Rådet udtalte 27. august 2024:
Spørgsmål 1:
Er rådet på det foreliggende grundlag enig med Fødevarestyrelsen i, at kvie nr. …-05146 og tyr nr. …-04054 er i en sådan tilstand (herunder med hensyn til huld), at de har været udsat for grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 1:
Rådet forstår spørgsmålet således:
Finder Rådet på det foreliggende grundlag, at kvie nr. …-05146 og tyr nr. …-04054 er i en sådan tilstand (herunder med hensyn til huld), at de har været udsat for grovere uforsvarlig behandling?
Følgende fremgår af den veterinærfaglige udtalelse af 17. januar 2024:
”På ejendommen fandtes en flok ude gående kreaturer, ca. 25 holsteinkvier og en holsteintyr.
Kvie nr. ”xxxxx-05146” fremstod meget under middel i huld, tenderende til afmagret, med meget ringe vomfylde. Hun virkede nedstemt og tilbagetrukket i forhold til de andre…”
På de fremsendte fotos kan det ses, at kvie nr. xxxxx-05146 fremstår med tydeligt fremtrædende hoftehjørner, tværtappe, skulderbladskam og generelt nedsat muskelfylde på kroppen samt med krum ryg, sænket hoved og opkneben bug.
”Tyr nr. ”xxxxx-04054” fremstod ligeledes meget under middel i huld, tenderende til afmagret, med meget lav vomfylde.”
Ejer oplyste til afhøringsrapport af 20. februar 2024, at ”Kvie nr. 5146 … Kvien havde været utrivelig lige siden, at afhørte fik den. Det var i juli 2023. Afhørte havde troet, at den ville komme sig, men det skete aldrig. Den skulle have været aflivet, men det havde afhørte ikke lige fået gjort.
Tyr nr. 4054 … Afhørte mente, at tyren måske havde lungeorm. Afhørte havde flere gange tænkt på at få tilkaldt dyrlæge, men det var aldrig sket.”
Det fremgår videre af sagsakterne, at politiet gav ejer pålæg om, at kvien og tyren skulle på stald og tilses af en dyrlæge indenfor 24 timer, samt at der skulle laves en foderplan indenfor en uge.
Den tilkaldte dyrlæge aflivede d. 16. januar 2024 kvie nr. xxxxx-5146 og lavede en foderplan for tyren:
”Foderplan for ”xxxxx-4054” - grundet pålæg fra politi/FVST…huld og foderplan bør revurderes igen om 3-4 uger for at se om der skal øges yderligere.”
Ved afmagring skal der iværksættes korrigerende handlinger. Såfremt dyr afmagrer som følge af sygdom, skal fodringen løbende tilpasses således, at dyrene bibeholder deres vægt eller som minimum ikke får en dyrevelfærdsmæssig betænkelig ernæringstilstand. Dette kan eksempelvis ske ved at anvende et foder med høj ernæringsværdi.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Rådet finder, at kviens tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og erkendt af ejer, og at dens tilstand for længst burde have været afhjulpet, ved at den blev tilset af en dyrlæge og behandlet eller alternativt aflivet, inden tilstanden nåede et omfang som beskrevet.
Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at kvie nr. xxxxx-5146, ved ikke at være sufficient fodret, tilset af en dyrlæge og behandlet eller alternativt aflivet inden tilstanden fik et omfang som beskrevet med huld meget under middel, generelt nedsat muskelfylde og nedstemthed, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov. Rådet finder, at kvien, under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Rådet finder, at tyr nr. xxxxx-4054’s tilstand ved de daglige tilsyn i besætningen har været tydelig og ejer bekendt, og dens tilstand burde have været afhjulpet, ved at den var blevet tilset af en dyrlæge og eventuelt behandlet eller alternativt aflivet.
Sagens akter ses ikke at indeholde en klinisk beskrivelse af bl.a. tyr nr. xxxxx-4054’s almentilstand og eventuelle palpatoriske fund (undersøgelse ved berøring) på tilsynsdagen. Videre findes sagsakternes foto nr. 8-10 af tyren ikke af en kvalitet, der i rimelig grad kan understøtte en nærmere vurdering af tyrens huldtilstand.
Rådet finder imidlertid, at tyren tydeligt var i huld under middel med nedsat muskelfylde på baglår, og at den havde behov for supplerende fodring med henvisning til embedsdyrlægens anbefalinger og den af dyrlægen udarbejdede foderplan.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyr nr. xxxxx-4054, ved ikke at være sufficient fodret, tilset af en dyrlæge, behandlet eller alternativt aflivet, har været udsat for mindst betydelig grad af lidelse, angst og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov. Rådet finder, at tyren, under opholdet i besætningen har været udsat for mindst uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 2:
Kan rådet på det foreliggende grundlag udtale sig om den tidsmæssige udstrækning af det forløb, der har ført frem til den konstaterede tilstand, jfr. spørgsmål 1, ved tilsynet d. 15. januar 2024? Opmærksomheden henledes i den forbindelse på sigtedes oplysning (bilag 11) om, at kvie nr. …-05146 har været utrivelig siden juli 2023.
Svar ad 2:
Lægges ejers oplysninger om at kvien havde været i dårligt huld siden juli 2023, sagens oplysninger om at flere af kreaturerne i besætningen fandtes i dårligt huld, samt at der fodres med kraftfoder og halm som grovfoder, skønner Rådet, at kreaturernes tilstand er udviklet over længere tid, måneder.
Fastsættelse af de årsagsforhold og den tidsperiode, der under de beskrevne forhold har ført til kvie nr. xxxxx-5146’s og tyr nr. xxxxx-4054’s tilstand ved tilsynet d. 15. januar 2024 forudsætter en patoanatomisk undersøgelse.
Spørgsmål 3:
Er rådet på det foreliggende grundlag enig med Fødevarestyrelsen i, at kvie nr. …-04980 i forbindelse med den foretagne afhorning har været udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Svar ad 3:
Rådet forstår spørgsmålet således:
Finder Rådet på det foreliggende grundlag, at kvie nr. …-04980 i forbindelse med den foretagne afhorning har været udsat for grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?
Følgende fremgår af den veterinærfaglige udtalelse af 17. januar 2024:
”Kvie nr. ”xxxxx-04980” manglede den yderste tredjedel af hendes horn (hun havde som eneste kvie i flokken horn) det var tydeligt at der var tale om en form for traume af begge horn og at det var sket for nyligt. Hele hendes hoved var smurt ind i blod og hun bar en rebgrime med et langt reb slæbende efter, hun virkede sky og var modsat resten af kvierne ikke interesseret i at komme i nærheden af forværk og foderbord. Det stykke af forværket som var tættest på indgangen var smurt ind i frisk blod. Ejer forklarede at han dagen før (søndag den 14. januar 2024) havde bundet hende op og skåret det yderste af hornene af da hun ifølge ham skadede de andre kvier med dem, han havde ikke haft dyrlæge til at gøre det. Han udtalte selv at han ikke var bekendt med at et sådan indgreb kræver lokalbedøvelse og efterfølgende smertebehandling, og derfor kræver at der tilkaldes en dyrlæge, da det er ekstremt smertefuldt for dyrene at få skåret i hornets pulpa (kerne) på grund af de mange nerveender og den store blodforsyning det har, da det er en del af kraniet.”
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
Afhorning af kreaturer må kun foretages af en dyrlæge og kreaturet skal bedøves inden afhorningen foretages og der skal samtidig gives længerevarende smertebehandling. Afhorning af kalve, som er under 3 måneder gamle, kan foretages af den besætningsansvarlige, såfremt bedøvelse af den enkelte kalv er foretaget af en dyrlæge umiddelbart forud for afhorningen.
Afhorning er et operativt indgreb, der påfører kreaturet en væsentlig og ikke umiddelbart forbigående smerte, og indgrebet skal således udføres af en dyrlæge.
Reglerne har baggrund i anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer der viser, at afhorning af kreaturer uden forudgående bedøvelse er meget smertefuldt, hvilket er foreneligt med, at køers horn centralt har en rig blod- og nerveforsyning. Der henvises endvidere til lærebogsmateriale om emnet.
Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kvie nr. xxxxx-5146, ved at have fået skåret ca. en tredjedel af begge horn uden forudgående at være bedøvet/lokalbedøvet eller efterfølgende smertebehandlet og medførende traumatisering af horncentrum, har været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov. Rådet finder, at kvien, derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.
Spørgsmål 4:
I forlængelse af spørgsmål 3 spørges, om det - som oplyst af Fødevarestyrelsen - er korrekt, at det foretagne indgreb forudsætter lokalbedøvelse og i givet fald hvorfor?
Svar ad 4:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 5:
I forlængelse af spørgsmål 4 spørges, om indgrebet kun må foretages af dyrlæger og i givet fald i henhold til hvilken forskrift?
Svar ad 5:
Se svar ad 3.
Spørgsmål 6:
Giver sagen rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 6:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 25. marts 1999 om afhorning af kalve og Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58 stk. 1, jf. til dels stk. 2, og til dels stk. 3, jf. stk. 12, jf. § 2 og § 3, jf. for så vidt angår den nedennævnte kvie nr. 2, Fødevarestyrelsen bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020 (med senere ændringer) om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg § 132, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, jf. § 24, ved i en periode (måneder) frem til d. 15. januar 2024, i forbindelse med erhvervsmæssig avl af malkekvæg at have behandlet kvie nr. 1 groft uforsvarligt og tyr nr. 1 uforsvarligt samt kvie nr. 3 groft uforsvarligt med karakter af mishandling, idet:
- kvie nr. 1 på grund af utilstrækkelig (ikke sufficient) fodring var meget under middel i huld, tenderende til afmagret med meget ringe vomfylde og nedstemt (grovere uforsvarlig behandling)
- tyr nr. 1 på grund af utilstrækkelig (ikke sufficient) fodring var meget under middel i huld, tenderende til afmagret med meget lav vomfylde (uforsvarlig behandling)
- kvie nr. 2 dagen før af tiltalte, der ikke var dyrlæge, havde fået afklippet begge sine horn uden brug af bedøvelse og længerevarende smertebehandling (grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling).
Retten fandt på grundlag af de fagprofessionelle iagttagelser og vurderinger og herunder navnlig sundhedsrådsudtalelsen bevist, at tiltalte havde overtrådt dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg som beskrevet i tiltalen.
Straffen blev fastsat til fængsel i 20 dage og skulle ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte ikke begik noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.