Rådet udtalte 26. april 2023:
Spørgsmål 1:
Er transporten af de to slagtesvin, på hvilke der blev konstateret alvorlige og synlige åbne halesår med dødt væv, samt bakteriel spredning fra halen til lungerne, som havde haft en varighed af flere uger forud for transporten, efter rådets opfattelse uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har det karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, 2, 3 (dagældende dyreværnslov § 28, stk. 1, 2 og 3).
Spørgsmål 2:
Er den omstændighed, at de to slagtesvin, når det lægges til grund, at de havde de ovenfor beskrevne halesår, blev transporteret uadskilt fra den øvrige svinebesætning, efter rådets opfattelse uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr eller har det karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, 2, 3? (dagældende dyreværnslov § 28, stk. 1, 2 og 3).
Svar ad 1 og 2:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 18. januar 2019 vedrørende dyrene modtaget 7. november 2018 på slagteriet:
”… konstaterede ved aflæsningen, at dyrene ikke var transporteret adskilt fra de øvrige dyr.
…
Dyr nr. 1: … samt et af kontrollen tildelt sygemærke x, jf. bilag 5.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr blev det konstateret, at dyret havde et halesår af ældre dato. Det yderste af spidsen var nekrotiske flager. Såret var ca. 5 cm fra halespidsen og ind mod haleroden. Der blev konstateret let rødmen fra sårranden og ind mod haleroden. Se foto nr. 1-3 og 7 i bilag 2, Dyret virkede ikke alment påvirket og var normal i huld.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen (se foto nr. 9-13 i bilag 2) fandtes et halesår. Det yderste nekrotiske væv var faldet af under slagteprocessen. Der blev konstateret en hale med sårdannelse af halespidsen og ved gennemskæring af halen sås bindevævsnydannelse på ca. 5 mm.
Derudover var der bakteriel spredning fra halen til lungerne, hvor der fandtes pyæmiske abscesser (lungebylder spredt via blodbanen). Blandt disse abscesser var nogle uafgrænsede og derfor blev dyret totalkasseret.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyr nr. 1 havde et ikke afhelet halesår med nekrotisk halespids.
…
Dyr nr. 2: … samt et af kontrollen tildelt sygemærke y, bilag 5.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyret havde et halesår af ældre dato. Det yderste af spidsen var nekrotiske flager. Såret var ca. 4 cm fra halespidsen og ind mod haleroden. Halen var let fortykket. Se foto nr. 4- 6,8 i bilag 2.
Dyret virkede ikke alment påvirket og var normal i huld.
Ved undersøgelsen efter den slagtemæssige behandling af slagtekroppen (se foto 9, 14-17 i bilag 2) fandtes et halesår. Det yderste af halespidsen var ujævn og der kunne konstateres et stykke brusk som ikke var dækket af intakt hud. Ved gennemskæring af halen sås bindevævsnydannelse på ca.10 mm.
Derudover var der bakteriel spredning fra halen til lungerne, hvor der fandtes pyæmiske abscesser (lungebylder spredt via blodbanen). Blandt disse abscesser var nogle uafgrænsede og derfor blev dyret totalkasseret.
Ud fra disse fund er det undertegnede embedsdyrlæges vurdering, at dyr nr. 2 havde et ikke afhelet halesår med nekrotisk halespids.”
Af sektionsrapport af 31. januar 2020 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-Sund, fremgår følgende:
”Sm x
Præparatet målte ca. 30 x 26 cm, hvoraf halen havde en længde på ca. 14 cm og var ca. 5 cm bred ved halebasis. Ved inspektion af præparatet fandtes en todelt, irregulær ulceration i relation til halespidsen, hvori der var lagt et indsnit ved modtagelsen. Såret strakte sig ca. 2,2 cm i proximal retning på halens dorsale flade, og ca. 4,8 cm i proximal retning på den ventrale del af halen. Såret var dækket af en tør og nekrotisk sårskorpe. Ved saggital gennemsavning fandtes halen at bestå af 8 halehvirvler, hvoraf den mest distale hvirvel var delvist manglende grundet vævstab i relation til ulcerationen. I relation til ulcerationen fandtes underliggende reparatorisk væv med en tykkelse på ca. 0,4 cm. Der blev udtaget materiale fra såret og det underliggende reparatoriske væv til histologisk undersøgelse.
Sm y
… Præparatet målte ca. 33,5 x 24 cm, hvoraf halen var ca. 13 cm lang og ca. 5 cm bred ved basis. Halen var delvist sagittalt gennemskåret 2 steder ved modtagelsen. Ved inspektion af præparatet fandtes en ulceration i relation til halespidsen, der strakte sig ca. 4 cm op af halen i proximal retning. Såret havde irregulære sårkanter og var dækket af en tør og nekrotisk sårskorpe med et let papilløst udseende. Ved sagittal gennemsavning fandtes halen at bestå af 8 hvirvler, hvoraf den mest distale hvirvel var delvist manglende og lå blottet centralt i såret på halespidsen. Bløddelsvævet i relation til såret på halens dorsale flade fremstod mørkt, tørt og nekrotisk. Grundet misfarvningen af vævet var det ikke muligt at evaluere eventuel forekomst af reparatorisk væv ved den makroskopiske gennemgang. Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af halesåret til histologisk undersøgelse.
Histologi:
Sm x: Ved den histologiske undersøgelse fandtes vævet fremskredent nekrotisk. Der fandtes underliggende blødning, ødem og diffus infiltration med delvist henfaldne neutrofile granulocytter. Endvidere fandtes stedvis markant fibrinudsvedning, fibroplasi og angiogenese gående vinkelret på overfladen, foreneligt med nydannet granulations- og bindevæv.
Sm y: Ved den histologiske undersøgelse fandtes store nekrotiske områder indeholdende tromboserede kar og ødem. I overfladen fandtes stedvise bakterielle koloniseringer, hvorunder der fandtes udtalt fibroplasi og angiogenese. Endvidere fandtes condroid hyperplasi og periostale knoglenydannelser foreneligt med kronisk inflammatorisk påvirkning af knoglevævet.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparaterne er sæde for kroniske, nekrotiserende halesår med centralt vævstab og plegmonedannelse. Baseret på graden af granulationsvævsdannelse og periostal reaktion, vurderes sårene at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt medsendte foto til grund finder, finder Rådet, at de 2 grise, der blev transporteret blandt de øvrige svin på vognen og ved ankomsten til slagteriet fremstod med alvorlige kroniske halesår med vævsdød, ikke var egnede til transport.
Rådet finder, at tilstanden hos de to grise, med kroniske sår på halen med granulationsvævsdannelse og nekrotisk halespids, har været tydelig ved læsningen. Under læsning og transport har de 2 grise været udsat for risiko for bid og puf fra andre svin samt stød mod vognens inventar, hvorved de har været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst samt væsentlig ulempe og er ikke behandlet under hensyntagen til deres behov.
Lægges ovennævnte samt fremsendte sagsakter herunder foto til grund, finder Rådet, at de 2 grise ved at blive læsset og transporteret tillige ikke adskilt fra de andre grise, har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet skal henvise til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. Heste, som kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Tiltalefrafald mod de 3 sigtede.
Transportfirmaet:
Sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13/1-2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1, og nr. 4, jf. stk. 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22/12-2004 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, (dagældende Dyreværnslov § 28, stk. 2, stk. 9 og stk. 11, jf. stk. 1, jf. § 1, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21/12-2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22/12-2004 artikel 3, litra b og artikel 6, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, som transportfirma i forbindelse med udøvelsen af erhverv, at have været ansvarlig for, at chaufføren udførte transport af to slagtesvin uadskilt fra svinebesætning til slagteri, hvor det af embedsdyrlægen blev konstateret, at de havde alvorlige og synlige åbne halesår med dødt væv, samt bakteriel spredning fra halen til lungerne, som gjorde dem uegnede til den foretagne transport, hvorved de blev påført unødig smerte.
Retten gav transportfirmaet et tiltalefrafald. Baggrunden herfor var, at sigtede efterfølgende var dømt gentagne gange i en anden straffesag, og det blev vurderet, at det ikke ville medføre strengere straf, såfremt nærværende overtrædelse havde været taget med i en af de tidligere domme.
Chauffør:
Sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13/1-2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22/12-2004 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1 jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, (dagældende Dyreværnslov § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. §1, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21/12-2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22/12-2004 artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b), ved i forbindelse med udøvelsen af erhverv som chauffør, at have udført transport af to slagtesvin uadskilt fra svinebesætning til slagteri, hvor det af embedsdyrlægen blev konstateret, at de havde alvorlige og synlige åbne halesår med dødt væv, samt bakteriel spredning fra halen til lungerne, som gjorde dem uegnede til den foretagne transport, hvorved de blev påført unødig smerte.
Retten gav chaufføren tiltalefrafald. Baggrunden herfor var, at overtrædelsen der var sigtet for ikke kunne medføre højere straf end bøde, og at forholdet var mindre alvorligt.
Retten lagde særligt vægt på, at det fremgik af sagens oplysninger, at der var tale om synlige skader på grisene, at der er tale om et forhold tilbage fra 2018, og at chaufføren ikke sås at have udtalt sig til sagen.
Besætningsejer:
Sigtet for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1 og stk. 12, jf. § 2, samt bekendtgørelse nr. 26 af 13/1-2020 om beskyttelse af dyr under transport § 37, stk. 1, nr. 1 og nr. 6, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22/12-2004 om beskyttelse af dyr under transport artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b, (dagældende Dyreværnslov § 28, stk. 1 og stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 9, jf. § 1, samt bekendtgørelse nr. 1729 af 21/12-2006 om beskyttelse af dyr under transport § 35, stk. 1, nr. 1, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22/12-2004 artikel 3, litra b og artikel 8, stk. 1, jf. bilag I, kapitel I, pkt. 1 og pkt. 2, litra b), ved i forbindelse med udøvelsen af erhverv, som indehaver af svinebesætning at være ansvarlig for at to slagtesvin blev behandlet uforsvarligt samt groft uforsvarligt, idet de blev transporteret fra besætningen til slagteriet uadskilt.
Retten gav besætningsejer tiltalefrafald. Baggrunden herfor var, at overtrædelsen, som besætningsejer var sigtet for, ikke kunne medføre højere straf end bøde, og at forholdet var mindre alvorligt.
Retten lagde særligt vægt på, at det fremgik af sagen, at besætningsejer havde oplyst, at pågældende var klar over, at grisene havde halesår, og at de ikke var blevet transporteret selvstændigt, samt at sagens forhold var af ældre karakter.