Rådet udtalte 30. april 2024:
Generelle observationer
Det fremgår af embedsdyrlægens udtalelse dateret 6. januar 2023, at denne på Politiets foranledning d. 14. december 2022 havde bistået politiet med en faglig vurdering af dyrevelfærdsmæssige forhold i en svinebesætning:
”Stalden var en ældre, lejet stald med flere tomme bygninger/sektioner. Det blev oplyst, at der kun var grise i den ene bygning, at det var klimagrise og at der var ca. 500 grise. Alle grise blev tilset under kontrollen og 30-40 grise blev grundigere undersøgt…. Den bygning kontrollen blev foretaget i, bestod af 8 sektioner (i fotomappen kaldet ’’stalde”, med hver 8 stier som var helt/delvist fyldt med grise a 10-50 kg… Fælles for alle grise i stalden var, at ingen grise havde fået medicinsk behandling og der var ingen sygestier (ingen blødt underlag) og alle de tilsete grise var derfor i almindelige produktionsstier… Alle de i det følgende omtalte grise blev straks aflivet af ejer - som desuden aflivede en del ekstra grise, som han valgte ikke at sætte i behandling og/eller i sygesti.”
Rådet bemærker tillige generelt, at en meget stor del af fotodokumentationen viser stærkt tilsølede stier uden adgang til tørt leje, væltede/defekte stiadskillelser, stærkt tilsølede grise, ofte grise i meget tæt pakkede stier, døde grise i forskellige størrelser og forskellige grader af henfald samt i øvrigt kadaverrester i nogle stier og under gylleriste.
Rådet har i sit svar valgt at pulje nogle af dyrene på tværs af rækkefølgen af de stillede spørgsmål, dels fordi disse dyr har væsentlige, sygdomsmæssige fællestræk, dels fordi de første 20 spørgsmål er formuleret identisk.
Spørgsmål 1, 2 og 9 besvares samlet.
Spørgsmål 1:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris Al derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 2:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 9:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 1 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 1, 2, og 9:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse dateret 6. januar 2023 vedrørende et besøg i besætningen d. 14. december 2022:
”Gris A1: Gris på ca. 30 kg, opstaldet i almindelig produktionssti i stald 1 med andre grise. Grisen præsenterede med et stort, pendulerende navlebrok med et sår på ca. 2x8 cm på bunden af broksækken, som var ca. 12 cm diameter. Såret var tilnærmelsesvist dækket af granulationsvæv (arvæv/reparationsvæv), og havde let forhøjede rande omkring … Se Fotomappe 1, foto 1-6 i bilagene samt evt. video.
Gris A2: i samme stald og sti som gris A1 gik også denne gris på ca. 30 kg med et stort, pendulerende navlebrok på ca. 10 cm i diameter med et sår på bunden af broksækken, som var ca. 2x6 cm. Såret var tilnærmelsesvist dækket af granulationsvæv… - og der var let forhøjede rande omkring såret … Randen omkring såret var mindst ca 2 mm … Se Fotomappe 1, foto 7-9 i bilagene samt evt. video.
Gris 1: i stald 6 ved ventil 21, i almindelig produktionssti, gik en lille gris (ca 7-8 kg) med et relativt stort navlebrok (diameter ca. 6-8 cm) med let blålig misfarvning af broksækken samt en tydelig kartegning... Der var sår på bunden af broksækken på ca. 2x5 cm. Såret var nærmest dækket af granulationsvæv… og der var let forhøjede rande omkring såret... Randen omkring såret var mindst ca 2 mm… Grisen var tynd, havde huld noget under middel. Se Fotomappe 3, foto 1-3 samt evt video.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grise med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Størrelsesangivelsen på 15 cm for navlebrok og andre udposninger på navlestedet, der er angivet i Rådets udtalelse af 2. december 2008 om grise med store/komplicerede navle- eller lyskebrok (se www.detvetsund.dk), knytter sig til grise med en størrelse svarende til normalt slagtetidspunkt. Størrelsen af brok og andre udposninger på navlestedet skal overordnet vurderes i forhold til det aktuelle dyrs størrelse.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisenes tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at dyrene var blevet anbragt i korrekt indrettet sygesti med et tykt lag strøelse, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, således at aflivning kunne have fundet sted længe inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at grisene A1, A2 og 1 som fremstod med store hævelser med alvorlige sårdannelser på navlestedet, ved ikke at have været adækvat håndteret/behandlet eller alternativt aflivet, under opholdet i besætningen har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom de ikke har været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at grisene A1, A2 og 1 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, 9, stk. 1 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 3:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A5 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse dateret 6. januar 2023 vedrørende et besøg i besætningen d. 14. december 2022:
”Gris A5: i stald 5 ved ventil 330, i almindelig produktionssti, fandtes en gris på ca. 45 kg med et stort navlebrok på ca. 20 cm diameter med sår der dækkede det meste af bunden af broksækken. Såret havde ru, flossede kanter, idet det var lige ved at revne/rumpere. Således var der kun en ganske tynd hinde (bughinden) tilbage, der holdet bughulens indhold (tarme) inde på plads i brokket. Se Fotomappe 1, foto 17- 20 samt evt. video. Præparat blev udtaget af denne gris og lagt på frost under veterinært beslag - m.h.p. evt. senere forensisk vurdering.”
Af sektionsattest af 3. maj 2023 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår bl.a. følgende vedrørende gris nr. A5:
”…Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en nekrotiserende, suppurativ ulceration på broksækken. På baggrund af den histologiske undersøgelse vurderes ulcerationen at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at grise med store brok eller brok med begyndende sårdannelse straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller aflives.
Størrelsesangivelsen på 15 cm for navlebrok og andre udposninger på navlestedet, der er angivet i Rådets udtalelse af 2. december 2008 om grise med store/komplicerede navle- eller lyskebrok (se www.detvetsund.dk), knytter sig til grise med en størrelse svarende til normalt slagtetidspunkt. Størrelsen af brok og andre udposninger på navlestedet skal overordnet vurderes i forhold til det aktuelle dyrs størrelse.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at grisen var blevet aflivet længe inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at gris A5 med en hævelse på cirka 20 cm i diameter og med et flosset sår dækkende det meste af hævelsens bund for længst burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at den i begyndelsen af forløbet var blevet flyttet til en sygesti med et tykt lag strøelse. Grisen burde her have været behandlet og eventuelt tilset af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde dyret have været aflivet.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være identificeret, placeret i sygesti og håndteret som beskrevet ovenfor, så aflivning kunne have fundet sted længe inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang, finder Rådet, at gris A5, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at gris A5 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 4:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A6 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 4:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse dateret 6. januar 2023 vedrørende et besøg i besætningen d. 14. december 2022:
”Gris A6: i stald 8 ved ventil 332 i almindelig produktionssti fandtes en gris på ca. 35 kg i en sti med mange halebidte grise (varierende grader af halebids-sår). Den var mager og der sås tydelige torntappe langs ryggen. Den var ude af stand til at rejse sig på bagbenene og var således lam i bagparten. Hele dens hale var bidt væk og anus lige under var ligeledes omfattet af det store sår. Sårets overflade var delvist dækket af nekroser (vævsdød) og delvist blødende granulationsvæv og tarmslimhinde. Se Fotomappe 2, foto 3-7 samt evt video... Præparat blev udtaget af denne gris og lagt på frost under veterinært beslag - m.h.p. evt. senere forensisk bedømmelse.”
Af sektionsattest af 3. maj 2023 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår bl.a. følgende vedrørende gris nr. A5:
”…Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at præparatet er sæde for en ulceration i perianalområde med kraftigt vævstab til følge, nekrose og tab af knoglevæv. Endvidere var præparatet sæde for en pyogen spredning til den 2. halehvivel, der var sæde for osteomyelitis og fistulært opbrud til en dorsalt beliggende absceshule. Ydermere var præparatet sæde for en skade på det venstre bagbens mediale hovedklovs hornvæg. Baseret på den histologiske undersøgelse og den massive forekomst af reparatorisk væv, vurderes ulcerationen at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris A6 med lammelse af bagparten og et håndfladestort, blødende sår dækkende anal- og haleregion for længst burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at den i begyndelsen af forløbet var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti. Grisen burde her have været behandlet og eventuelt tilset af en dyrlæge. Såfremt tilstanden ved disse forholdsregler ikke bedredes væsentligt, burde dyret have været aflivet.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være identificeret og håndteret som beskrevet ovenfor, så aflivning kunne have fundet sted længe inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang, finder Rådet, at gris A6, har været udsat for den højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at gris A6 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, 9, stk. 1 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 5:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A9 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 5:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse dateret 6. januar 2023 vedrørende et besøg i besætningen d. 14. december 2022:
”Gris A9: i stald 2 ved ventil 8 i almindelig produktionssti fandtes denne gris på ca. 20 kg, som var utrivelig, skarprygget og gik usikkert på benene - især bagbenene. Den havde kronisk ledbetændelse på flere ben, herunder højre bagbens haseled og venstre forbens tåled. Der var synlige, betændelsesagtige hævelser flere steder på grisen. Se Fotomappe 2, foto 10-13 samt evt video. Grisen havde desuden et stort opbrud i det betændte område på ydersiden af venstre forbens tåled. Dette opbrud var så dybt og kronisk, at der kunne kigges direkte ind i ledspalten på tåleddet. Se Fotomappe 2, foto I3a+i3b. Der var lyserødt granulationsvæv omkring dette sår (mindst 2 mm) … Præparat blev udtaget af denne gris og lagt på frost under veterinært beslag - m.h.p. evt. senere forensisk bedømmelse.”
Af sektionsattest af 3. maj 2023 fra Sektion for Patologi, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND fremgår bl.a. følgende vedrørende gris nr. A9:
”…Konklusion:
Baseret på ovenstående fund kan det konkluderes, at kadaveret var sæde for en nekrotiserende, fibrinopurulent artritis i det venstre forbens laterale kronled. Ydermere fandtes massive intra- og periartikulære fibroseringer, samt en dybdegående ulceration af hudoverfladen i relation hertil med blotlægning af den underliggende periost og ledspalte. Endvidere var kadaveret sæde for multiple ulcerationer og abscesdannelser i huden og subkutis, lymphadenitis og lobulær bronchopneumoni. På baggrund af de makroskopiske og histologiske fund vurderes forandringerne i relation til kronleddet at have en alder på flere uger.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at gris A9 med ledbetændelse, åbning til ledspalten i venstre forbens kronled, multiple bylddannelser i hud og underhud, forstørrede og betændte lymfeknuder samt lungebetændelse for længst burde have været erkendt og afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at den var blevet aflivet.
Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være identificeret og håndteret som beskrevet ovenfor, så aflivning kunne have fundet sted længe inden lidelsen fik det ovenfor beskrevne omfang, finder Rådet, at gris A9, har været udsat for en højeste af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt.
Rådet finder, at gris A9 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, 9, stk. 1 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 19 besvares samlet.
Spørgsmål 6:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A10 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 7:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A14 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 8:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris Al5 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 10:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 11:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 3 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 12:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 5 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 13:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 6 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 14:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A3 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 15:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A4 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 16:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A7 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 17:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A8 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Spørgsmål 19:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris Al2 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 6, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 19:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse dateret 6. januar 2023 vedrørende et besøg i besætningen d. 14. december 2022:
”Gris A10: i samme stald og sti som gris A9 fandtes denne gris på ca. 35 kg. Den lå ned i brystleje og kunne kun med besvær rejse sig på bagbenene. Den havde en markant fortykkelse af venstre bagknæ og højre forben/skulder. Den var således tilnærmelsesvist springhalt på højre forben. Grisen havde tydelig kronisk ledbetændelse på disse to ben … men endnu ingen opbrud fra betændelses-områderne. Se Fotomappe 2, foto 18-19 samt evt. video.
Gris A14: i samme stald ved ventil 5 i almindelig produktionssti fandtes denne gris på ca. 50 kg, som var springhalt venstre forben. Benet var markant fortykket og der var et hul/sår efter opbrud i midten af fortykkelsen… Se Fotomappe 2, foto 20-22 samt evt. video.
Gris A15: i samme stald og sti som gris A14 fandtes denne gris på ca. 50 kg. Den var springhalt på højre forben, hvor der var en markant fortykkelse af den kroniske ledbetændelse. …. Se Fotomappe 2, foto 23-25 samt evt video.
Gris 2: i stald 5 ved ventil 17 fandtes denne gris, som var støttehalt på højre forben. Den havde en markant fortykkelse på øvre halvdel af forbenet (mellem albue og forknæ) som følge af en kronisk betændelses-tilstand, sandsynligvis udgående fra selve albue-leddet… Se Fotomappe 3, foto 4-5 samt evt. video.
Gris 3: i samme stald og sti som gris 2 fandtes denne gris på ca. 15 kg, som var springhalt på højre forben. Den havde en markant fortykkelse på øvre halvdel af forbenet (i relation til albue-området), som følge af en kronisk betændelsestilstand... Se Fotomappe 3, foto 6-8 samt evt. video.
Gris 5: i samme stald og sti som gris 2 og 3 fandtes denne gris på ca. 30 kg, som var svært støttehalt og som havde svær kronisk ledbetændelse venstre bagben. Benet var kraftigt fortykket og der var opbrud centralt i såret på indvendig side af benet... Se Fotomappe 3, foto 11-13 samt evt. video.
Gris 6: i samme stald og sti som gris 2, 3 og 5 fandtes denne gris på ca. 35 kg, som var springhalt og som havde svær kronisk ledbetændelse venstre bagben. Benet var meget fortykket, der var et sår på forsiden af det fortykkede område, som var dækket af granulationsvæv. Såret med granulationsvævet var sandsynligvis status efter igangværende heling efter opbrud fra det betændte område… Se Fotomappe 3, foto 14-17 samt evt video.
Gris A3: i stald 1, i almindelig produktionssti, gik denne gris på ca. 25 kg. Grisen var springhalt på højre bagben (den tog ikke støtte på benet). Den havde en fortykkelse på nederste halvdel af benet (mellem has og tåled), som var ømt og lidt udspændt at røre ved (palpere)... samt at grisen ikke var tilset af en dyrlæge eller aflivet. Se Fotomappe 1, foto 10- 12 samt evt. video.
Gris A4: i stald 1 sammen med gris A3 gik denne gris på ca. 25 kg. Den var springhalt på højre forben og havde en klovbyld med opbrud på samme forben. Den var let fortykket op ad benet fra klovbyld-området... Se Fotomappe 1, foto 13-16 samt evt video.
Gris A7: i stald 8 ved ventil 331 i almindelig produktionssti fandtes en gris på ca. 30 kg som var utrivelig, mager og der sås tydelige torntappe langs ryggen. Den var støttehalt på højre bagben, den skød ryg/var opkneben og blev vurderet til måske at have smerter i flere ben… Se Fotomappe 2, foto 1-2 samt evt video.
Gris A8: i stald 8 ved ventil 332 i almindelig produktionssti gik denne gris på ca. 35 kg som var springhalt venstre forben. Den havde ikke tydelige kroniske forandringer på det syge ben, men den havde halebids-sår og infektion i den fortykkede, forbidte halestump... Se Fotomappe 2, foto 8-9 samt evt. video.
Gris A12: i stald 2 ved ventil 7 i almindelig produktionssti fandtes denne gris på ca. 20 kg, som var springhalt højre forben og let haltende på venstre forben. Dens venstre forben var anatomisk deformt, sandsynligvis grundet for stramme bøjesener og derfor krumme forknæ. Det højre forben var ikke synligt fortykket/forandret. Se Fotomappe 2, foto 17 samt evt video.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet anbragt i en sufficient indrettet sygesti, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstandene fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at grisene A10, A14, A15, 2, 3, 5, 6, A3, A4, A7, A8 og A12 samlet set, ved ikke at have været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat, således at de fremstod med kroniske ledlidelser i lemmerne med varierende grader af halthed, fortykkelse af led og enkelte med ældre betændelsesopbrud, har været udsat en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.
Rådet finder, at grisene A10, A14, A15, 2, 3, 5, 6, A3, A4, A8 og A12 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, 9, stk. 1 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 18:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris A11 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 18:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse dateret 6. januar 2023 vedrørende et besøg i besætningen d. 14. december 2022:
”Gris A11: i stald 2 ved ventil 7 i almindelig produktionssti gik en utrivelig ballongris på ca. 20 kg. Den havde udspilede bugvægge, var strithåret, virkede nedstemt og skød lidt ryg… Se Fotomappe 2, foto 15-16 samt evt. video.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i en sufficient indrettet sygesti, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og langt tidligere indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at gris A11, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den fremstod utrivelig med udspilede bugvægge, var strithåret, virkede nedstemt og skød lidt ryg, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris A11 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, 9, stk. 1 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 20:
Såfremt ovennævnte lægges til grund, har gris nr. 4 derved været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 20:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse dateret 6. januar 2023 vedrørende et besøg i besætningen d. 14. december 2022:
”Gris 4: i stald 5 ved ventil 19 gik en lidt større ballongris på ca. 35 kg. Den trippede forsigtigt rundt med udspilede flanker/bugvægge og virkede nedstemt. Se Fotomappe 3, foto 9-10 samt evt. video.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Lægges ovennævnte samt sagsakterne til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i en sufficient indrettet sygesti, løbende var blevet underlagt omhyggelig vurdering og langt tidligere indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.
Rådet finder, at gris 4, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den fremstod med afmagring, udtalt vommethed (såkaldt ”ballongris”) og nedstemthed, har været udsat for en høj grad smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris 4 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3, 9, stk. 1 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 21:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.
Svar ad 21:
Oplysningerne i sagsakterne peger på, at sigtede gennem længere tid ikke har vist evne eller vilje til at tilvejebringe dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til overvejelser om, hvorvidt der skal ske helt eller delvis frakendelse af retten til dyrehold, jf. dyrevelfærdslovens § 60. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.
Afgørelse:
Ejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 2, § 3 og § 18, jf. § 58, stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og stk. 12, samt bekendtgørelse nr. 105 af 3. februar 2025 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise § 12, stk. 1 og stk. 3 og § 52, stk. 1 og stk. 2, jf. § 86, stk. 1, jf. stk. 3, ved den 14. december 2022 og i tiden forud for denne dato, i svinebesætningen, i forbindelse med udøvelse af erhverv, som besætningsejer, at have udsat 18 grise for grovere uforsvarlig behandling og 2 grise for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, idet syge grise stod opstaldet med andre grise i almindelige produktionsstier uden blødt underlag, uden lav belægning og hvor deres behov ikke blev tilgodeset, selvom de burde være placeret i sygesti, ligesom de ikke var tilset af dyrlæge eller aflivet på et tidligere tidspunkt, ligesom de gik i stier som ikke var regelmæssigt rengjort og desinficeret og hvor gødning og urin ikke var fjernet.
Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig. Tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. Det var derfor bevist, at tiltalte var skyldig i tiltalen.
Straffen blev fastsat til fængsel i 60 dage. Straffen skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Tiltalte blev endvidere betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte grise eller i det hele beskæftige sig personligt med grise. Frakendelsen var betinget af, at tiltalte i en prøvetid på 3 år, der blev regnet fra endelig dom, ikke overtrådte dyrevelfærdslovgivningen under sådanne omstændigheder, at han skulle frakendes retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr.