Rådet udtalte 9. april 2024:
Spørgsmål 1:
Om besætningsejer eller dennes ansatte, ved at lade grisene gå som beskrevet, derved har undladt at behandle dyrene omsorgsfuldt og undladt at beskytte grisene bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe og i bekræftende fald,
Svar ad 1:
Følgende fremgår af embedsdyrlægen anmeldelse af 29. august 2023:
Gris nr. 1:
”En gris på cirka 12 kg var opstaldet i almindelig produktionssti med almindelig belægningsgrad og uden mulighed for blødt leje. Grisen stod i stien og trykkede sig lidt og tog ved stilstand ikke støtte på venstre forben. Grisen blev efterfølgende observeret i bevægelse, hvor dyret ligeledes ikke tog støtte på forbenet, hvorfor det kan konstateres, at dyret var springhalt på venstre forben. Omkring grisens forknæled fandtes en hævelse, der var fast øverst og nederst i forhold til leddet, men let eftergivelig helt centralt ud for ledspalten. Hævelsen var af en sådan størrelse, at det svarede til, at benet omkring forknæleddet var 25-30 procent bredere i tværsnit end samme område på det andet forben. Hævelsen var let rød og lidt varmere end den øvrige hudoverflade. Grisen fandt sig i let berøring af området, men reagerede med mishagsytringer og forsøg på at trække sig væk ved undertegnedes tryk på hævelsen - hvilket er tegn på smerter… Grisen fremstod umiddelbart af normalt huld.
Driftsleder oplyste, at grisen ikke havde været i behandling, og at stalden endnu ikke var blevet gennemgået for syge dyr samme dag.
Det vurderes, at dyr 1 har en kronisk, smertevoldende ledlidelse i venstre forknæled, omkring hvilket der er sket dannelse af arvæv og andet reparationsvæv. På baggrund af udbredelsen af arvæv og andet reparationsvæv vurderes tilstanden at have stået på i mindst 1-2 uger.”
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris nr. 1’s tilstand ved de daglige tilsyn har været tydelig og let erkendelig, og at dens tilstand på et tidligere tidspunkt burde have været afhjulpet. Dette ville bedst være sket ved, at grisen var blevet flyttet til en sufficient indrettet sygesti, behandlet og dens tilstand vurderet dagligt. Såfremt behandlingen ikke havde den ønskede effekt indenfor en uge, burde grisen have været tilset af en dyrlæge eller aflivet, før tilstanden udviklede et omfang som beskrevet.
Ved ikke at være flyttet til en sufficient indrettet sygesti og behandlet adækvat eller alternativt aflivet, finder Rådet, at gris nr. 1, der fremstod springhalt og med hævet venstre forben som følge af kroniske forandringer i og omkring forknæleddet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris nr. 1 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Gris nr. 2:
”En gris på cirka 11 kg stod opstaldet i sti med nedsat belægningsgrad og lidt ekstra strøelse, sammen med andre grise med brok. Grisen havde et stort navlebrok på cirka 5 cm i diameter og 6-7 cm i fra bugvæg til brokkets underside. Undersiden af brokket var let affladiget og var sæde for et sår på cirka 3,5 cm i diameter. I hele sårets bund kunne det iagttages reparationsvæv (granulationsvæv) og der var en ganske let begyndende arvævsdannelse rundt i kanten af såret.
Tilstanden (stort navlebrok) var umiddelbart synlig på afstand, set ude fra staldgangen. Fra staldgangen kunne ligeledes umiddelbart ses en mørk skygge på undersiden af brokket, hvilket gav anledning til at grisen blev undersøgt nærmere, og såret blev konstateret.
Det vurderes, at dyr 2 har et stort navlebrok i forhold til grisens størrelse, med et stort kronisk slidsår på undersiden af broksækken. På baggrund af udbredelsen af sår, arvæv og andet reparations-væv vurderes tilstanden (såret) at have stået på i mindst 1-2 uger.”
Rådet finder, at grise med store brok/udposninger ved navlestedet eller sådanne med sår/begyndende sår straks skal flyttes til sygesti med et tykt lag strøelse og lav belægning. Her skal de løbende underkastes omhyggelig vurdering ved de daglige tilsyn. Såfremt tilstanden ikke forbedres, skal dyrene tilses af en dyrlæge og behandles eller alternativt aflives.
Lægges ovennævnte og sagsakterne til grund, finder Rådet, at gris nr. 2, der fremstod med en stor udposning ved navlestedet med komplikationer i form af et sår på undersiden med granulationsvævsdannelse og begyndende arvævsdannelse i kanten, ved ikke at være flyttet til en sufficient indrettet sygesti, adækvat behandlet, tilset af dyrlæge eller alternativt aflivet, har været udsat for høj grad af smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, og den har ikke været behandlet omsorgsfuldt under hensyntagen til dens behov.
Rådet finder, at gris nr. 2 under opholdet i besætningen har været udsat for groft uforsvarlig behandling, jf. dyrevelfærdslovens §§ 2, 3 og 18, stk. 1.
Spørgsmål 2:
om grisene derved har været udsat for uforsvarlig eller grovere uforsvarlig behandling?
Svar ad 2:
Se svar ad 1.
Spørgsmål 3:
Giver sagens fakta rådet anledning til yderligere bemærkninger?
Svar ad 3:
Der skal henvises til Rådets udtalelse af 5. marts 2004 om sygeafdeling til produktionsdyr og Rådet udtalelse af 2. december 2008 om svin med store/komplicerede navle- eller lyskebrok, der kan findes på www.detvetsund.dk.
Afgørelse:
Besætningsejer tiltalt for overtrædelse af dyrevelfærdslovens § 58, stk. 1 og stk. 2, samt stk. 12 og stk. 13, jf. § 2, § 3 og § 18, stk. 1, samt § 50, stk. 1 og stk. 2, jf. § 84, stk. 1, nr. 1, samt stk. 3 og stk. 4 i bekendtgørelse nr. 1742 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise ved at have behandlet en gris groft uforsvarligt, idet grisen var springhalt og havde en kronisk, smertevoldende ledlidelse i venstre forknæled og ved at lade den gå i besætningen i minimum 1-2 uger med den beskrevne lidelse, uden at være sat i sygesti med blødt leje, ligesom grisen ikke var blevet tilset af en dyrlæge eller aflivet, samt at have behandlet en gris uforsvarligt, idet grisen havde et stort brok med sårdannelse og ved at lade den gå i besætningen i minimum 1-2 uger med den beskrevne lidelse, uden at være flyttet til en sufficient indrettet sti med et tykt lag strøelse, adækvat behandlet, ligesom grisen ikke var blevet tilset af en dyrlæge eller aflivet.
Afgjort ved bødeforelæg på 40.000 kr.