet, at gris a, der fremstod springhalt og med hævet højre forben som følge af kroniske forandringer i og omkring albueleddet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris a under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 6:
Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris nr. b lægges til grund, herunder oplysningerne om dets lidelser og opstaldningsforhold, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen og behandlingen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven.
Svar ad 6:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. november 2020:
”Gris b) (foto nr. 12,13 og video 1)
Beskrivelse:
I klimastald 1 blev der konstateret en mager gris med en klovbyld på højre forben og en delvis fast hævelse fra højre lår strækkende sig til lårbenshoved. Grisen gik i en sti sammen med andre klimagrise, og var ikke placeret i en sygesti med blødt leje… Gris b var tydeligt springhalt… Lidelsen vurderes at være flere uger gammelt på baggrund af grisen var meget mager og der var tydelige erkendelige ribben og rygsøjle. Grisen havde desuden et stort hoved i forhold til kroppen, hvilket viser at grisen var mager. Der sås tæring af muskulatur på lår og bagpart, hvilket var et tegn på muskel atrofi (muskelhenfald), som kan tyde på, at grisen igennem uger har aflastet højre bagben under bevægelse, og taget begrænse støtte på benet… Det vides ikke om grisen er medicinsk behandlet med antibiotika og smertestillende.”
Præparater fra grisen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND. Af konklusionen i sektionsattest af 15. januar 2021 fremgår følgende:
”På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at alle tre grise havde kroniske ledforandringer i henholdsvis albueled og knæled. Endvidere havde Gris B en kronisk ulceration proximalt for kronranden på laterale hovedklov på højre forben, der involverende klovleddet og klovbenet med fuldstændig nekrose og tab af klovbenet. Baseret på tykkelsen af det nydannede granulationvæv og bindevæv i alle præparaterne vurderes alle forandringerne at have en alder ikke under en uge.”
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris b’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens tilstand på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, behandlet og dens tilstand vurderet dagligt. Såfremt behandlingen ikke havde den ønskede effekt indenfor en uge, burde grisen have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før tilstanden udviklede et omfang som beskrevet.
Ved ikke at være flyttet til sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat eller aflivet, finder Rådet, at gris b, der fremstod mager og springhalt med en klovbyld på højre forben, en delvis fast hævelse af højre lår samt muskelatrofi på højre bagben som følge af kroniske forandringer i og omkring knæleddet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris b under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 7:
Såfremt ovennævnte omstændigheder i sagen vedr. gris nr. c lægges til grund, herunder oplysningerne om dets lidelser og opstaldningsforhold, anmoder jeg Rådet om at besvare, hvorvidt håndteringen og behandlingen af dyret efter Rådets vurdering udgør en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdsloven.
Svar ad 7:
Af embedsdyrlægens anmeldelse af 24. november 2020 fremgår følgende:
”Gris C (foto nr. 14,15 og video 1)
Beskrivelse:
I klimastald 1 blev der konstateret en gris med en fast hævelse på højre bagben ud fra knæ og lår (tykt led bagben). Grisen havde en fin muskulatur… Gris c var tydeligt springhalt… Grisen var ikke i placeret i sygesti med blødt leje og ikke isoleret fra andre grise… Det vides ikke om grisen var medicinsk behandlet med antibiotika og smertestillende.”
Præparater fra grisen blev sendt til patoanatomisk undersøgelse på Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND. Af konklusionen i sektionsattest af 15. januar 2021 fremgår følgende:
”På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at alle tre grise havde kroniske ledforandringer i henholdsvis albueled og knæled… Baseret på tykkelsen af det nydannede granulationvæv og bindevæv i alle præparaterne vurderes alle forandringerne at have en alder ikke under en uge.”
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris c’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens tilstand på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, behandlet og dens tilstand vurderet dagligt. Såfremt behandlingen ikke havde den ønskede effekt indenfor en uge, burde grisen have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før tilstanden udviklede et omfang som beskrevet.
Ved ikke at være flyttet til sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat eller aflivet, finder Rådet, at gris c, der fremstod springhalt med en fast hævelse af højre knæ og lår som følge af kroniske forandringer i og omkring knæleddet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris c under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 8:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg om at blive oplyst herom.
Svar ad 8:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, stk. 2 og stk. 12, jf. § 2 (dagældende dyrevelfærdslovens § 28, stk. 1, stk. 2 og stk. 9, jf. § 1), samt bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr § 22, stk. 1 og stk. 2, jf. § 5 (dagældende § 19, stk. 1, jf. § 5), ved som ansat, hvor han havde det daglige ansvar for dyrene, at have udsat syv grise for grovere uforsvarlig behandling, idet dyrene ikke blev bedst muligt beskyttet mod smerte, lidelse, angst og varigt mén, ligesom de syge og tilskadekomne dyr ikke omgående havde fået passende behandling, og om fornødent blev isoleret enkeltvis i en passende sygesti med blødt leje/tør og bekvem strøelse, når det var hensigtsmæssigt, og hvis ikke de kom sig hurtigt af denne behandling, at sikre aflivning straks eller konsultation med dyrlæge hurtigst muligt, idet følgende blev konstateret:
Tiltalte blev straffet med bøde på 50.000 kr.