Rådet udtalte 14. maj 2024:
Spørgsmål 1:
Kan Rådet tiltræde embedsdyrlægens vurdering om, at so nr. 1 og so nr. 2, på trods af den korte transporttid, var transportpåvirkede?
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægens anmeldelse af 29. september 2022:
”Embedsdyrlæge D bemærkede inden aflæsningen var startet, at ventilationsåbningerne i siden af bilen på venstre side var blændet af med plader. Da der blev åbnet ind til bilens underetage, konstateredes, at der ikke var nogen åbninger i den nederste del af væggen i bilens venstre side på grund af de monterede plader, bortset fra runde åbninger, hvor de tre mekaniske ventilatorer befandt sig ... Af de tre mekaniske ventilatorer fungerede kun de to forreste. Den bagerste var ude af drift ...
I højre side af bilen var der monteret plader for åbningerne i forreste og bagerste afsnit i den nederste del af væggen ... Der var åbent ved ventilationsåbningerne i tre afsnit i bilens højre side. Der var monteret tremmer for disse åbninger ... Der var ikke ventilatorer i højre side. ….
Under aflæsningen blev det konstateret, at to søer, som befandt sig i det forreste rum i underetagen, viste tegn på at være transportpåvirkede.
En so, som i denne anmeldelse betegnes so nr. 1, var tydeligt transportpåvirket. Den gik langsomt og åndede tungt med åben mund/pustede. Soen kunne gå ned i stalden ved egen hjælp. Det vurderedes, at denne so var moderat transportpåvirket. Soen blev slagtet normalt efter at have hvilet i slagteriets stald.
En anden so, som i denne anmeldelse betegnes so nr. 2, lå op ad endevæggen på den nederste etage. Soen rejste sig nødigt og gik langsomt og med stive bevægelser ud mod rampen. Den stoppede op flere gange undervejs, og da den nåede rampen stoppede den op og kunne ikke gå videre. Soen lagde sig ved overgangen mellem bilen og rampen. Soen åndede tungt med åben mund/pustede... Soens hud havde rødlige plamager som tegn på kredsløbsforstyrrelse … Soen blev skudt, hvor den lå, og slagtekroppen blev opmærket med sygetatovering 11A og sendt ind til slagtemæssig behandling.
Søerne på overetagen blev læsset af. Der var ingen bemærkninger til disse dyr. Der var ventilationsmulighed for dyrene på overetagen i form af åbninger under taget i siden af bilen i de tre midterste afsnit. Der var monteret plader for ventilationsåbningerne i det forreste og bagerste afsnit i begge sider.
Undersøgelse af slagtekroppen af so nr. 2 foregik i slagtegangens efterkontrol … Ved inspektion af slagtekroppen kunne det konstateres, at muskulaturen på slagtekroppen var meget lys og væskedrivende og havde et ’’kogt” udseende … Denne forandring af muskulaturen kaldes PSE/muskeldegeneration og er udtryk for, at dyret i levende live har været udmattet. Forandringerne var meget omfattende, og slagtekroppen blev derfor kasseret. Der blev ikke fundet andre forandringer/lidelser på slagtekroppen, som kunne forklare soens tilstand ved aflæsningen.”
Grise er meget sensitive overfor høje temperaturer. Da grise ikke kan svede, vil selv få graders stigning i omgivelsernes temperaturer således kunne medføre øget varmeproduktion og stress hos grisene. For søer ligger komforttemperaturen, dvs. den temperatur, der ikke kræver en fysiologisk – eller adfærdsændring for at opretholde termisk komfort, mellem 15 og 20 grader.
Det fremgår af DMIs vejrarkiv, at vejret i … på transporttidspunktet var ca. 18 grader varmt med en vindhastighed på ca. 2 m/s.
Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.
Ved at være transporteret til slagteriet i en vogn, hvor der var monteret plader for flere ventilationsåbninger på begge sider af vognen, og en af tre ventilatorer på nederste etage, der var placeret i vognens ene side, var ude af drift, finder Rådet at søerne, trods den korte transporttid, har været udsat for et miljø med stigende temperatur, således at so nr. 1 ved ankomsten til slagteriet fremstod påvirket og so nr. 2 svært påvirket af transporten som beskrevet ovenfor.
Spørgsmål 2:
Blev køretøjet, som de 45 søer blev transporteret til slagteriet på, efter Rådets vurdering anvendt på en måde, hvor det var egnet til at transportere grise på en forsvarlig måde?
Svar ad 2:
Lægges svar ad 1 og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at transportmidlet, der blev anvendt til transport af de 45 søer, var udformet, indrettet og anvendt på en sådan måde, at dokumenteret to af søerne blev påført unødige lidelser og deres velfærd/sundhed ikke blev tilgodeset. Søerne blev herved ikke sikret en sufficient luftkvalitet og -mængde.
Spørgsmål 3:
Såfremt spørgsmål 2 besvares afvisende, anmodes Rådet desuden om at besvare, hvorvidt transporten af so nr. 1 og so nr. 2 efter Rådets vurdering udgjorde en uforsvarlig behandling af dyr, grovere uforsvarlig behandling af dyr, eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1-3.
Svar ad 3:
Lægges ovennævnte og sagsakterne i øvrigt til grund, finder Rådet, at so nr. 1 og nr. 2, ved at være transporteret til slagteriet som beskrevet, samlet set har været udsat for høj grad af smerte, angst, lidelse, varigt mén og væsentlig ulempe, og derved under transporten været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens § 2.
Spørgsmål 4:
Såfremt sagen i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, anmoder jeg Dem om også at oplyse det.
Svar ad 4:
Rådet har ikke yderligere bemærkninger.
Afgørelse:
Sagen kunne ikke gennemføres, da tiltalte afgik ved døden.