Rådet udtalte 6. februar 2023:
Spørgsmål 1:
Har besætningsejer eller dennes ansatte, ved ikke have behandlet de to søer på et tidligere tidspunkt og blive tilset af en dyrlæge eller evt. lade dyrene aflive, derved undladt at behandle søerne omsorgsfuldt og udsat dem for unødig smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 2. juni 2021 vedrørende besøget d. 20. maj 2021:
”So nr. 5092
Soen fandtes i sygeboks. Soen fandtes nedstemt og udviste manglende interesse for omgivelserne. Hun havde ikke spist op. Omkring venstre forben albueled, fandtes benet tydeligt fortykket. Ved palpation af leddet, føltes det hårdt. Jaget på benene, fandtes soen at være springhalt, idet den ikke tog støtte på benet.
Om soen blev det oplyst, at hun var taget i sygeboks d. 5/5-21, - hvor fodermesteren stillede diagnosen "sports skade". Der blev ikke indledt behandling, eller kontaktet dyrlæge. Den 15/5-21 indledes en behandling med Penovet mod ledbetændelse i 3 dage…
So nr. 163
Soen fandtes i sygeboks. Soen blev vurderet almen vel. Ud for højre bagben udvendige tå, fandtes en fortykkelse oven for kronrand, samt med opbrud for betændelse. Fortykkelsen føltes fast og let eftergivelig. Jaget på benene sås soen at være springhalt, idet den ikke tog støtte på benet.
Om soen blev det oplyst, at hun var taget i sygeboks for 14 dage siden, - men at der ikke var foretaget nogen behandling af hende eller været tilset af dyrlæge.
Præparater fra so nr. 163 blev sendt til patoanatomisk undersøgelse. Af sektionsattest af 19. april 2022 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU SUND fremgår følgende:
”Ved inspektion af benet fandtes en markant bløddelshævelse interdigitalt imellem hovedklovene og op langs kronranden på den laterale hovedklov. I samme område fandtes en ulceration med en diameter på ca. 4,5 cm. Såret var stedvist belagt med en nekrotisk sårskorpe og tilsmudset med strøelsesmateriale. Ved inspektion af den plantare flade, fandtes et område på ca. 3,5 x 4 cm med blødning i huden i relation til begge klovballer. Ved indsnit på området fandtes underliggende plegmonedannelse og diffus fibrosering. Hornlaget på den laterale hovedklov fandtes forvokset med en samlet længde på ca. 6 cm (ca. 2 cm længere end hornlaget på den mediale hovedklov). Der fandtes en delvis løsning af hornet ved kronranden og ved inspektion af det sagitalt gennemsivede præparat, fandtes en løsning af kloven med dannelse af dobbeltsål og central horn-nekrose i tåen distalt for klovbenet. Ulcerationen ved kronranden fandtes at strække sig ned i det dybereliggende væv med involvering af klovleddet, hvor der fandtes proliferation af synovialmembranen og fibrin-ansamlinger i ledhulen. I relation til synovialmembranen fandtes stedvise intraartikulære granulotionsvævs-nydannelser med en tykkelse på op til ca. 1 cm, samt periartikulær bindevævsnydannelse med en tykkelse på op til 1,5 cm. Proximalt for biklovene, hhv. lateralt og medialt fandtes 2 cirkulære processer på 1,5-2 cm i diameter med hyperkeratose i huden, foreneligt med trykninger. Der blev udtaget væv fra repræsentative områder af det reparatoriske væv ved klovleddet til histologisk undersøgelse.
Histologi:
Ved den histologiske undersøgelse af kronrands-ulcerationen fandtes huden perifert for sårranden hyperkeratotisk med spongiose og rete peg dannelse. Ulcerationen fandtes at involvere hud og underhud med blotlægning af det subkutane væv med en markant, diffus cellulær infiltration domineret af neutrofile granulocytter, som stedvist fandtes ansamlet i micro-abscesser. I den profunde del af såret fandtes udtalt angiogenese og fibroplasi med organisering til etableret granulations- og bindevæv.
Konklusion:
På baggrund af ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en kronisk kronrandsulceration med involvering af klovspalten og forvoksning af den laterale hovedklov med hornløsning og dannelse af dobbeltsål. Ulceratioren fandtes med lokal overgriben til klovleddet, hvor der fandtes en kronisk, proliferativ, fibrinøs artritis med intraartikulær granulationsvævsdannelse og periartikulær fibrosering. Baseret på graden af granulations- og bindevævsnudannelse samt den histologiske undersøgelse vurderes læsionerne at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at søernes situation for længst burde have været afhjulpet, hvilket på det foreliggende grundlag, bedst ville være sket ved, at de var blevet aflivet, inden tilstanden nåede det fremskredne stadie, som beskrevet i embedsdyrlægens anmeldelse af 2. juni 2021.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at so nr. 5092 og nr. 163, der ved kontrollen fremstod springhalte og med kroniske klov- og lemmelidelser, og so nr. 5092 tillige nedstemt, ved at være unddraget rettidig aflivning under opholdet i besætningen, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Spørgsmål 2:
Har søerne derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 til grund, finder Rådet, at so nr. 5092 og so nr. 163 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 3:
Giver sagen i øvrigt Rådet anledning til bemærkninger?
Svar ad 3:
Rådet skal præcisere, at flytning af syge eller behandlingskrævende dyr til særlige sygeafsnit fremfor at foretage en omgående aflivning/nødslagtning, forudsætter, at det vurderes, at der herved er en reel mulighed for, at en bedring af tilstandene er mulig. Flytningen friholder ikke den besætningsansvarlige for den daglige vurdering af denne bedring, og i den sammenhæng finder Rådet, at et ophold i sygesti på mere end en uge med en tilstand, der ikke viser en tydelig lindring af sygdomssymptomerne og tilbagevenden til en normalfysiologisk tilstand, udsætter dyrene for mindst en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven § 58, stk. 1 og stk. 2 og stk. 12, jf. § 2 og § 3 og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 50, ved i forbindelse med udøvelse af erhverv, at have undladt at tage hånd om syge og tilskadekomne dyr, idet to søer, som befandt sig i sygebokse, ikke var blevet behandlet og indledt den korrekte behandling, hvorved de blevet udsat for en væsentlig grad af smerte og lidelse samt udsat for groft uforsvarlig behandling.
Afgjort ved bødeforelæg på 40.000 kr.