Rådet udtalte 5. marts 2024:
Spørgsmål 1:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse, om hvorvidt behandlingen af grisene, ud fra sagens akter, vurderes at udgøre mishandling, grovere uforsvarlig behandling, eller uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1, 2 eller 3?
Det bedes endvidere specificeret, hvilke elementer, der - i givet fald - ligger til grund for vurderingen af om der er tale om henholdsvis mishandling, grovere uforsvarlig behandling eller uforsvarlig behandling.
Svar ad 1:
Rådet finder spørgsmålet upræcist, og forstår spørgsmålet således:
Det Veterinære Sundhedsråd anmodes om en udtalelse, om hvorvidt transporten af de to grise, ud fra sagens akter, vurderes at udgøre mishandling, grovere uforsvarlig behandling, eller uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og/eller 3? Betegnelsen ”to grise” opfatter rådet som refererende til grisene mærket 0220 og 0240.
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 15. september 2022:
”Baggrunden for anmodningen er, at undertegnede embedsdyrlæge ved levende syn på slagteriet … den 13. september 2022 kl. 13:50 konstaterede, at der fra ovennævnte besætning samme dag blev leveret 100 dyr.
Heraf havde ca. 26 af dyrene et halesår som følge af halebid af en karakter der gjorde, at dyret blev sorteret fra til nærmere klinisk undersøgelse.
…
… dyrlæge konstaterede ved aflæsningen, at dyrene ikke var transporteret adskilt fra de øvrige raske dyr.
Ved den kliniske undersøgelse af det levende dyr kunne det konstateres, at dyrene havde et halesår, formentlig som følge af halebid. Der kunne tydeligt erkendes en klar overgang mellem raskt væv og sygt væv. Ved undersøgelse og palpation (berøring) af nogle haler fandtes halerne rød, hævet og let fugtig. Det yderste del af halespidsen hos nogle dyr var nekrotisk væv (sort, flosset, koldt og dødt væv). Neden for det nekrotiske område fandtes fugtigt granulationsvæv (reparationsvæv) og betændelse. Selve halerne fandtes at være øm for berøring og det yderste nekrotiske væv fandtes at være koldt ved berøring.
Alle dyr var normal i huld, havde normal bevægelse. De dyr, havde tilstrækkelig lang hale forsøgte at skjule den pga. de ondt og ubehag som såret fremkalder.
Der blev målt kropstemperatur hos de 8 dyr med værste halesår. Temperaturen blev målt i endetarmen, her kunne det konstateres, at 3 dyr (0220, 0240, 0140) havde en kropstemperatur, der svarer til subfebril tilstand (39,2-39,4 ◦C), dvs. en tilstand der ikke kan betegnes som feber, men ligger på grænsen til dette.
Efter aflivning i stalden blev dyrene tildelt syge nr. 0140, 0150, 0210, 0220, 0230, 0240, 0250 og 0310 med tatoveringshammer af undertegnede embedsdyrlæge, if. bilag 4.
Efter slagtermæssig behandling fandt embedsdyrlæge … et halesår af forskellige grad og karakter på alle 8 slagterkroppe.
Der blev konstateret nekrotisering af den yderste del af halen samt akut inflammatorisk reaktion (rødme, hævelse) i resten af halen hos sm. 0220 og 0240.
Der er også blevet fundet mange pyæmiske bylder i lungerne (blodforgiftning med byldedannende bakterier) hos slagtekrop med sygemærkningsnummer 0220. Lungebylder var både af akut karakter, som fremstår som diffuse, ikke indkapslede processer.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Rådet finder, at gris 0220 og 0240, der blev transporteret blandt de øvrige grise på vognen og ved ankomsten til slagteriet fremstod subfebrile med alvorlige halesår med næsten totalt tab af halen, således at kun dennes basis var tilstede, og for gris 0220 tillige med blodforgiftning (pyæmi), ikke var egnet til transport.
Rådet finder, at tilstanden med alvorlige halebid, således at der var næsten totalt tab af halerne, hos de pågældende grise har været tydelig og let erkendelig ved læsningen.
Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at gris 0220 og 0240 under læsningen og transporten har været udsat for risiko for bid og puf fra andre grise samt stød mod vognens sider og inventar, hvorved de har været udsat for høj grad af smerte, lidelse og angst og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt. Rådet finder, at gris 0220 og 0240, ved at blive læsset og transporteret til slagteriet som beskrevet, har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 2:
Såfremt sagen i øvrigt giver Det Veterinære Sundhedsråd anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes indgå i udtalelsen.
Svar ad 2:
Der henvises til Rådets redegørelse af 17. februar 2009 om transport af syge eller tilskadekomne produktionsdyr inkl. heste, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer:
Tiltalefrafald, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1.
Anklagemyndigheden bemærkede, at sagen havde været forelagt Det Veterinære Sundhedsråd. Det Veterinære Sundhedsråd havde på det foreliggende grundlag kun haft mulighed for at afgive en udtalelse om to af grisene, der var blevet udsat for uforsvarlig behandling.
Det Veterinære Sundhedsråd vurderede, at der forelå grovere uforsvarlig behandling af disse to grise.
Anklagemyndigheden havde på baggrund af den manglende udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd vurderet, at behandlingen af de øvrige 6 grise, der ikke var transportegnet, alene kunne kategoriseres til uforsvarlig behandling.
Begrundelsen for afgørelsen var, at overtrædelsen ikke kunne medføre højere straf end bøde.
Der blev især lagt vægt på at sagen havde været underlagt lang sagsbehandlingstid, hvorfor det måtte forventes, at domstolene kun ville idømme en mindre straf for forholdet.