Rådet udtalte 3. juni 2024:
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har hunden derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1:
Det fremgår af sagsakterne, at en 1 år og 3 måneder gammel staffordshire bullterrier blanding d. 30. januar 2024 blev overdraget til en dyreværnsorganisation. Hunden var afmagret men ellers uden tegn på sygdom. Forholdet blev anmeldt til politiet.
Af embedsdyrlægens udtalelse angående tilsynet af hunden foretaget d. 1. februar 2024, bilag 4 fremgår følgende:
”Den virker kontaktsøgende og nysgerrig. Den er tydeligt håndsky. Den fremstår ikke med tegn på egentlig sygdom.
Hunden fremstår ekstremt afmagret. Alle knogler ses tydeligt og bugen er opkneben uden fylde. Pelsen er kort, mat og tynd. Der er hårløse partier på ben og hoved. Der er ikke mærkbart underhudsfedt og der er ekstrem atrofi af muskulatur på hele kroppen. Knoglerne på halsen føles tydeligt under huden. Alle torn og tværtappe kan ses og mærkes. Hver enkelt ribbensknogle kan tydeligt ses og mærkes. Flere strukturer på ribbenene kan mærkes. Skulderblad og skulderled mærkes tydeligt lige under huden. Ledkapsel og kammen på skulderbladet mærkes tydeligt. Hofteskålens strukturer, ujævnheder, muskelhæfter og kamme kan tydeligt mærkes. Lårbens tilhæftningen mærkes tydeligt og strukturene på knoglen mærkes tydeligt. Anus ligger dybt på grund af manglende fedtvæv og muskulatur.”
Journalen fra den praktiserende dyrlæge, dateret 31. januar 2024, bilag 3 og sagens billedmateriale understøtter embedsdyrlægens beskrivelse af hunden.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovenstående og sagsakterne til grund, finder Rådet, at hundens tilstand længe har været tydeligt synlig og var erkendt af ejer. Hunden burde for længst have været bragt til en dyrlæge med henblik på undersøgelse af, om der var bagvedliggende patologiske tilstande, som kunne forklare afmagringen og med henblik på at få fodringsvejledning. Ved gennem længere tid ikke at blive fodret sufficient, således at hunden fremstod med huld grad 1/9 grænsende til kakeksi karakteriseret ved ikke erkendbart underhudsfedt, fremstående knoglestrukturer og udbredt muskelatrofi, har hunden været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og er ikke behandlet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at hunden herved har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdsloven §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 2:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagen.
Afgørelse:
Tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 2 og § 3, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, ved som ejer af og ansvarlig for en ca. 1-årig hund at have udsat hunden for grovere uforsvarlig behandling, ved ikke at fodre hunden tilstrækkeligt, hvorved hunden over en længere periode blev ekstremt afmagret og muskelfattig.
Afgjort ved bødeforelæg på 10.000 kr.