2023-24-0157-00027

Syge grise og kreaturer i en stor, blandet besætning blev ikke behandlet korrekt og passet omsorgsfuldt

30-01-2024

Dyreværnssager Blandede besætninger Journalår 2023

Skrivelse af 4. september 2023 fra Sydøstjyllands Politi (3700-89110-00091-20).
Gennem et meget langt tidsforløb blev syge grise og kreaturer i en stor, blandet besætning ikke behandlet korrekt, fodret, vandet og passet omsorgsfuldt og embedsdyrlægens anvisninger blev kun delvis fulgt.

Rådet udtalte 30. januar 2024:

Spørgsmål til kontrolbesøg I, d. 2. september 2020, p. 45 ff

Spørgsmål 1. 1:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at de 10 smågrise i laden med dybstrøelse derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Generel indledning til svar vedrørende kontrolbesøg I:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 29. september 2020 vedrørende bistand til politiets kontrol onsdag d. 2. september 2020 vedrørende anmeldelse om dyreværnsmæssige forhold omkring svin, kreaturer, hønsefugle og kaniner:

”Der er tilset smågrise, slagtesvin, jersey tyrekalve, hønsefugle, kaniner og unger, kødkvæg samt frilandsgrise (søer, orner og pattegrise).”

Svar ad 1.1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 29. september 2020: ”... Boks 8:10 smågrise. Grisene var nysgerrige og interesseret i omgivelserne og virkede alment vel. Der var en dyb rende i stien, som gav nogle store niveauforskelle og derudover et firkantet dybt hul, hvor grisene kunne komme til skade. Grisene havde adgang til vand. Se foto 17 i Fotomappe 1...”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor grise holdes, navnlig til konstruktion af bokse samt udstyr, som grisene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for grisene, herunder med skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre grisene skade. Materialerne skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisene, ved at være indhuset i en sti med et firkantet dybt hul, hvor de kunne komme til skade, har været i risiko for at blive udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe.

Rådet finder, at grisene derved har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 1.2:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at tyren med nummer 2141 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1.2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 29. september 2020: ”... Boks 1: Tyr, nummereret 2141. Ifølge CHR var tyren født den 7. juni 2017 og dermed 3 år gammel. Tyren ville helst ligge ned og den var dækket af fluer. Da vi fik den op og stå tog den ikke støtte på venstre bagben. Den var tydeligt smertepåvirket og stod med krum ryg, som tegn på smerte. Ved nærmere inspektion bagfra sås muskelatrofi af lårmuskulaturen på begge sider (muskelfylden er nedsat som følge af længerevarende nedsat brug af musklerne). Ud for venstre knæ var der en håndboldstor fast hævelse. Tyren værgede sig, som tegn på smerte, i forbindelse med palpation (berøring) af hævelsen. Ejer oplyste, at tyren stod ovre på spalterne sammen med de andre store tyre, og op mod weekenden (omkring fredag den 28.) var den pludselig skadet, hvorefter han satte den over i en boks for sig selv med dybstrøelse. Tyren havde ikke været tilset af en dyrlæge….”.

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyrens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig og dens situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Ved at være unddraget sufficient behandling, så den ved besøget fremstod tydeligt smertepåvirket og med krum ryg, muskelatrofi af lårmuskulaturen på begge sider samt en håndboldstor, fast, øm hævelse ud for venstre knæ under opholdet i besætningen, har tyren været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom tyren ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Rådet finder, at tyren har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 1.3:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at grisen i boks 7 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1.3:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 29. september 2020: ”... Boks 7: 5 smågrise. 4 grise var nysgerrige og interesseret i omgivelserne og virkede alment vel. Den 5. gris var afmagret og stod med krum ryg og opkneben bug, som tegn på smerte. Ejer oplyste, at han havde taget grisen ud af dybstrøelsen for nyligt, da den ikke trivedes derinde. Grisen er ikke tilset af en dyrlæge. Grisene havde adgang til vand. Se foto 15 og 16 i Fotomappe 1.”

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i en sufficient indrettet sygesti, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at den blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at den 5. gris, ved ikke at have været opstaldet i en sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat, således at den fremstod afmagret og med krum ryg og opkneben bug har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at grisen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 1.4:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at soen på friland derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 1.4:

Embedsdyrlægen beskriver 8 folde med grise på friland. I foldene gik der i alt 11 søer (heraf 4 med smågrise) og 2 orner. Det beskrives, at der ikke er vand i foldene.

Det fremgår af anklagerens sagsfremstilling, at der spørges til soen med hudforandringer i fold 1.

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 29. september 2020:

”... Fold 1: Her gik der 2 søer. Den ene so, havde ifølge ejer haft bøvl med noget soleksem. Han havde forsøgt at smøre med creme, uden den ønskede effekt. Huden var fuld af indtørrede skorper. Soen var afmagret og slap. Den havde besvær med at komme op og stå, den var slinger når den gik. Den anden so var tynd. Den var lige blevet fravænnet sine grise. Den var frisk og alment upåvirket. Der var ikke adgang til vand i folden. Se foto 15 i fotomappe 2.”

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Grise over to uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet anbragt i en sufficient indrettet sygesti, løbende var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at den blev smertefri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at soen ved ikke at have været behandlet adækvat, og ved ikke at have haft permanent adgang til frisk vand, således at den fremstod afmagret, slap og slinger samt med udtalt skorpedannelse på huden har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at soen har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 1.5:

Såfremt sagen for så vidt angår kontrolbesøget den 2. september 2020 i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 1.5:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagsakterne vedr. kontrolbesøget d. 2. september 2020.

Spørgsmål til kontrolbesøg III, d. 18. november 2020, p. 112 ff

Generel indledning til svar vedr. Kontrolbesøg III:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 30. november 2020 vedrørende bistand til politiets kontrol onsdag d. 18. november 2020 vedrørende opfølgning på pålæg givet vedrørende dyreværnsmæssige forhold omkring svin, kreaturer, hønsefugle og kaniner:

”Der er tilset smågrise, slagtesvin, jersey og holstener tyrekalve, hønsefugle, kaniner og unger, kødkvæg samt frilandsgrise (søer, orner og pattegrise).”

Spørgsmål 2.1:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at kalv nummer 2361 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2.1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 30. november 2020: ”... Kalv nr. 2361 i boks nr. 23 var tilsølet bagtil som tegn på diarre. Den lå meget ned og havde en stødende vejrtrækning, se foto 13 i Fotomappe 1 og video 8.”

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalvens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at den blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at kalven, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den fremstod tilsølet bagtil med diarre samt havde en stødende vejrtrækning, har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at kalven har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 2.2:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at kalv nummer 2366 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2.2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 30. november 2020: ”... Kalv nr. 2366 i boks nr. 2 virkede slap. Den ville helst ligge ned, og havde en pustende / stødende vejrtrækning. Se foto 12 i fotomappe 1.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalvens tilstand har været tydelig og let erkendelig og at dens situation skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet opstaldet i en sufficient indrettet sygeboks, behandlet/eventuelt tilset af en dyrlæge, underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at den blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at kalven, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den fremstod slap, helst ville ligge ned og havde en pustende/stødende vejrtrækning, har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at kalven har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 2.3:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at soen og de 3 pattegrise i fold 3 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2.3:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 30. november 2020: ”... So i fold 3 gik fortsat i den isolerede indhegning med hendes grise. Af de tidligere observerede 11 pattegrise, var nu kun 4 i live

Soen var fortsat mager
Der lugtede meget slemt inde i hytten

Resterne af en længe død gris blev hevet ud. Det var primært hud og grisens ene øre og bagben, som var erkendeligt. De 4 pattegrise stod og legede med den
En nyligt død gris blev ligeledes trukket ud. Den stod de 4 pattegrise og suttede på /skubbede til

De 4 levende pattegrise var ikke vokset siden kontrollen den 24. september.

Deres hud var dækket af små sår og skorper
De var tydeligt generede af kløe. De gnubbede dem op af noget, eller brugte bagbenene til at klø på kroppen
De var utrivelige og alment påvirkede. De stod med opkneben bug og krum ryg, som tegn på smerte.
Da de kom ud af hytten stod flere af dem og rystede”.

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at soens og smågrisenes tilstande har været tydelige og let erkendelige ved de daglige tilsyn, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at dyrene blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at soen, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den fremstod mager, og at de overlevende smågrise i kuldet, som ikke var vokset siden kontrollen d. 24. september (8 uger), var utrivelige og alment påvirkede, stod med opkneben bug og krum ryg og havde kløende hudlæsioner med sår og skorper, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at soen og smågrisene har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 2.4:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at de 3 søer i fold 4 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 2.4:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 30. november 2020:

”... Der gik 5 søer og 1 orne sammen i fold 4. … 3 af disse søer var i foderstand mager tenderende til afmagret. De havde tydeligt fremstående knogler og ingen synlige fedtdepoter. Der sås flere områder i huden med skorper. De stod med understillede ben, opkneben bug og krum ryg, som tegn på at de var alment påvirkede og havde smerter…

Ved de 2 forudgående kontroller var ejer blevet gjort bekendt med, at en del søer var for tynde og enkelte var alment påvirkede. Vigtigheden omkring fodring og tildeling af tilstrækkeligt med energiholdigt foder til at dyrene kunne opretholde et huld, som muliggjorde både mælkeproduktion til smågrisene og tilstrækkelig varmeproduktion til at kunne opholde sig på friland var blevet fremhævet.

Det eneste foder der er observeret tildelt til grisene er wrap og kværnet korn (ejer oplyser det er byg). Derudover oplyser ejer, at han til tider bruger noget energitilskud /mineraltilskud til kalve”

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at søernes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen herunder adækvat fodring ikke havde den ønskede effekt, således at dyrene blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at søerne ved ikke at have været sufficient fodret og behandlet adækvat, således at de stod med understillede ben, opkneben bug og krum ryg i foderstand mager tenderende til afmagret med tydeligt fremstående knogler og ingen synlige fedtdepoter samt hud med skorpedannelse, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at søerne har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 2.5:

Såfremt sagen for så vidt angår kontrolbesøget 18. november 2020 i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 2.5:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagsakterne vedrørende kontrolbesøget d. 18. november 2020.

Spørgsmål til kontrolbesøg IV, d. 11. februar 2021 p. 187 ff

Spørgsmål 3.1:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at de 11 smågrise bagest i den gamle malkestald derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 3.1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 2. marts 2021 vedrørende besøg aflagt 11. februar 2021:

”...Der stod 11 smågrise bagerst i stalden. Tilbage den 22. december stod de samme 11 grise beskrevet som 10 smågrise i en boks bagerst i stalden. I december viste de tegn på udpræget kløe og alment ubehag, og dyrlægen havde ordineret Sebacil til vask af huden mod infektion med skab. Grisene var stadig utrivelige og udviste tegn på kløe, se video 2 i videomappen. Ejer oplyste, at de flere gange var blevet vasket med den ordinerede Sebacil samt at de havde fået smurt huden med Helosan kopattesalve. Enkelte havde stadig indtørrede skorper i huden og nogle stod stadig med understillede ben, opkneben bug og krum ryg som tegn på smerte. Flere af disse grise var allerede tilbage den 25. september blevet behandlet mod både skab og sodeksem (antiparasitær behandling og antibiotika). De var ikke rigtig vokset i den mellemliggende periode. Ejer oplyste, at der er noget gammel dansk landrace ind over dem, og at denne race vokser langsommere. Se foto 2 og 3 i fotomappen.”

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at de 11 smågrises tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de igen var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at dyrene blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, igen tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at smågrisene, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at de fremstod utrivelige og udviste tegn på kløe, og enkelte havde stadig indtørrede skorper i huden og nogle stod stadig med understillede ben, opkneben bug og krum ryg som tegn på smerte, har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at smågrisene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 3.2:

Såfremt sagen for så vidt angår kontrolbesøget 11. februar 2021 IV i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 3.2:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagsakterne vedrørende kontrolbesøget d. 11. februar 2021.

Spørgsmål til kontrolbesøg VI, d. 2. december 2021, p. 351

Spørgsmål 4.1:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at tyrekalv med nummer 2323 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4.1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 16. december 2021 vedrørende besøg aflagt 2. december 2021:

”... Boks 27: Her gik der 9 tyrekalve Kalvene gik på spaltegulv og havde adgang til foder og vand og et areal med fast gulv. Tyr nr. 2323 gik meget langs bagvæggen og gemte sig. Tyren blev kun vurderet på afstand, da de fleste af tyrene i boksen havde horn. Den holdt hovedet lavt og var alment påvirket og nedstemt. Den virkede generet ved øjet og forsøgte at undgå, at de andre tyre kom for tæt på den side af hovedet. Den var tynd og skarp hen over ryggen. Pelsen var mat. Tyrens højre øje eller vævet omkring var kraftigt hævet og beskadiget. Det væskede, og højre kind var indsmurt med indtørret væske fra øjet. Der var en voldsom udvækst fra og omkring øjenåbningen. Vævet var både væskende og glimtende samt tørt og skorpet. Hvorvidt selve øjet var involveret eller om det kun var øjenslimhinder / øjenlåg kunne ikke vurderes. Men selve øjet kunne ikke ses og både væv over og under øjenåbningen var påvirket / hævet. Det vurderedes, på baggrund af vævsskaderne og tyrens alment påvirkede tilstand, at der ikke var tale om en akut opstået skade. Se foto 15 og 16 i fotomappen. De andre 8 kalve virkede alment vel.”

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Det fremgår tillige af embedsdyrlægens udtalelse af 4. januar 2022 vedrørende besøg aflagt 21. december 2021:

”... Boks 27: Tyren med nr. 2323 virkede mere nysgerrig og interesseret i omgivelserne i forhold til ved kontrollen den 2. december. Den kom med frem sammen med de andre tyre, og stod og åd sammen med dem. Hævelsen af vævet omkring, og i øjet var aftaget. Der kunne ikke ses noget øjeæble. Der hvor øjet burde være, var der i stedet noget hvidt og rødt væv. Det væskede fortsat en del fra området, hvilket kunne ses på tyrens kind, hvor det sad indtørret i pelsen. Ejer informerede om, at tyren skulle være blevet behandlet med antibiotika og smertestillende, men han kunne ikke fremvise noget dokumentation herfor. I Vetstat er der ikke indberettet noget forbrug af veterinære lægemidler i perioden fra den 22. december 2020 og frem til kontrollen den 21. december 2021. Se foto 12 og 13 i fotomappen.”

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tyrens tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig og dens situation burde for længst have været erkendt og afhjulpet. Tyren har, ved at være unddraget sufficient behandling på trods af påbud herom, så den ved besøget fremstod alment påvirket, nedstemt, tynd, skarp over ryggen, med mat pels og med en kraftig hævelse samt vævsbeskadigelse omkring højre øje, hvorfra det væskede og højre kind var indsmurt i indtørret væske, været udsat for højeste grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom tyren ikke har været behandlet omsorgsfuldt, herunder huset og passet under hensyntagen til dens fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Ved ikke på et tidligere tidspunkt at være opstaldet i en sygeboks, tilset og behandlet af dyrlæge eller slagtet/aflivet, hvorved den beskrevne læsion af højre øje/det højre øje omgivende væv har kunnet udvikle sig, har tyr 2323 ikke været beskyttet bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, ligesom den ikke har været behandlet omsorgsfuldt eller huset og passet under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at tyren derved har været udsat for groft uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 4.2:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at de 4 smågrise i laden derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4.2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 16. december 2021 vedr. besøg aflagt 2. december 2021:

”... Lade med en dybstrøelse

Her gik store slagtegrise, hvoraf de fleste for længst havde opnået slagtevægt. Nogle af dyrene havde stadig forholdsvis store hoveder i forhold til resten af kroppen. Nogle af dyrene var smalle hen over ryggen mens andre var brede. Derudover gik der 4 mindre grise med en vægt vurderet til omkring 25 til 30 kg. Disse 4 grise blev tydeligt kuet af de store grise med puf og stød. De 4 grise synede utrivelige, de var magre og stod med opkneben bug, som tegn på, at de var alment påvirkede. Generelt virkede grisene i laden sultne. De var urolige og meget søgende og samtidig var der konstant aktivitet ved de 2 ædepladser i hver af de 2 krybber, som begge var tomme. Larmen fra grisene, der rodede med krybberne blev observeret allerede ude i gårdspladsen ved ankomst til adressen. Nogle grise rodede voldsomt i dybstrøelsesmåtten med både tryne og forben mens andre suttede på vægge og inventar. Selv om der ikke var frisk opstrøet med halm virkede dybstrøelsesmåtten ikke våd. Grisene havde adgang til frisk drikkevand ved de 2 tomme krybber. Porten til udenfor var lukket næsten ned. Det beskyttede mod både blæst og nedbør. Se video 1 i videomappen og foto 2-8 i fotomappen.”

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. Grise skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hver gris kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at smågrisenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til en separat sti, underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at smågrisene, ved at være opstaldet sammen med store slagtegrise og ved ikke at have været behandlet adækvat, således at de fremstod kuede, sultne, utrivelige, magre og med opkneben bug uden adgang til foder har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at smågrisene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 4.3:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at ornegrisen med pletter i boks 6 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4.3:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 16. december 2021 vedrørende besøg aflagt 2. december 2021:

”... Boks 6: Her gik der 12 grise. De havde ikke adgang til tørt leje i stien. Halmen var våd og sjappet. Når grisene bevægede dem rundt kunne man høre hvordan det svuppede. I boksen stod en forholdsvis stor ornegris med pletter. Grisen var nedstemt. Når den stod op, stod den med krum ryg, understillede ben og opkneben bug, som tegn på en smertevoldende tilstand. Grisen var ikke mærket op, som tegn på behandling og den var ikke adskilt fra de andre 11 grise…Se foto 11 og 12 i fotomappen.”

Grise skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle grisene at ligge ned samtidig.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at ornegrisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet flyttet til en separat sti, underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at den blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at ornegrisen, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den var indhuset i en sti med vådt og sjappet halm og fremstod nedstemt, når den stod op, stod den med krum ryg, understillede ben og opkneben bug har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at ornegrisen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 4.4:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at grisen med bylden i boks 6 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4.4:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 16. december 2021 vedrørende besøg aflagt 2. december 2021:

”... Boks 6: Her gik der 12 grise... 1 gris havde en tennisboldstor byld ud for højre albue. Huden var spændt og bylden tæt på bristefærdig. Grisen var ikke alment påvirket af tilstanden. Se foto 11 og 12 i fotomappen.”

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet flyttet til en separat sti, underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at grisen, ved at være unddraget sufficient behandling, så den ved besøget fremstod med en tennisboldstor, bristefærdig byld ud for højre albue, har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at grisen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 4.5:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at grisene i boks 7 derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 4.5:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 16. december 2021 vedrørende besøg aflagt 2. december 2021:

”... Boks 7: Alle grisene i stien udviste atypisk kløende adfærd både når de lå, sad, stod og gik rundt i boksen. Der var hele tiden en gris eller 2 som enten gnubbede sig op af inventar eller som kradsede med et bagben mod både mave og hoved. Det var samme boks, hvori grisene for et år siden af den praktiserende dyrlæge blev mistænkt for og derfor behandlet mod infektion mod skab.”

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at de blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at grisene, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at de frembød en atypisk kløende adfærd både når de lå, sad, stod og gik rundt i stien, hvor grise tidligere var blevet behandlet for skab har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at grisene har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 4.6:

Såfremt sagen for så vidt angår kontrolbesøget 2. december 2021 i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 4.6:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagsakterne vedrørende kontrolbesøget d. 2. december 2021.

Spørgsmål til kontrolbesøg VII, d. 21. december 2021, p. 405 ff (pdf)

Spørgsmål 5.1:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at den sort/hvidplettede gris i boksen i den gamle malkestald derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Spørgsmål 5.2:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at den rødplettede gris i boksen i den gamle malkestald derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 5.1 og 5.2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 4. januar 2022 vedrørende besøg aflagt 21. december 2021:

”... Boks i område markeret med rød pil på oversigtstegningen, foto 1: De 4 små grise, som var blevet fjernet fra laden, var blevet placeret i denne sti sammen med de 3 grise, som gik der i forvejen. Ejer oplyste, at de 4 små grise ikke var blevet tilset af praktiserende dyrlæge med henblik på vurdering af, hvorvidt der lå en behandlingskrævende lidelse bag deres dårlige huld og almene tilstand. Den sorte og hvid plettede gris lå slapt i et hjørne. Den kom op og stå, og stod med krum ryg, opkneben bug og var slap og slinger, ørerne hang. Ved palpation (hænder på) kunne det konstateres, at grisen var afmagret. Der var ingen fedtdepoter på grisen. Samtlige knoglestrukturer kunne mærkes. Den røde plettede gris var ligeledes afmagret, uden fedtdepoter og samtlige knoglestrukturer kunne mærkes. Den stod med opkneben bug, men var ikke så slap og slinger og dermed i samme grad alment påvirket, som den først beskrevne gris. De 2 lyse grise var magre, men synede alment vel. I boksen, i forbindelse med den gamle krybbe, var der noget defekt inventar i form af et stykke metal, som havde revet sig løs. Ejer blev informeret om, at dette skulle fjernes. Se foto 7-9 i fotomappen.”

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at tilstanden hos den sort- og hvidplettede gris har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet flyttet til en adækvat indrettet sygesti, var blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at den blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at den sort- og hvidplettede gris, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den fremstod slap, slinger, afmagret uden fedtdepoter og med krum ryg og opkneben bug, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at den rødplettede gris, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den stod med opkneben bug, afmagret, uden fedtdepoter og samtlige knoglestrukturer kunne mærkes, har været udsat for en høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at den sort- og hvidplettede gris samt den rødplettede gris har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 5.3:

Såfremt sagen for så vidt angår kontrolbesøget 21. december 2021 i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 5.3:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagsakterne vedrørende kontrolbesøget d. 21. december 2021.

Spørgsmål til kontrolbesøg VIII, d. 23. februar 2022, p. 451 ff

Spørgsmål 6.1:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at de mindre grise i laden med dybstrøelse derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 6.1:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 3. marts 2022 vedrørende besøg aflagt 23. februar 2022:

”... Lade med dybstrøelse Krybberne var ved ankomsten tomme og stort set alle grisene lå ned og hvilede på den del af dybstrøelsen, som var strøet. Det gav noget uro, da lyset blev tændt. Det blev observeret, at der imellem alle de store grise igen gik flere mindre grise i laden, som var underkuet af de store. De mindre grise virkede utrivelige, magre, stod med opknebet bug og fremstod med store hoveder i forhold til kroppen. Disse grise stod op og søgte som de første efter foder ved de tomme automater. Efterhånden som grisene kom op gik de alle søgende rundt og rodede i strøelsen og ledte efter foder. Besætningsejer blev bedt om at fodre grisene. Det gav en voldsom uro i flokken, da der i første omgang kom foder i form af valset korn i den ene krybbe og dermed ved 2 ædepladser. Der opstod kampe mellem grisene for at komme til foderet. Det var tydeligvis de største, som kom først til truget, mens de små utrivelige grise gik helt ude i kanten af dyreflokken. Når de prøvede at komme frem i rækken blev de skubbet væk af de store. Se foto 2 i fotomappen og video 1-3 i videomappen.”

Den angivne video 1-3 kan ikke identificeres i sagsmaterialet.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at smågrisenes tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at deres situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at de var blevet flyttet til en separat sti, underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at de blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at smågrisene, ved at være opstaldet sammen med store slagtegrise og ved ikke at have været behandlet adækvat, således at de fremstod utrivelige, magre, med opknebet bug og store hoveder i forhold til kroppen samt at de blev skubbet væk fra fodertrugene af de store grise, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og de har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til deres behov.

Rådet finder, at smågrisene har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 6.2:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at kalven med nummer 2447 i den gamle malkestald derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 6.2:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 3. marts 2022 vedr. besøg aflagt 23. februar 2022:

”... Boks 2: Kalv nr. 2447 var hårløs hen ad ryggen og der var flere sår. Ejer oplyste, at kalven var blevet vasket i middel mod ringorm. Det blev i forbindelse med kontrollen vurderet, at det kunne være en årsag, da der tidligere har været voldsomme problemer med ringorm i besætningen. Kalven blev ud fra størrelsen og den fysiske form vurderet til at være ca. 2 mdr. Den var flyttet fra de små kalvebokse, hvor ejer tildeler mælk. Det blev vurderet, at den ikke var ældre end det, da den var meget lille, mager og vommet. Ved efterfølgende opslag i CHR har det vist sig, at kalven er født den 9. juli 2021, og har stået i besætningen siden den 2. august 2021, så den dermed er over 7 mdr. gammel... Se foto 3 og 4 i fotomappen.”

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at kalvens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet flyttet til adækvat sygeboks, blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, således at den blev symptomfri og udviste normal fysiologisk og adfærdsmæssig levevis, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at kalven, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den fremstod meget lille i forhold til alderen, mager, vommet og hårløs og med sår hen ad ryggen har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at kalven har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 6.3:

På baggrund af ovennævnte beskrivelse af de faktiske forhold sammenholdt med fotos og video, er det så Rådets vurdering, at grisen med blodøre derved har været udsat for uforsvarlig behandling, grovere uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling med karakter af mishandling?

Svar ad 6.3:

Følgende fremgår af embedsdyrlægens udtalelse af 3. marts 2022 vedrørende besøg aflagt 23. februar 2022:

”... Boks 7: Grisen med blodøre stod stadig med blodøre i boksen sammen med 16 andre grise. Dyrlægen havde været på besøg i besætningen den 23. december 2021, hvor grisen blev tildelt smertelindrende medicin. Øret var blevet større siden december og grisen var alment påvirket heraf og gik med skæv hovedholdning hældende til højre. Der var ifølge ejer ikke foretaget yderligere korrigerende handling for grisen efter dyrlægens smertelindrende behandling i december måned, ligesom grisen ikke var blevet tilset af en dyrlæge efter kontrollen den 23. december 2021. Se foto 5 i fotomappen.”

Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Fotodokumentationen understøtter embedsdyrlægens beskrivelse.

Syge og tilskadekomne dyr skal have en passende behandling. Retter dyrene sig ikke på denne behandling, skal dyrene aflives, eller en dyrlæge skal konsulteres.

Lægges ovennævnte til grund, finder Rådet, at grisens tilstand har været tydelig og let erkendelig ved de daglige tilsyn, og at dens situation for længst skulle have været afhjulpet, hvilket ud fra det foreliggende bedst ville være sket ved, at den var blevet flyttet til adækvat sygeboks, blevet underkastet omhyggelig vurdering og rettidig indgriben, og hvis behandlingen ikke havde den ønskede effekt, tilset af en dyrlæge eller aflivet inden tilstanden fik det ovenfor beskrevne omfang.

Rådet finder, at grisen, ved ikke at have været behandlet adækvat, således at den fremstod med et blodøre på højre øre har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.

Rådet finder, at grisen har været udsat for uforsvarlig behandling af dyr, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2 og 3.

Spørgsmål 4:

Såfremt sagen for så vidt angår kontrolbesøget 23. februar 2022 i øvrigt giver Rådet anledning til bemærkninger, bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 4:

Rådet har ikke yderligere bemærkninger til sagsakterne vedrørende kontrolbesøget d. 23. februar 2022.

Opsamlingsspørgsmål vedrørende samtlige de observerede forhold

Spørgsmål 7.1:

Såfremt sagen i sin helhed giver Rådet anledning til bemærkninger bedes disse ligeledes anført i Rådets svar.

Svar ad 1:

De meget mangelfulde forhold i besætningen konstateret ved flere af Fødevarestyrelsens kontrolbesøg over en meget lang periode og ved kun delvis eller slet ikke at have efterlevet talrige påbud om forbedringer af dyrenes forhold herunder påbud om dyrlægetilsyn eller aflivning giver efter Rådets opfattelse anledning til overvejelser om, hvorvidt sigtede har den fornødne vilje eller evne til at sørge for dyreværnsmæssigt forsvarlige forhold i sit dyrehold. Dette bør efter Rådets opfattelse føre til rettens overvejelser om hel eller delvis fratagelse af retten til at eje, bruge, passe eller slagte eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr, jf. dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1. Anvendelse af § 60 beror imidlertid på en juridisk vurdering, der alene foretages af domstolene.

Afgørelse:

Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdsloven og mindstekrav til hold af dyr i 50 tilfælde ved i en længere periode i forbindelse med udøvelse af erhverv at have udsat flere dyr for uforsvarlig, grovere uforsvarlig og grovere uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling.

Tiltalte erkendte sig uden forbehold skyldig. Tilståelsen blev støttet af de oplysninger, der i øvrigt forelå. Det var derfor bevist, at tiltalte ar skyldig.

Tiltalte blev straffet med betinget fængsel i 4 måneder og fik betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr i en prøvetid på 3 år.

Ved udmålingen af straffen lagde retten på den ene side vægt på, at tiltalte i perioden september 2020 til februar 2022 efter gentagne kontrolbesøg havde overtrådt mindstekravene til hold af dyr adskillige gange, antallet af berørte og udsatte dyr og grovheden af forholdene, samt at tiltalte havde holdt dyrene erhvervsmæssigt.

På den anden side var der lagt vægt på, at tiltalte var ustraffet, at han havde erkendt sig skyldig, og at pressede personlige forhold samt dårlig økonomi var medvirkende årsager til overtrædelserne.

Tiltalte blev fundet skyldig i flere tilfælde af grovere uforsvarlig behandling af dyr, i et tilfælde med karakter af mishandling, og han blev derfor i medfør af dyrevelfærdslovens § 60, stk. 1 frakendt retten til at eje, bruge, passe eller slagte dyr eller i det hele taget beskæftige sig personligt med dyr.

Henset til at tiltalte var ustraffet, at forholdene var begået for flere år siden, uden der forelå nye overtrædelser af dyrevelfærdsloven, og efter sagens øvrige forhold, blev frakendelsen gjort betinget.